De 5 bedste gin fra 2013

Intet nytår uden tilbageblik og favoritlister, og med afslutningen af 2013 må det være på sin plads med en Top 5 over de bedste gin fra 2013.

Aldrig før har udvalget af gin været så stort som i 2013 (hvis man altså ser bort fra Gin Craze-perioden i starten af 1700-tallet). I sidste halvdel af 2013 har der mindst været 6-7 lanceringer om ugen (i hele verden), og det er bare dem, jeg har fundet frem til. USA og England har stået for en stor andel, men også lande som Australien, Skotland, Spanien, Tyskland og Sverige er kommet godt med – i 2014 får vi forhåbentlig også Danmark på listen.

For mig er de fem mest interessante lanceringer af gin i 2013 som følgende:

Dodd’s Gin
2 x Dodd's Gin. Photo by The London Distillery Company.Selvom denne liste er præsenteret i en tilfældig rækkefølge, kan jeg ikke lade være med at starte ud med den engelske Dodd’s Gin, der for mig er den mest interessante gin fra 2013. Jeg besøgte selv destilleriet (The London Distillery Company) tilbage i februar, inden de var klar til at præsentere Dodd’s Gin. Mage til nørdede, videbegærlige og rare mennesker skal man lede længe efter. Hvis du kommer forbi Battersea i London, så tag en smut forbi destilleriet til en snak om gin og smagsprøve – de vil elske det.
Dodd’s Gin er destilleret i en 140-liters kobberdestillator kaldet Christina, med følgende økologiske ingredienser: enebær, angelikarod, frisk citronskal, laurbær, kardemomme, røde hindbær blade og londonsk byhonning, og er på intet mindre end 49% vol. Det er en rasende god gin, jeg kun tager frem, når jeg skal imponere skeptikere og blærerøve.

Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin
Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin. Photo: Michael SperlingDa Beefeater løftede sløret for deres nye eksklusive Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin tilbage i april, var det svært at få hjerterytmen ned på normalt niveau igen. Der skulle dog gå fire måneder før jeg selv sad med den i hånden, og jeg har ikke ét sekund fortrudt, at den kostede mig hele 71 pund. Det er en ret fantastisk gin, jeg nyder bedst neat (gerne afkølet).
Beefeater Burrough’s Reserve benytter samme ni ingredienser som den velkendte Beefeater Gin, men den er destilleret i James Burroughs godt 150 år gamle destillator, Still no. 12, og derefter lagret i omkring seks måneder i særligt udvalgte egetræstønder, der tidligere har indeholdt den fransk aperitifvin, Lillet. Læs hele min anmeldelse her.

Hernö Gin
Hernö Swedish Excellence Gin. Foto: Michael SperlingDet er været et utroligt år for det svenske Hernö Brenneri. Strengt talt lancerede de deres første gin, Hernö Swedish Excellence Gin, i Sverige den 1. december 2012. Hernö Swedish Excellence Gin benytter otte ingredienser: enebær, koriander, mjødurt, kassiabark, sort peber, vanilje, tyttebær og citronskal. Alle ingredienser bliver lagt i økologisk alkohol fra hvede i 18 timer inden selve destillationen. Og det er netop Swedish Excellence, der for alvor har givet destilleriet luft under vingerne i 2013. I april lanceredes Hernö Navy Strenght Gin, hvor Swedish Excellence er fortyndet ned til 57% vol. I august præsenterede Hernö verdens første gin lagret i et fad lavet af enebærtræ, kaldet Hernö Juniper Cask Gin. Begge gins er selvfølgelig baseret på den oprindelige Hernö Swedish Excellence Gin.
Destilleriet blev tilmed det mest vindende ved dette års Gin Masters og kan derfor bryste sig af titlen ‘Gin Grand Master 2013’.
Jeg glæder mig til at se, hvad destilleriet har at byde på i 2014, og håber virkelig snart at kunne finde Hernös gins på de danske hylder. Læs hele min anmeldelse af Hernö Swedish Excellence Gin her.

Four Pillars Gin
Four Pillars Gin. Photo by Four Pillars GinDe seneste år er der lanceret rigtig mange interessante gins i Australien. I toppen ligger The West Winds Gins to varianter, The Sabre og The Cutlass, der begge blev frigivet i 2010. Men i november fik vi så Four Pillars Rare Dry Gin fra Yarra Valley i den sydlige stat Victoria.
Ginnen er lavet i en tysk kobbergrydedestillator kaldet Wilma, og indeholder 10 ingredienser, hvoraf mange af dem er lokale: enebær, korianderfrø, kardemomme, citron porse, blade fra tasmansk peberbær, kanel, lavendel, angelikarod, stjerneanis og friske hel appelsin.
Ud fra de anmeldelser jeg har læst, er dette en af de mere interessant gin på markedet lige nu, og det er en af de gins, der på en eller anden måde skal skaffes hjem til ginskabet i starten af 2014.

Tanqueray Malacca
Tanqueray Malacca. Photo by Tanqueray Gin.Tanqueray relancerede tilbage i februar deres krydrede Tanqueray Malacca. Malacca blev lanceret første gang i 1997 som en hyldest til Tanquerays grundlægger, Charles Tanqueray, der udarbejdede den oprindelige Malacca-opskrift i 1839.
Relanceringen bestod af “kun” 100.000 flasker, og Master Distiller hos Tanqueray, Tom Nichol, har svoret, at der ikke bliver produceret flere, så længe han er står ved roret. Så må vi se hvor langt 100.000 flasker rækker.
Tanqueray Malacca er en fremragende cocktail gin, der er lidt mere sød og meget mere frugtig end mange andre gins.

Honorable mentions du bliver nødt til at prøve snart:

– Gilt Gin (skotsk single malt gin)
– Opihr Gin (engelsk orientalsk krydret gin)
– Citadelle Réserve 2013 (fransk solera-lagret gin)
– Distillery No. 209 med No. 209 Sauvignon Blanc Barrel-Aged Gin og No. 209 Cabernet Sauvignon Barrel-Aged Gin (amerikanske gins lagret på vintønder)
Elephant Gin (tysk velgørenhedsgin)

Listen er selvfølgelig håbløs subjektiv, og der er rigtig mange gins, der burde fremhæves. Det må jeg råde bod på i 2014.
Hvilke gins fra 2013 har du fundet særligt interessante? Lad mig endelig høre i kommentarfeltet nedenfor.

Anmeldelse: Juniper Green Organic Gin

Vurdering: 3/5

Man skal ikke lade sig narre af det beskedne og forældede udseende. Juniper Green Organic Gin er en solid og smagfuld gin, der tilmed er lavet på 100 procent økologiske ingredienser.

Juniper Green Organic Gin. Photo: Michael SperlingJeg kan ikke huske, sidst jeg havde ikke-økologiske mejeriprodukter og grøntsager liggende i køleskabet. Faktisk er størstedelen af de dagligvarer jeg køber økologiske, men når det kommer til øl, vin og spiritus, forholder det sig helt anderledes. Der er bestemt ikke tale om et fravalg, men jeg har bare et andet forhold til mine gins, end jeg har til mine gulerødder. Og det er heller ikke fordi, der mangler økologiske gins at vælge imellem. De seneste par år er en lang række økologiske gin blevet introduceret til de efterhånden bugnende gin-hylder. Mest kendt er nok den vakuumdestillerede Sacred Gin. Men den første 100 procent økologiske gin på markedet var faktisk Juniper Green Organic Gin, der blev lanceret tilbage i 2000.

Juniper Green bliver produceret hos Thames Distillers i Clapham i London, og er langt hen ad vejen et produkt af Master Distiller Charles Maxwell, der er 8. generation i en familie af gin-destillatører, som kan føres helt tilbage til 1740 og det daværende Finsbury Distillery.
Thames Distillers er et industridestilleri, der producerer godt 50 forskellige gin brands, hvor alle – undtagen Oxley Gin – bliver destilleret i Thames Distillers’ to 500-liters grydedestillatorer, kaldet ‘Tom Thumb’ og ‘Thumbelina’, og flasket i Thames Distillers’ eget flaskeri kun få meter fra de to destillatorer.

Tom Thumb og Thumbelina. Photo: Michael Sperling.

Som spiritusbase anvender Juniper Green 100 procent økologisk neutral alkohol på 96% vol. udvundet af rug. Som smagsgiver anvendes fire økologiske ingredienser: bulgarsk enebær, korianderfrø, angelikarod (rod af kvan) og sommersar, også kaldet bønneurt. Sommersar ser man ikke så tit i gin, men er tilsyneladende mere aromatisk end vintersar, og “har en kraftig peberagtig smag, der kan minde om timian og mynte.” (citat fra leksikon.arla.dk).

Juniper Green Organic Gin Label. Photo: Michael Sperling.Det største og måske eneste problem for Juniper Green Organic Gin er nok udseendet. Flasken ligner noget, der er designet i slutningen af 90’erne – hvilket det jo formentlig også er. Etikette, font og de grøn/tyrkise farver gør ikke noget godt for brandet, og det er efter min mening med at til at opretholde fordommene om, at økologisk spiritus er kedeligt. Man lagde knapt så meget vægt på det visuelle udtryk tilbage i 2000, som man gør i dag, hvor gin ikke bare skal smage godt, men også se flot og indbydende ud. Denne kamp har Juniper Green for længst tabt.

Tasting notes

Juniper Green Organic Gin er en simpel og traditionel London Dry Gin med fremtrædende aroma og smag af enebær. Faktisk er der ikke meget andet end enebær at finde i næsen – bortset fra et let alkoholisk bid.
I munden er ginnen domineret af en kraftig smag af enebær. Enebærren efterfølges af et ordentligt smæk brændende alkohol, som langsomt fortager sig og giver plads til krydrede enebær- og pebernoter. Eftersmagen er forholdsvis lang med en behagelig sødme fra enebærren.

Juniper Green & Tonic

The Rosemary and Tonic med Juniper Green Organic Gin. Photo: Michael Sperling.Juniper Green Organic Gin er bestemt ikke en gin, man drikker ren. Dels er enebærren for voldsom i smagen, og dels er ginnen, trods den beskedne alkoholprocent på kun 37,5, lidt for sprittet. Men den kraftfulde enebær gør Juniper Green yderst velegnet til at mikse med, fordi smagen af enebær ikke går så let tabt blandt drinkens andre ingredienser.

Til denne anmeldelse er der fundet inspiration hos Juniper Greens officielle website, hvor man har fremhævet G&T-varianten The Rosemary and Tonic: 1 del gin, 3 dele tonicvand (jeg har valgt Fever-Tree Tonic), garneret med en skive pære (jeg har valgt en overmoden conference pære) og rosmarinkvist.
Ginnens enebær står tydeligt frem blandt tonicvandens fremtrædende citrusnoter, sødme og bitterhed, samt garniturens aromatiske rosmarin og sødme fra den overmodne pære. Sidstnævnte er med til at dække lidt over ginnens markante smag af alkohol.
The Rosemary and Tonic er i den grad et vidunderligt og afbalanceret miks, der helt sikkert også kan anvendes til andre gin med fremtrædende enebærsmag.

Konklusion

Lad det være sagt med det samme: Juniper Green Organic Gin er en udmærket gin, og sammenlignet med andre gin i samme prisklasse, er det en fremragende gin. Og så er den ovenikøbet økologisk. Ginnen er kraftig og let peberkrydret, omend en anelse sprittet i smagen. Men Juniper Greens akilleshæl er uden tvivl den visuelle side af brandet med flaske, etikette og website. Det er håbløst forældet og kan slet ikke stå mål med nyere gins, der går lige så meget op i selve ginnen som i den omkringliggende fortælling og det visuelle udtryk. Det er ikke bare et problem for Juniper Green Organic Gin, men et problem for hele den økologiske gin-kategori. Jeg vil vove at påstå, at rigtig mange mennesker alt for tit går uden om Juniper Green, alene på grund af det kedelige udseende. Det er synd, for Juniper Green er faktisk bedre end mange af de nyere gins på markedet. Så en relancering med opdateret design er på sin plads.

Juniper Green Organic Gin har været på det danske marked i et par år efterhånden. Den koster typisk mellem 160 og 180 kroner pr. stk. Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af Flint & Hvid’s – Det Grønne Selskab.

Juniper Green Organic Gin Logo. Photo: Michael Sperling.

Fadlagret gin stormer frem

2013 har været et utroligt år for gin. Udvalget er eksploderet og kreativiteten har været i højsædet. Året vil især blive husket for opblomstringen af de fadlagrede gin.

Når året går på hæld, er det tid til at se tilbage på det forgangne år og gøre status. Heldigvis har 2013 været mere end almindelig spændende, når det kommer til gin. Ser man på lanceringen af nye produkter, har de fadlagrede gin fyldt mere end nogensinde. Men fadlagring af gin er langt fra en nyhed. Der er nærmere tale om en renæssance.

Fadlagret gin er en gammel kending

Historisk set er der ikke noget nyt i at lagre gin på fade. Da ginnen slog igennem i England tilbage i 1600- og 1700-tallet, var fadlagring af gin et nødvendigt onde. Glas var dyrt og upraktisk, så den færdige gin blev tappet på alt, hvad der kunne indeholde væske, og det var derfor ikke helt ualmindeligt, at beværtninger fik leveret gin i og skænkede gin fra tønder. De første gæster fik derfor en let lagret gin. Gæsterne der fik serveret de sidste dråber i tønder, fik en gin, der havde været lagret i længere tid.

Gin Palace

 Fadlagring er uhyre kompliceret

Der er dog sket en del siden 1600-tallet. I dag er der langt mere til fadlagring end blot at hælde spiritussen på tønder. Det er en uhyre kompliceret proces, der tager mange års erfaring at mestre. Og det vil føre for vidt, at gå alt for meget i detaljer her, men du kan læse meget mere i dybden på den mega nørdede blog Aging Spirits.

Helt grundlæggende bruges fadlagring til at mildne den meget skarpe alkohol i spiritussen. Dette gælder især for den mere hårde spiritus som cognac og whisk(e)y, hvor lagringsperioder på 5, 10 og 15 år bestemt ikke er unormalt. Men gin er en langt sartere spiritus, og vil ved længere lagringsperioder blive tør og domineret af smagen af træ. Derfor bliver gin maksimalt opbevaret på fade i fem til seks måneder.
Lagringsperioden er dog langt fra det eneste, der spiller ind i lagringsprocessen. Faktorer som alkoholprocent, typen af træ, størrelsen og forkulning af tønden, temperatur og luftfugtighed i rummet har alle afgørende effekt på den færdige spiritus.

Corsair Barrel-Aged Gin. Photo: Corsair Artisan

Egetræ er særlig godt til fade

Fadlagring foregår i langt de fleste tilfælde i fade lavet af egetræ. Det gælder for whisk(e)y såvel som gin, cognac, rom, tequila og faktisk også for vin. Egetræ er nemlig utrolig velegnet til fade, fordi træet først og fremmest er kompakt og relativt fleksibelt, og så er det naturligt selvrensende, og holder derfor bakterier og utøj væk. Derudover afgiver egetræ en særlig flot farve og en lang række ønskværdige smags- og aromastoffer til indholdet. Fadlagret gin kan således variere fra let gylden til mørk gylden, og besidde aroma- og smagsnoter som frugtig sødme, træ, vanilje, karamel, kaffe, chokolade og krydderier, der stammer direkte fra egetræet.
Typen af eg, størrelsen på fadet, forkulningsgrad og hvorvidt der er tale om nye fade eller genbrug, spiller også en stor rolle. Europæisk eg er knapt så kompakt som fx amerikansk hvideg, hvilket resulterer i en mørkere og mere hård spiritus. Nye fade afgiver mere intense, søde og røgede aroma- og smagsnoter, men også en del tørhed pga. det tanninrige træ. Genbrugsfade har en langt mere mild og raffineret effekt på spiritussen, og hvis der er tale om genbrugsfade fra produktion af fx sherry, vil dette også influere farve, aroma og smag.
Hvis spiritussen opbevares i forkullede fade, modnes den hurtigere, end spiritus opbevaret i ristede og ikke-forkullede fade. Fordelen ved forkulning er, at den fungerer som et aktivt kulfilter, der absorberer ubehagelige noter som svovlforbindelser, og fordi den giver spiritussen fri passage til egetræets porer.

Fade fra produktionen af Citadelle Réserve Gin. Photo: Cognac Ferrand

Ved produktion af whisk(e)y er den optimale alkoholprocent på mellem 55-65. Det er i dette spænd, der en god balance mellem udtræk af både vaniljenoter, tannin og farve fra træet. En for høj alkoholprocent trækker for meget tannin ud af egetræet, hvilket gør spiritussen aldeles hård. En høj alkoholprocent betyder også, at spiritussen skal fortyndes en hel del med vand inden flaskning, hvilket udvander smags- og aromanuancerne fra fadene.

Englene tager sin andel af spiritussen

Forholdene som de ginfyldte fade opbevares under har selvfølgelig også stor betydning for det endelige produkt. En høj luftfugtighed i rummet reducerer spiritussens alkoholstyrke, og et tørt rum reducerer typisk mængden af vand i tønden, og øger dermed spiritussens alkoholprocent. Til gengæld giver lav luftfugtighed tilsyneladende et højere udtræk af vanilje og resulterer i produkter med højere sensorisk kvalitet.
Ved opbevaring ved høje temperaturer øges modningsprocessen, men resulterer også i forøget fordampning af tøndens indhold, det der typisk omtales som ’Angel Share’. En tønde på 200 liter mister godt 10 procent spiritus om året på grund af fordampning (til englene), og det er ikke unormalt, at et fad med 15-års Single Malt Scotch er halvt fyldt, når whiskyen er klar til at blive flasket.

Fadlagerede gins udfordrer konventionerne

Det store boom i fadlagret gin i 2013 har fået destillerierne til at tænke ud af boksen. Det er ikke længere nok at hælde gin på fade. Der skal helst være tale om særlige fade og lagringsprocesser, der adskiller ginnen fra normalen. Her følger nogle highlights fra den fadlagrede gin-kategori.

Citadelle Reserve Gin. Photo: Cognac FerrandCitadelle Réserve Gin: I 2008 lancerede franske Gabriel & Andreu Citadelle Réserve Gin, der er en fadlagret udgave af husets oprindelige Citadelle Gin. Lagringen foregår i tidligere cognacfade fra husets egen cognacproduktion. Alle årgange er vintage og varierer dermed fra år til år. Lagringsperioden er typisk på enten fem eller seks måneder, og forkulningsgraden af fadene varierer fra kraftigt forkullede i 2008 til let forkullede i 2009, 2010 og 2011 og 2012. Opskriften på ginnen har ændret sig i løbet af årene, og alkoholprocenten er steget fra 44 til 44,7.

Fra årgang 2013 introducerede Citadelle Réserve den særlige solera-lagringsteknik, kendt fra især produktion af sherry. Ginnen bliver fordelt i forskellige typer fade – nogle lavet af europæisk eg, andre amerikansk hvideg. Fadene er genbrugsfade fra produktionen af Pineau de Charente og cognac. Lagringsperioden veksler fra to til fem måneder. Det færdige produkt er dermed en blanding af disse meget forskellige fade.

Læs meget mere på Citadelle Réserve Gin og solera-fadlagring her: http://citadellegin.com/.

Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin. Photo: Michael Sperling Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin: August 2013 frigav hæderkronede Beefeater Gin deres ”Gin for free thinkers” – en gin der er beregnet til at nyde ren. Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin er en håndlavet ultra premium small batch gin destilleret på grundlæggeren James Burroughs’ gamle 268-liters kobberdestillator og modnet i særligt udvalgte egetræstønder, der tidligere har indeholdt den franske aperitifvin Lillet. Ginnen er lavet på præcis de samme ni ingredienser som den velkendte og ikoniske Beefeater Gin. Hver batch er på beskedne 900 liter, deraf betegnelsen small batch.

Læs hele min anmeldelse af Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin.

Hernö Juniper Cask Gin. Photo: Clayton Hartley.Hernö Juniper Cask Gin: Det svenske destilleri Hernö Brenneri har taget gin-verdenen med storm i 2013. I august 2013 lancerede destilleriet verdens første gin lagret på fade af enebærtræ.

Selve ginnen er destilleriets efterhånden velkendte Hernö Swedish Excellence Gin, der har ligget 30 dage på et 39,25 liters håndlavet enebærtræsfad. Der er indtil videre kun produceret ét fad, hvilket gav beskedne 87 halvlitersflasker – der selvfølgelig blev revet væk indenfor få timer. Der er dog overvejelser om at genbruge dette ene enebærtræsfad til en Second og måske også Third Batch. Det er vi mange der krydser fingre for.

Læs hele min anmeldelse af Hernö Juniper Cask Gin.

Filliers Dry Gin 28 Barrel Aged. Photo: Michael SperlingFilliers Dry Gin 28 Barrel Aged: Det traditionsrige belgiske destilleri Filliers Distillery lancerede i november 2013 en fadlagret udgave af deres anerkendte Filliers Dry Gin 28, der udover enebær indeholder 28 forskellige ingredienser fordelt på citrusfrugter, urter og rødder. Filliers Dry Gin 28 Barrel Aged ligger adskillige måneder på 300-liters medium forkullede franske egetræsfade fra Limousin, der tidligere har været anvendt til opbevaring af cognac. Indenfor produktion af vin og cognac er egetræet fra Limousin særlig kendt for dens ekstraordinære hårde struktur, evnen til af trække tannin ud til cognacen og afgive en særpræget vaniljeagtig smag.

Læs mere om Filliers Dry Gin 28 Barrel Aged her:

Negroni Aged Bathtub Gin. Photo: Master of MaltBatshit Mental Ideas: I august 2013 præsenterede webshoppen Master of Malt en serie af fadlagrede gins, kaldet Batshit Mental Ideas. Serien består af tre produkter: Negroni-Aged Bathtub Gin, Bitters-Aged Bathtub Gin, Anglo-Scottish-American Gin. Selve ginnen er Master of Malts egen Bathtub Gin, fra Professor Cornelius Ampleforth Branded Spirits-serien. Alle tre varianter er lagret i tre måneder på 50- og 20-liters egetræsfade, der tidligere er været anvendt til opbevaring af henholdsvis negroni-cocktails, bitters og  FEW Barrel-Aged American Gin. Resultatet er det de selv kalder et projekt, der kommer “straight from the brain of a crazy person”.

Læs mere om Batshit Mental Ideas her: http://www.masterofmalt.com/Blog/post/New-Products-Batshit-Mental-Ideas.aspx

No. 209 Gin Barrel-Aged. Photo: Distillery No. 209No. 209 Barrel-Aged Gin: Det amerikanske Distillery No. 209, der har base på Pier 50 i San Francisco, lancerede i oktober 2013 lancerede to nye varianter af deres No. 209 Gin: No. 209 Sauvignon Blanc Barrel-Aged Gin og No. 209 Cabernet Sauvignon Barrel-Aged Gin.
De to lagrede gins er opbevaret i over tre måneder på franske egetræsfade fra vinproducenten Rudd Oakville Estate, der ligger nord for San Francisco i Napa County.

Distillery No. 209 er meget tilbageholdne med informationer om de to fadlagrede gins, men ifølge deres Facebook-side, er de på vej med en second batch inden længe.

Ovenstående er kun et meget lille udpluk af de mange fadlagrede gins, der er på markedet nu. Fælles for dem alle er, at fadlagringen har resulteret i delikate og komplekse gins, der er mindst lige så spænende som enhver whisk(e)y, der kan støves op.

Årets bedste julecocktails

En Verden af Gin sad med i dommerpanelet, da jyderne viste særklasse ved Dansk Bartender Laugs årlige konkurrence om Årets Bedste Julecocktail på Brass Monkey i København.

Stemningen var afslappet og hyggelig da Dansk Bartender Laug for anden gang afholdte deres Julecocktail-konkurrence. I alt havde 13 bartendere fra hele landet meldt sig med hver deres bud på den bedste julecocktail, men jyderne mødte velforberedte og determinerede op på Brass Monkey på Vesterbro og viste alle andre, hvordan en julecocktail anno 2013 skal være.

Førstepladsen gik til Ulrik Deleuran Steffensen fra No. 14 Vinbar i Vejle for julecocktailen Smokey Christmas lavet på Martell Cognac, Cheery Heering, Liquer 43 og Disaronno Amaretto.
Andenpladsen gik til Mike Ananiassen fra The Logde i Vejle for cocktailen Santa’s Little Helper lavet på Becherovka, Barbadillo Pedro Ximénez Sherry, Dos Maderas 5+5 og Angosturra Bitters.
Tredjepladsen gik til Daniel Jordanov fra The Jane i København for cocktailen Gammel Storm lavet på A.H. Riise Royal Danish Navy Rum, Gammel Dansk, blommechutney, gransirup, limejuice og gingerbeer.

Der var enkelte gin-cocktails med i konkurrencen, men desværre var de ikke med i opløbet om topplaceringerne. Det må vi lave om på til næste år.

Se alle vinderne og deres julecocktails nedenfor.