Sommerdrink: Bee’s Knees with a twist

Bee's Knees with Ferdinand's Saar Dry Gin and bitter. Photo by Michael Sperling.

Sommerferien bør og skal nydes med en iskold drink i hånden. Jeg laver desværre alt for sjældent drinks og cocktails, men når sommeren endelig viser sig fra sin bedste side, tvinger jeg mig selv til at gøre lidt mere ud af mit indtag af gin.

For et par år siden fik jeg en fantastisk Bee’s Knees på FUGU i København. Jeg er vild med kombinationen af gin og honning, og for mig ligger nøglen til en god Bee’s Knees i balancen mellem den søde honning og den syrlige citronsaft.

Der findes et utal af variationer på en Bee’s Knees. Den jeg er faldet for, er en mere blomstret udgave, med tilføjelse af lidt blomsterbitter. For nyligt lancerede den tyske vin- og ginproducent Ferdinand’s Saar Dry Gin en serie af bitters med bl.a. en Winerose and Lavender Bitter. En helt utrolig frisk og forførende lille sag, der virkelig løfter en Bee’s Knees til nye højder.

Bee's Knees with Ferdinand's Saar Dry Gin and bitter. Photo by Michael Sperling.

Ingredienser:

  • 4,5 cl. Ferdinand’s Saar Dry Gin
  • 3 cl. friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl. honning
  • 4 dråber Ferdinand’s Saar Winerose – Lavender Bitter

Fremgangsmåde:

Shake gin, citronsaft, honning og bitter sammen med is i en shaker. Strain indholdet ned i et afkølet cocktailglas. Pynt med eventuelt med en lavendelkvist.

De parfumerede lavendel- og rosennoter komplementerer virkelig denne elegante rieslinginfuserede gin og den let søde honning. En enkel men meget imponerende cocktail.

Bee's Knees with Ferdinand's Saar Dry Gin and bitter. Photo by Michael Sperling.

Prøv også den Gin Sparkler med timian, jeg postede for et par dage siden.

Sommerdrink: Gin Sparkler

Gin Sparkler. Photo by Michael Sperling.

Sommeren skal selvfølgelig nydes med iskolde drinks i hånden. Min sommerferie lakker desværre mod enden, men det betyder bare, at jeg nu har mulighed for at anbefale nogle af de drinks, jeg har fyldt mig med, imens alle andre har siddet og svedt på arbejdet.

Første anbefaling er en Gin Sparkler med timian. Opskriften har jeg fra Quitokeeto.com, men jeg har efter et par forsøg justeret en anelse på forholdene, så den ikke er så pokkers sød.

Ingredienser:Gin Sparkler. Photo by Michael Sperling.

  • 3 cl. gin
  • 1,5 cl. friskpresset citronsaft
  • 1 cl. timiansirup
  • 3,5 cl. danskvand

Fremgangsmåde:

Start med at lave en timiansirup ved at bringe 2 cl. vand i kog i en gryde. Tilsæt 2 cl. sukker (jeg anvendte rørsukker), og omrør indtil alt sukker er opløst i vandet. Tilføj to spiseskeer hakket frisk timian, og lad sukkerlagen simre et par minutter. Lad siruppen afkøle i 15-20 minutter og si derefter timianstykkerne fra.

Selve drinken laves ved at hælde gin, citronsaft og timiansirup i en shaker sammen med en masse isterninger. Og så skal der shakes som en gal.

Hæld indholdet i shakeren i et afkølet glas, top med danskvand og garnér med timian.

And there you have it. A Gin Sparkler with thyme. Til denne drink anvendte jeg den amerikanske Letherbee Gin – en mere moderne gin med nedtonet enebær og fremtrædende noter af bl.a. fennikel og peber.

Gin Sparkler. Photo by Michael Sperling.

Anmeldelse: Whitley Neill Gin

Vurdering 4/5

Da Whitley Neill Gin blev lanceret tilbage i 2005, var det den første kommercielle gin, der udforskede det afrikanske kontinent for unikke smagsnoter. I dag er konkurrencen anderledes hård, og derfor skruer Whitley Neill nu op for charmen.

Whitley Neill Gin. Photo by Michael Sperling.Inspired by Africa. Crafted in England. Sådan lyder Whitley Neill Gins slogan. Men det startede faktisk med et ønske om at producere en solid klassisk gin ved brug af traditionelle giningredienser. Det fortalte Johnny Neill, ejer af Whitley Neill Gin, da han besøgte København for første gang tilbage i starten af juni (2014). Heldigvis kom Johnny på andre tanker, og valgte i stedet at kigge nærmere på de mange afrikanske ingredienser, som kan resultere i meget anderledes gin.
Johnny Neills kone er rent faktisk afrikaner, så han var ikke helt på bar bund, da han kastede sig over de mange muligheder. Desuden er Johnny ikke hvem som helst. Han er efterfølger af destillerifamilien Greenall Whitley, der har produceret gin siden 1762 – siden 1860’erne fra det legendariske Warrington Distillery i England. Et destilleri der har produceret gin som Greenall’s Gin, Bombay Dry Gin, Bombay Sapphire, og senere leveret ginnerne Berkeley Square Gin, Blooms Gin og Opihr Gin. De tre sidstnævnte har Greenallfamilien dog ikke været en del af. I 2006 trådte det sidste Greenall-familiemedlem, Lord Daresbury, tilbage, og en stor del af familiens andele i foretagendet blev solgt fra.
Så Johnny Neill har i den grad gin i blodet, og hans første oplevelse med gin, var bedstemorens kældersamling af gamle ginflasker med Greenall Whitley-familiens navn på. Og det var angivelig bedstemoren, der lærte Johnny Neill kunsten at infusere botanicals med den helt rigtige balance mellem de forskellige noter.

Whitley Neill Label. Photo by Michael Sperling.

Godt håndværk men knapt så small batch

Whitley Neill Gin bliver destilleret hos Langley Destillery i Birmingham. Ginnen destilleres i destilleriets destillator nummer 6 – en 3000-liters kobbergrydedestillator fra John Dore med snart 100 år på bagen, kaldet Constance. Folkene på Langley Distillery er glimrende håndværkere, og ginnen er rigtig nok håndlavet præcis som Whitley Neill Gin skriver på deres website (for det er langt de fleste gin), men det er nok at stramme den en anelse, når Whitley Neill også skriver, at ginnen er en small batch gin. 3000 liter er efter min mening ikke small batch, men det kan selvfølgelig være, at de ikke fylder destillatoren helt op.

Den afrikanske inspiration kommer til udtryk fortrinsvis i valget af botanicals. Sammen med de syv traditionelle gin ingredienser enebær, koriander, citronskal, appelsinskal, cassiabark, angelika- og orrisrod anvender Whitley Neill ananaskirsebær og baobabfrugt, der begge stammer fra det afrikanske kontinent. Min erfaring med baobabfrugt er desværre ikke-eksisterende, men den skulle eftersigende smage i retning af grapefrugt – bare kraftigere og sødere. Baobabfrugt bliver typisk tørret og stødt, og efterfølgende blandet op med enten vand eller mælk – og i dette tilfælde gin.

Johnny Neill. Photo by Michael Sperling.
J
ohnny Neill præsenterede Whitley Neill Gin på K-Bar i København.

Charmeoffensiv og et ansigtsløft

Selvom Whitley Neill Gin har været i Danmark i lidt over fire år, er den mærkelig nok ikke slået igennem på det danske marked. Det skal der nu laves om på. Sidste år fik flasken et tiltrængt ansigtsløft, der i den grad har gjort Whitley Neill konkurrencedygtig med de mange andre gin på butikshylderne. Den nye sorte, matte flaske blev præsenteret for danskerne af Johnny Neill selv ved en kombineret cocktail session og ginsmagning på K-Bar i København i starten af juni. Selvom arrangementet var brancheorienteret, var det godt at se Johnny Neill på charmeoffensiv i Danmark. Whitley Neill er en ret solid gin, og den fortjener at stå på langt flere barer, end det er tilfældet nu. Lad os håbe, at Mr. Neill fik inspireret nogle bartendere den eftermiddag på K-Bar.

Whitley Neill Gin at K-Bar. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

Selvom Whitley Neill Gin anvender både ananaskirsebær og baobabfrugt, synes ginnen alligevel ret traditionel i både næse og mund. Den er tilmed mildere i smagen og langt mere blød i alkoholen end de fleste gin. Især når der sammenlignes med den anden ”afrikanske” gin på markedet, Elephant Gin, der er både intens og krydret. Whitley Neill Gin er langt mere mild, raffineret og velbalanceret mellem enebærren og de krydrede og frugtige noter, hvor Elephant Gin er vild og dyrisk.

I næsen er Whitley Neill Gin mild med græsset fyrrenål ledsaget af lette noter af både citron- og appelsinskal.
I munden indledes den bløde alkohol på 43% vol. med mild men tydelig enebær, efterfulgt af sødlige og bitre noter af appelsin (nærmest som bergamot) og svage, søde lakridsrodslignende noter. Der er ikke lakridsrod i ginnen, så måske er det baobabfrugten, der spiller mig et puds. Ginnen er en anelse sød, men besidder også lette krydrede koriandernoter i eftersmagen.

Whitley Neill Gin and Tonic. Photo by Michael Sperling.

Whitley Neill Gin & Tonic

For mig er Whitley Neill en ideel gin til G&T. Tilbagetrukket enebær, tydelige citrusnoter og en anelse sødme er et godt match med tonicvandens friske og bitre noter. Det optimale match med Whitley Neill Gin er uden tvivl Fever-Tree Tonic. Tonicvandens friske citrus, lette rørsukkersødme og tydelige bitre kinin komplimenterer ginnen rigtig godt. Som garniture foretrækker jeg en appelsinskive, men efter et par eksperimenter er jeg blevet ret lun på anvendelsen af tre-fire skiver ananaskirsebær. Det knapt så sødt og dekorativt som appelsin, men det giver en ret fin smag.

Konklusion

Med snart ti år markedet (fire år på det danske marked) burde Whitley Neill Gin allerede have et fast publikum. Men det helt store gennembrud lader endnu vente på sig. Jeg tror på, at det nye design af flaske, logo, website kan give Whitley Neill Gin det momentum, den fortjener. Den nye flaske er lækker, indbydende og virkelig flot bag bardisken.

Selvom Whitley Neill Gin er en fremragende gin, savner jeg lidt Afrika i denne afrikanskinspirerede gin. Ananaskirsebær og især baobabfrugt er begge meget eksotiske ingredienser i en gin, alligevel fremstår Whitley Neill Gin overraskende traditionel i både duft og smag. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men den føles bare ikke inspireret ret meget af Afrika, når jeg sidder med den i glasset. Anderledes er det med Elephant Gin, der både dufter og smager af savanne og indtørret dyreekskrementer (på den gode måde, altså). Men man kommer ikke uden om, at Whitley Neill Gin er en rasende god gin, og det bliver spændende, hvad der sker med brandet i den nærmeste fremtid.

Johnny Neill at K-Bar. Photo by Michael Sperling.

Whitley Neill Gin kan købes over hele landet til omkring 300 kroner pr. flaske. Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske importør og distributør Sansamunka.