Gin hører hjemme i tønder

Fadlagret gin er fantastisk som både dram og som komponent i en cocktail. Det beviste nogle af Københavns bedste bartendere, da En Verden af Gin for nylig afholdte en Copenhagen Gin Walk dedikeret til fadlagret gin.

Gin Walking in the Sun. Photo by Michael Sperling.Historisk set er fadlagret gin langt fra en nyhed. Indtil den masseproducerede glasflaske kom frem i slutningen af 1800-tallet, blev den færdige gin tappet på alt, hvad der kunne indeholde væske, og det var derfor helt normalt, at beværtninger fik leveret gin i og skænkede gin fra tønder. Sådan er det desværre ikke længere. Men siden Cognac Ferrand frigav Citadelle Réserve Gin tilbage i 2008, har mange ginproducenter fulgt trop med deres versioner af en fadlagret gin. Indtil videre toppede tendensen i 2013 med frigivelser som Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin, Hernö Juniper Cask Gin og Filliers Dry Gin 28 Barrel Aged, men 2014 tyder også på at blive et godt år for fadlagret gin.

Personligt er jeg vild med den kompleksitet de fadlagerede gin besidder, men jeg mangler desværre talent til at anvende dem med andet end tonicvand. Derfor arrangerede jeg sammen med nogle af Københavns bedste barer en byvandring, der var dedikeret til den fadlagrede gin: Copenhagen Gin Walk – Barrel Aged Gin.

Burrough’s Reserve at The Bird. Photo by Michael Sperling.

Fadlagret gin er en videnskab

Startskuddet til ‘Copenhagen Gin Walk – Barrel Aged Gin’ lød på The Bird & The Churchkey på Gammel Strand. Her introducerede jeg de 25 deltagere for den historiske såvel som den moderne side af fadlagrede gin. Modsat den nødvendige lagring af gin i 1600-, 1700, og 1800-tallet er fadlagring af gin i dag en langt mere kompliceret proces, der tager mange års erfaring at mestre. Det er en videnskab, der trækker på traditioner fra produktion af whisk(e)y, cognac, vin, sherry og andre fadlagrede produkter.
Som bevis for min påstand om fadlagret gins kompleksitet sluttede vi besøget hos The Bird & The Churchkey med en smagning af en af mine yndlingsgin. den udsøgte Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin, der blevet lanceret i sommeren 2013. På opfordring fra Beefeaters egen Master Distiller, Desmond Payne, serveres Burrough’s Reserve som dram på The Bird, frem for de sædvanlige gin & tonics, stedet ellers er så kendt for.

Rolls Royce på Ruby. Photo by Michael Sperling.

DIY Old Fashioned og fadlagret cocktail

Gin walkens andet stop var Ruby Cocktailbar kun hundrede meter fra The Bird. Her havde barchef Nick Kobbernagel Hovind dækket op i barens overdækkede baggård, så deltagerne kunne nyde det gode vejr. Hovin lagde ud med en do-it-yourself session med en Old Fashioned lavet på Smooth Ambler Barrel Aged Gin, sukkerlage og bitters, hvor ginnen (Smooth Ambler Greenbrier Gin) er blevet lagret på både nye bourbonfade og brugte Smooth Ambler Old Scout bourbonfade i tre måneder.
Det var dog ikke DIY-cocktails det hele. Besøget hos Ruby sluttede med den fadlagrede cocktail Rolls Royes lavet på Rubys egen bathtub gin, den italienske vermouth Punt E Mes, den franske vermouth Noilly Prat og en barske Dom Bénédictine.

Martinez på Old English Barrel Aged Gin. Photo by Michael Sperling.

En verdenspremiere på Holmens Kanal

Som noget ganske særligt bød gin walken på en vaskeægte verdenspremiere. På Holmens Kanal Cocktailbar fik deltagerne som nogen af de første i verden mulighed for at smage Hammer & Sons nyeste produkt – en fadlagret udgave af Old English Gin. Bar manager på Holmens Kanal Cocktailbar, Viktor Hägglund, og skaberen bag Old English Gin (og Geranium Gin), Henrik Hammer, præsenterede sammen det nye vidunder. Op til selve afsløringen fortalte Hammer på vanlig indlevende og entusiastisk vis, hvordan tidligere tiders opbevaring af gin på tønder i barerne, havde inspireret ham til at udvikle en gin på fad, der gav bartenderne mulighed for at arbejde aktiv med lagringen af ginnen. De fem liters Old English Gin-fade bliver eksklusivt solgt til barer, og vil ikke kunne købes i detailhandlen. Afslutningsvis blev der serveret den klassiske gincocktail over dem alle, en Martinez, lavet på Old English Barrel Aged Gin.

Sommerpunch, cocktail og hindbærdessert

Have A Heart. Photo by Michael Sperling.En anelse forsinkede nåede vi frem til fjerde og sidste stop på eftermiddagens gin walk, Candeur i Ny Adelgade. Her lagde bar manager Elias Malmberg ud med en frisk velkomstpunch lavet på Citadelle Reserve Gin, Pimms No. 1, hjemmelavet Ginger Beer, friskpresset citronjuice, agurk, mynte, citrus, og Amarillo & Citra India Pale Ale. Og det sluttede selvfølgelig ikke her. Malmberg øste ud af sin enorme viden om Citadelle Réserve Gin, som han tilegnede sig under et besøg hos producenten bag Citadelle Gin, Cognac Ferrand, tilbage i januar. Men man kan jo ikke komme forbi Candeur uden at få en gang perfekt matchet dessert og cocktail. Til at afslutte denne Copenhagen Gin Walk, blev der budt på cocktailen Have A Heart med Citadelle Reserve Gin, Swedish Punsch krydret med Ørne Rom, hjemmelavet granatæblesirup og friskpresset limejuice. Dertil blev der serveret en dessertø med hindbærsorbet, krystalliseret hvid chokolade, grapefrugt, hindbærmarengs og frysetørret hindbær. What a treat.

Velkomstpunch. Photo by Michael Sperling.

De seneste års medvind for gin har givet producenterne mod og lyst til at kaste sig ud i ret avancerede gintyper. Selvom den fadlagrede gin kun udgør en meget lille andel af den samlede ginkategori, er der stor variation at finde. Og det bedste er den alsidighed den fadlagrede gin besidder. Nu kan gin både være en kompleks spiritus som cognac og whisk(e)y, og et glimrende komponent i en cocktail. Det beviste de talentfulde bartendere fra The Bird & The Churchkey, Ruby Cocktailbar, Holmens Kanal Cocktailbar og Candeur under denne gin walk.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad fadlagret gin er for en størrelse, skrev jeg tilbage i december 2013 et længere indlæg om historien bag barrel aged gin: Fadlagret gin stormer frem.

Se de mange billeder fra Copenhagen Gin Walk – Barrel Aged Gin i billedserien nedenfor.

Anmeldelse: No. 0 Gin

Vurdering: 4/5

No such thing as too much of a good thing. Der er kommet mange vanvittige gin-ting ud af Spanien de seneste år, men No. 0 Gin tager pokalen med sin parfumerede lavendel. Af en eller anden grund er jeg dog helt vild med den.

No. 0 Gin. Photo: Michael Sperling.Der findes ikke mange ting, der slår at sidde under den bagende sol på et torv i Barcelona med en kæmpe gin and tonic foran sig. Den spanske gin-kultur er bare noget helt særligt. Der er tale om den spanske version af G&T, der i Spanien kaldes gintonica. Det indebærer servering i store bourgogneglas på størrelse med bowler, isterninger så store som isblokke, 50/50 gin og tonicvand, og masser af garniture af diverse citrusfrugter, blomster, krydderurter og bær. Det er festligt, flamboyant og yderst velsmagende.

Hvordan denne spanske version af en gin and tonic opstod, er der lidt delte meninger om. Det forlyder, at der i starten af 2000’erne voksede en tradition blandt restauranter og barer i Baskerlandet, hvor gæsterne selv kunne vælge mellem et hav af garniture til deres G&Ts. Traditionen fandt på et tidspunkt vej til Dicken’s Bar i San Sebastian, hvor kokkene netværkede over en god Gin & Tonic. Senere fulgte den verdenskendte og hedengangne restaurant El Bulli trop, med fyraftens-G&T for personalet i restaurantens bar.
Fra de spanske toprestauranter har rygtet om den forfriskende drinks fortræffeligheder spredt sig hastigt, og i dag er Spanien det tredje mest gin-drikkende land i verden.

Dette har selvfølgelig også resulteret i et stadigt stigende antal af spanske gin og tonicvand. Og spansk gin er meget anderledes, end dem vi forbinder med USA, England, Frankrig og Tyskland. Spansk gin kan være en anelse mere sprittet end andre gin. De er ofte rasende billige. Og så går spanierne langt mindre op i, at gin fortrinsvis skal smage af enebær. Der er typisk fokus på andre noter. Fx Gold 999.9 Gin (guldfarvet flaske) med fremtrædende appelsin, Gin Mare med fremtrædende rosmarin, timian, basilikum og oliven, Cool Gin med fremtrædende smag af bær og vanilje, og endelig har vi No. 0 Gin med fremtrædende og overdøvende smag af lavendel.

No. 0 Gin top. Photo: Michael Sperling.

Det er ikke unormalt at anvende blomster i gin. Hverken i Spanien eller andre lande. Fx er hyldeblomst en ofte anvendt ingrediens. Men det er de færreste, der går så langt som No. 0 Gin, når det kommer til blomster.

No. 0 Gin (Number Zero Gin) er faktisk produceret i Frankrig efter London Dry Gin-stilen. Den er på alle måder en anderledes gin, der går all in på gintonica-området. De fleste ingredienser holdes af en eller anden grund hemmelige, men på det officielle website listes følgende syv ingredienser: enebær, korianderfrø, orrisrod, kanel, angelika, lavendel og endelig kinin. Ja, du læste rigtig; No. 0 Gin er infuseret med peruviansk cinchonabark. Selvom det er første gang, jeg har set kinin direkte i en gin, så giver det faktisk rigtig god mening, når man ser på den kontekst, ginnen konsumeres i. Med de spanske gintonica er der ikke bare kommet helt særlige spanske gin. Der er også opstået en spansk version af tonicvand, der er frugtig, sød og mild i kininen. Derfor giver det rigtig god mening med en gin, der leverer ekstra kinin til drinken. Men det er selvfølgelig begrænset med drinks og cocktails, hvor man ønsker den bitre kinin.

No. 0 Gin Label. Photo: Michael Sperling.

Tasting notes

Aromaen er let, mild, og fuldstædig domineret af lavendel. Der er ikke meget enebær eller andre noter at finde i næsen. I munden er spiritussen faktisk ret behagelig. Den er knapt så sprittet som først antaget. Ginnen er frisk og behagelig med fremtrædende florale noter fra især lavendel, men også fra orrisrod. Til gengæld skal man lede lidt efter enebærren. Men den er der. Dybt nede bag den voldsomme lavendel findes der faktisk lidt enebær.
Jeg vil faktisk gå så langt som at kalde No. 0 Gin for en decideret parfumeret gin – men på den gode måde. Eftersmagen er domineret af den bitre kinin og lette noter af rod og jord, lidt som en lakridsrod uden sødmen.

No. 0 Gin & Tonica

Der gives tre glimrende, men en anelse avancerede forslag til Perfect Served G&T på det officielle website: No. 0 Citrus Gin and Tonic med afbrændt citrusskal og timian; En G&T med japansk grøn te; Og endelig en G&T med lime- og citronskal, orange bitter og brombær. Det skal helt klart undersøges nærmere på et tidspunkt.
Denne gang har jeg dog kastet mig ud i et miks med den sødeste, mildeste og frugtigste spanske tonicvand over dem alle: 1724 Tonic. Det er en tonic, hvor kinin-bitterhed er så nedtonet, at den vil have godt af et ekstra skud kinin fra No. 0 Gin. Til at toppe drinken af, har jeg garneret med jordbær og enebær. Det er sødt, forfriskende, smukt og voldsomt blomstret. Men det smager virkelig godt, også selvom det ikke er lykkes at tøjle ginnens parfumerede lavendel.

No. 0 Gin and Tonica. Photo: Michael Sperling.

Konklusion

No. 0 Gin har taget alt, hvad der kendetegner spansk gintonica, og ganget det med 10. Den er blomstret i en sådan grad, at den er decideret parfumeret. Og enebærren er nedtonet i en sådan grad, at jeg faktisk er i tvivl om, den overhoved overholder EU’s regler for gin (link). Men af en eller anden grund er jeg helt vild med No. 0 Gin. Den er håbløst ude af balance, og fuldstændig umulig at anvende til andet end gin and tonics, men alligevel vender jeg konstant tilbage til den. Jeg kan kun anbefale alle at finde en flaske, næste gang man befinder sig i Spanien.

Flasken til denne anmeldelse har jeg købt under en tur til Barcelona for den nette sum af 200 kroner (0,7 liter). Gotta love Spain. Og hvis du selv sidder med sommerplaner om en tur til Barcelona, bør du tage et kig på min rejseguide til byens mange gin-oplevelser her.

Anmeldelse: Tarquin’s Gin

Vurdering: 5/5

Som om det ikke var nok med de ufattelig smukke omgivelser i Englands sydvestligste område Cornwall. Nu er de sørme også begyndt at lave mindst lige så smuk gin. Tarquin’s Gin er gedigen håndværk helt ned i de mindste detaljer.

Tarquin's Gin. Foto: Michael SperlingForvredne klipper, gyldne sandstrande, græsgrønne bakker og subtropisk klima. Cornwall er en fryd for øjet, og nu kan Cornwall også tilbyde lidt fryd til mund og mave. I starten af 2013 etablerede den kun 26-årige Tarquin Leadbetter sit eget destilleri, Southwestern Distillery i det nordelige Cornwall. Herfra flyder en stadigt tiltagende strøm af cornish gin og pastis.

I et interview med det fremragende engelske gin site, Ginfoundry.com, fortæller den køkkenassistentuddannede Tarquin, hvordan et for ham intetsigende ‘9 to 5’-kontorjob gav ham det sidste skub i retning af at starte sit eget destilleri:

– Keen to break free, I threw in the towel and went on an adventure into the unknown – to start up a small artisan business – combining my enthusiasm for great ingredients with something more rewarding in life, fortæller Tarquin.

Første skridt på vejen var et job som bartender i Notting Hill i London, hvor Tarquin lærte spiritusbranchen at kende indefra. Og da det gik op for ham, at en stor del af de mest kendte gin faktisk ejes af kun fire forskellige multinationale selskaber, vidste han straks, at der var grobund for en håndlavet og uafhængig gin på markedet.

Det tog to år fra beslutningen blev taget, til destilleriet stod klar blandt de grønne marker i det nordlige Cornwall (se lokationen på Google Maps). Undervejs destillerede Tarquin alt, hvad han kunne komme i nærheden af, og oparbejdede på den måde en enorm viden om duft- og smagsnoter. Målet var hele tiden at udvikle en frisk, klar og livlig gin. Derfor endte den endelige gin på tolv botanicals, der typisk er at finde i de fleste gin. Og dog. For Tarquin faldt i flere tilfælde for de lidt anderledes sorter. Fx er enebærren en særlig sort fra Kosovo, der er særlig “fresh and earthy/woody, but also quite floral”. Ligeledes anvendes en citronfrisk bulgarske korianderfrø, der ikke giver den typiske varme og krydrede noter, som man finder i andre gin. Desuden anvendes frisk skal fra sød appelsin, citron og grapefrugt fremfor de typiske soltørrede varianter. Derudover finder man følgende botanicals i Tarquin’s Gin: Orrisrod (Marokko), kardemommeskal (Guatemala), bitre mandler (Marokko), kanel (Madagaskar), lakridsrod (Usbekistan) og Devon violer fra Tarquins egen have.

Tarquin's label

De tolv botanicals udblødes natten over i neutral alkohol fra hvede i den lille specialbyggede kobber pot still kaldet Tamara (bare rolig, det er helt normalt at navngive destillatorer). Destillatoren er opvarmet ved åben ild, og derfor bliver den otte timer lange destillation overvåget ganske nøje. Meget kan gå galt under destillation, hvis man anvender ild fremfor mere moderne teknologier som steam jackets til at opvarme gryden. Bliver gryden fx for varm, risikerer man at ende med et for tyndt ginkoncentrat, fordi mængden af vanddamp øges ved for høj varme. Det er vigtigt ved især London Dry Gins, hvor det færdige ginkoncentrat skal være på minimum 70% vol.
Det endelige ginkoncentrat hviler i adskillige dage efter destillation, for derefter at blive fortyndet ned til den endelige alkoholprocent på 42 med kildevand fra det nærliggende Boscastle. Flaskningen af de godt 300 flasker hver destillation giver, foregår selvfølgelig også i hånden (med en tragt). Det samme er tilfældet med påsættelse af etiketter, isættelse af korkprop og forsegling med den karakteristiske blå voks. Tarquin slutter af med at påskrive batchnummer og underskrive hver eneste flaske i hånden. Jo, Tarquin er i den grad en dedikeret herre.

Southwestern Distillery

Tasting notes

Resultatet taler for sig selv: en frisk, klar og livlig gin. Men den er også elegant, delikat, velbalanceret og en anelse skrøbelig. Med sidstnævnte mener jeg en mild gin, der mangler lidt power.
Aromaen er mild med frisk. Der er både blomster- og citrusnoter at finde i næsen, mest af alt en frisk fyrrenål af enebær.
I munden er Tarquin’s Gin let, cremet og super tør. Den friske fyrrenålagtige enebær fra næsen går igen på paletten. De blomstrede noter er dog svær at finde i munden end det var i næsen. Tilgengæld er der masser af sprød citrus a la lime- og citronskal at finde. Eftersmagen er lang og tør af enebær, lakridsrodssødme, blomst og masser af krydrede noter fra peber og koriander.

Tarquin’s Gin & Tonic

Tarquin's Gin & Tonic med Thomas Henry Tonic og timian. Foto: Michael Sperling.Som udgangspunkt valgte jeg at gå den sikre vej. Tarquin anbefaler selv at servere Tarquin’s Gin med tonicvand og limeskal. Mit valg faldt på Fever-Tree Tonic. Limeskallen løfter den tørre og friske gin en anelse. Det er en fremragende kombination, men det bliver ærlig talt en anelse for tørt for mig. Derfor kastede mig ud i et miks med den tyske tonickrabat Thomas Henry Tonic og timian som garniture. Thomas Henry Tonic er en anelse mere citrustung tonicvand end Fever-Tree. Det giver derfor mulighed for at lege lidt mere med garnituren. Nu er jeg i al almindelig ret glad for kombinationen af timian og gin, og i dette tilfælde fungerede det faktisk glimrende.

Konklusion

Jeg har meget sympati med Tarquins ginprojekt. Det kræver nosser, at starte sit eget destilleri. Især når man har så lidt erfaring fra den branche, som Tarquin Leadbetter havde. Og jeg er sikker på, at vejen har været belagt med den ene forhindring og udfordring efter den anden. Men resultatet er ikke til at tage fejl af. Tarquin’s Gin er en usandsynlig god gin. Der er en god balance mellem den friske fyrrenåle-enebær, de sprøde citrusnoter og de lette florale noter.

Man drømmer sig væk til Cornwalls billedskønne omgivelser i selskab med Tarquin’s Gin. Heldigvis er den på vej ind på det danske marked. Første palle med gin blev afsendt den 3. april (ifølge en statusopdatering fra Southwestern Distillery på Facebook). Og ifølge importøren FreeCompany varer det ikke længe, før vi forhåbentlig kan finde Tarquin’s Gin rundt omkring hos diverse ginspots i Danmarks. Prisen vil ligge på omkring 400 kroner pr. flaske.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske importør FreeCompany.

Tarquin's etikette

Meget mere agurk til din gin

Det engelske agurkefænomen, Qcumber, har ramt Danmark, og vil uden tvivl sætte sit præg på den kommende sommer, vi alle går og hepper på. Men det er langt fra alle gin, der matcher denne usædvanlige agurkesodavand.

Qcumber Sparkling Water vs. Gin. Foto: Michael Sperling.Qcumber beskriver sig selv som “A versatile drink, great on its own but also perfect as a mixer for gin, vodka and Pimms” (link), og da den danske importør af Qcumber opfordrede mig til at smage den sammen med gin, er jeg jo ikke typen, der holder mig tilbage. Med 46 forskellige gins i skabet i skrivende stund (og oven på skabet, og ved siden af skabet), er der nok gin at udfordre Qcumber med.

Qcumber Sparkling Water er lavet på naturlig agurkeessens og kildevand fra Radnorshire i Wales, og selvfølgelig også en masse sukker, men ingen kunstige sødemidler, farve eller anden form for møg.
Den anbefales både som stand alone sodavand, som en af to hovedingredienser i long drinks a la Gin &Tonic, i Gin Mule, Gin Rickey m.fl., og som en af flere ingredienser i lidt mere avancerede cocktails.
Som sodavand er Qcumber faktisk overraskende velsmagende og forfriskende. Det er en sodavand i den søde ende af skalaen, men ikke mere end de fleste andre sodavand på markedet. Man bliver virkelig overrasket over, hvor meget den smager og dufter af agurk. Det er en ret speciel oplevelse, første gang man stifter bekendtskab med den.

Gin versus Qcumber

Jeg har fra flere sider hørt meget godt om kombinationen af Qcumber og gin. Særligt kombinationen med Geranium Gin. Med det som udgangspunkt, besluttede jeg mig for at udfordre Qcumber med nogle helt andre gin, hvor man kommer lidt ud i krogene af de forskellige smagsprofiler. Valget faldt på den vanvittige, spanske No. 0 Gin, den elegante, engelske Tarquin’s Gin, den tyske Berlin Dry Gin fra Berliner Brandstifter og til sidst en klassisk London Dry Gin i form af Fifty Pounds Gin.

No. 0 Gin, Tarquin's Gin, Berlin Dry Gin, Fifty Pounds Gin versus Qcumber Sparkling Water. Foto: Michael Sperling.

No. 0 Gin & Qcumber

Jeg indrømmer, at kombinationen mellem No. 0 Gin og Qcumber var noget af et sats. Der er ikke meget, der kan hamle op med No. 0’s meget parfumerede, blomstrede noter. Den er skræddersyet til de spanske tonicvand, der ofte er noget sødere og frugtigere i smagen, men også milde i kininen. Det gør den blandt andet ved en ekstra skarp floral profil og tilføjelse af naturlig kinin direkte i ginnen. Det fungerer rigtig godt med tonicvand som 1724 Tonic og Indi Tonic, men knapt så godt med Qcumber. Det bliver alt for sødt, alt for parfumeret, og alt for underligt med den bitre kinin.

Tarquin’s Gin & Qcumber

Garneret med en skive lime, fungerer kombinationen mellem Tarquin’s Gin og Qcumber udmærket. Tarquin’s Gin fra Cornwall i England er, hvad jeg vil kalde en elegant, delikat, velafbalanceret, men også skrøbelig gin. Der er ikke så meget power på noterne, og ginnen har lidt svært ved den meget søde agurkesodavand. Limeskiven gør en stor forskel, men det blev aldrig andet end næsten godt.

Tarquin's Gin versus Qcumber Sparkling Water. Foto: Michael Sperling.

Berlin Dry Gin & Qcumber

Dette var uden tvivl den bedste kombination i dette setup. Den hyldeblomsttunge Berlin Dry Gin fungerer mod alt forventning ret godt sammen med Qcumber. Begge parter er meget søde i smagen, men sammen med en skive lime, er resultatet virkelig godt. Det hjælper selvfølgelig også lidt, at agurk faktisk indgår som ingrediens i Berlin Dry Gin.

Fifty Pounds Gin & Qcumber

Den solide og klassiske Fifty Pounds Gin kan faktisk et eller andet – også når den blandes med Qcumber. Igen blev duoen ledsaget af en skive lime, og selvom begejstringen ikke nåede niveauet fra kombinationen med Berlin Dry Gin, er vi faktisk ude i noget ret fornuftigt her. Den fremtrædende enebær i Fifty Pounds Gin, giver sodavandens sødme et godt modspil. Det er meget sødt, men også meget velsmagende.

Agurk. Qcumber Sparkling Water. Foto: Michael Sperling.

Kan også anvendes til cocktails

Der er ingen tvivl om, at Qcumber ikke kan parres med hvilken som helst gin. Men det har overrasket mig, at en gin som Berlin Dry Gin faktisk er et godt match. Der er endnu en del gin i skabet, der skal leges med, men næste skridt må være at kaste mig ud i en Qcumbers egne anbefalinger (link) til brug i cocktail. Jeg tænker The Quke med mintblade, agurk, sukker, gin og selvfølgelig Qcumber Sparkling Water.

Jeg har indtil videre kun set Qcumber i Irma, men mon ikke den vil være at finde i flere supermarkeder i løbet af foråret.