Hernö Gin indtog Copenhagen Gin Walk

Hernö Gin var rammen for sjette omgang af Copenhagen Gin Walk, der udover ginsmagning og foredrag ved Jon Hillgren fra Hernö Brenneri bød på cocktails, drinks og mad på nogle af københavns bedste ginspots.

Hernö gins på Verandah. Photo by Michael Sperling.

Sneen dalede fint og frostgraderne bed en anelse i kinderne. Heldigvis var der masser af gin at varme sig på. Sjette omgang af Copenhagen Gin Walk, der blev afholdt lørdag den 24. januar 2015, bød på svensk gin i særklasse. En Verden af Gin havde nemlig inviteret destillatør og ejer af svenske Hernö Brenneri, Jon Hillgren, til en helt særlig single brand-udgave af det tilbagevendende ginarrangement, der denne gang gik under navnet Copenhagen Gin Walk – Hernö Edition.

Jon Hillgren fra Hernö Brenneri fortæller om destillation og Hernös ginner. Photo by Michael Sperling.
Jon Hillgren fra Hernö Gin åbnede Copenhagen Gin Walk med foredrag og smagning. 

Svenske dråber i glassene

Første halvdel af arrangementet foregik i de smukke lokaler på den indiske restaurant Verandah i The Standard i Havnegade. Med en enestående udsigt til Københavns havn lagde Jon Hillgren ud med at introducere deltagerne for Hernös imponerende ginner. Smagningen bød på en blindtest af Hernö Swedish Excellence Gin, Hernö Juniper Cask Gin, Hernö Old Tom Gin og Hernö Navy Strength Gin. Og gæsterne slap da heller ikke for et par anekdoter eller to om verdens nordligste gindestilleri, der på blot tre år er blevet en væsentlig spiller på den internationale ginscene.

Gin & Tonic serveret med en anretning af Aloo papri chaat, Keema Mutter Samosa og mushroom pepper fry. Photo by Michael Sperling.
I
ndisk anretning serveret med Gin and Tonic med Hernö Navy Strength Gin.

Indisk mad og sømandsgin

Når nu man befinder sig på en af Københavns bedste indiske restauranter, skal man da være et skarn, hvis man ikke smager på de lokale delikatesser. Heldigvis er Verandah vild med gin, og menukortet byder således på et større udvalg af særligt designede Gin & Tonics, der matcher restaurantens indiske retter.
I aftenens anledning serverede Verandah en let anretning bestående af Aloo Papri Chaat, Keema Mutter Samosa og Mushroom Pepper Fry. Dertil havde Verandah specialudviklet en gin and tonic på Hernö Navy Strength Gin, 1724 Tonic Water, madarintatar, pyntet med en myntekvist.

Bartender Helena Johansson mikser Tom Collins lavet på Hernö Old Tom Gin. Photo by Michael Sperling.
Helena Johansson mixer Tom Collins med Hernö Old Tom Gin.

Et twist på en klassiker

Godt halvvejs gennem arrangementet gik turen videre til K-Bar ved Højbro Plads. Det er anden gang Copenhagen Gin Walk har haft glæde af barens gæstfrihed. I anledning af aftenens Hernö-tema serverede bartenderne Helena Johansson og Aurimas Mulevicius et twist på den klassiske Tom Collins med Hernö Old Tom Gin, citronsaft, sukkerlage, danskvand og piskede æggehvider.

Hernö Swedish Excellence Gin på Madam Chu's i Gammel Strand. Photo by Michael Sperling.
Hernö Gin indtog Madam Chu’s for en aften. 

Geishahule og karrycocktail

Aftenens sidste stop blev Madam Chu’s i Gammel Strand, hvor de mørke, orientalske og geisha-inspirerede lokaler dannede rammen om den perfekte afslutning på en god aften i ginnens navn. Bartender og bestyrer på Madam Chu’s, Carsten Brakner, serverede et Hernö-twist på cocktailbarens Indian Summer med Hernö Swedish Excellence Gin, hyldeblomst, citronsaft og karry. En floral og let krydret cocktail, der satte et flot punktum for aftenen.

Deltagerne nyder Madam Chu's Indian Summer cocktail lavet med Hernö Swedish Excellence Gin. Photo by Michael Sperling.

Jeg vil gerne sige tusind tak til alle aftenens gin walkers. Det er altid en fornøjelse at vise så søde og nysgerrige mennesker de gode gins og de gode cocktailbarer. Jeg håber, vi ses til mange flere gin walks. En stor tak til Verandah, K-Bar og Madam Chu’s, fordi I ville have besøg af os. Og en særlig tak til Jon Hillgren, Hernö Gin og den danske importør og distributør af Hernö Gin, FreeCompany, fordi I havde lyst til at være en del af Copenhagen Gin Walk. Tusind, tusind tak.

Charles Ledger var en verdensmand

Den spanske ginkultur er for alvor ved at indtage det danske marked. Mest tydelig er den øgede fokus på Gin & Tonics – eller gintonica, som spanierne kalder dem – der i mange år har været noget nær en nationaldrink på Den Iberiske Halvø.

Ledger's Tonic. Photo by Michael Sperling.

For nogle måneder siden fik jeg lejlighed til at smage mig igennem Ledger’s Tonics sortiment i forbindelse med et gæsteindlæg hos den danske blog og webshop Blog18.dk om spansk ginkultur og -historie og ikke mindst tonicvanden Ledger’s Tonic. Du kan læse indlægget i sin helhed her: http://blog18.dk/spansk-ginkultur-indtager-danmark/. Det følgende er en redigeret udgave af indlægget med fokus på Ledger’s Tonic som produkt.

Ledger’s Tonic er opkaldt efter Charles Ledger, der i 1864 fandt frem til en sort af kinatræ, hvis bark er særligt rigt på kinin. Cinchona Ledgeriana, som den blev opkaldt, fik stor betydning for især Englands massive problemer med malaria, og blev med stor succes plantet lokalt i kolonier som Indien og Java, så kolonisterne kunne helbrede febersygen lokalt. Det blev også forsøgt at introducere planten i Australien, hvilket dog ikke rigtig lykkedes.

Ledger's Tonic. Photo by Michael Sperling.

Tonicvandens historie går dog meget længere tilbage end Charles Ledgers eskapader i Sydamerika i midten af 1800-tallet. For det hele startede under Spaniens tilstedeværelse i Peru i 1638, da hustruen til den daværende spanske vicekonge i Peru, Grevinden af Chinchon, blev alvorligt syg af malaria. Grevindens personlige læge behandlede hende med barken fra et lokalt træ, som inkaerne længe havde anvendt mod kuldegysninger. Træet fik navnet cinchona efter grevinden, og viste sig hurtigt som et effektivt middel mod mange former for febersygdomme, heriblandt malaria. Herefter fik kinabarken, med Spanien som monopoliserende leverandør, hurtigt udbredelse blandt Europas koloniserende lande, der var hårdt plaget af malaria rundt om i verden. Med Charles Ledgers opdagelse af Cinchona Ledgeriana i 1864, fik England for første gang selv adgang til kinabarkens fortræffeligheder.

Ledger’s Tonics

Ledger's Tonic. Photo by Michael Sperling.Med den spanske ginkulturs indtog i Danmark har vi ikke bare fået store, velsmagende og læskende gin & tonics på hvert gadehjørne. Vi har også fået en lang række nye tonicvand. Der kan nævnes den argentiske/chilenske 1724 Tonic Water, med en dyb sødme, mild bitterhed og let perlende tekstur. Og så er der den lidt kraftigere Indi Tonic fra Sevilla, der er en håndbrygget tonicvand med masser af appelsin. Og endelig er der kommer en række smagsatte tonicvand, der er designet til at fremhæve særlige træk i ginnen ved at tilføje smag fra traditionelle såvel som utraditionelle giningredienser – populært kaldet flavoured tonics. Af de mere interessante brands kan nævnes Peter Spantons Beverage-tonicserie (læs mere om den her) og den kalorielette Ledger’s Tonic-serie, der udover den almindelige Ledger’s Tonic Water også findes i varianterne Tonic Water & Licorice, Tonic Water & Cinnamon og Tonic Water & Tangerine.

Ledger’s tonicvand benytter naturlig kinin fra peruviansk Cinchona Ledgeriana fra Andesbjergene, og det kalorielette og naturlige sødemiddel Stevia som alternativ til sukker og kunstige sødemidler. Og det kan meget vel være, at stevia er en naturligt alternativ til de kunstige sødestoffer, men det smager altså stadig som light-produkter. Så hvis du har svært ved denne flade sødme, er Ledger’s Tonic nok ikke for dig.
Tager man udgangspunkt i den originale Ledger’s Tonic Water, får man en klassisk tonicvand med tydelige citrusnoter, mild bitterhed og let sødme fra stevia. Ganske klassisk tonicvand med et strejf af stevia-sødme.

Ledger's Tonic. Photo by Michael Sperling.

Ledger’s Tonics smagsatte varianter byder på Ledger’s Tonic Water & Tangerine, der er frisk og let med tydelige noter fra mandarin og appelsin. Ledger’s Tonic Water & Licorice, der i min mening er seriens stærkeste kort, får man en sød og let saltet tonicvand. Hvis man er virkelig er glad for lakrids, vil et godt match være med Bulldog Gin, garnéret med lakridsrod og limeskiver.
Sidste variant er Ledger’s Tonic Water & Cinnamon, der er let krydret og med tydelig smag af kanel. Jeg havde succes med at matche den sammen med både Caorunn Scottish Gin og William Chase Elegant Crisp Gin. Begge gin indeholder æbler, der matcher tonicvandens kanelsmag helt perfekt. Garnér med æble, appelsinskal og kanelstang.

Ledger's Tonic. Photo by Michael Sperling.

Der findes uendeligt mange smagsatte tonicvand

Kommer man forbi Spanien, vil man hurtigt opdage, at Ledger’s Tonic og Peter Spanton blot én af mange, mange, smagsatte tonicvand. Schweppes laver faktisk en fremragende serie, og brands som Origin kan også anbefales. Giv det et skud, for det er sjovt at lege med, og laver faktisk fremragende Gin & Tonics.

Ginsmagning i Aarhus

​Læg den kolde, bistre, danske vinter bag dig med en ginsmagning i særklasse.

Hernö Juniper Cask session Photo by Michael Sperling.

Bemærk: Smagningen er flyttet til Hotel Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus.

Fredag den 23. januar 2015 vælter vi Aarhus med et brag af en ginsmagning. På programmet har vi intet mindre end ni forskellige ginner, en af verdens bedste gindestillatører og en lidt nørdet ginentusiast, der vil indføre deltagerne i ginnens hemmeligheder og lyksaligheder.

Aftenens program byder på australsk krydret gin, spansk middelhavsgin, sydtysk landbrugsgin og en svensk gin med en friskhed som en skandinavisk fyrrenåleskov på en klar vinterdag:

Smagningen er arrangeret af spiritusimportør og –distributør FreeCompany og afholdes i samarbejde med En Verden af Gin og Jon Hillgren fra svenske Hernö Brenneri. I løbet af arrangementet vil der blive serveret et par cocktails samt lidt snacks til at rense smagsløgene.

Ginsmagningen afholdes fredag den 23. januar 2015 på Hotel Comwell, Værkmestergade 2, Filmbyen 19, 8000 Aarhus. Vi starter kl. 19:00 og slutter omkring kl. 21:00.
Prisen er 349 kroner pr. billet (plus Billettogebyr). Alle deltagere skal være 18 år ved arrangementets start.

Billetter kan købes på: billetto.dk/ginsmagning-i-aarhus

Four Pillars Rare Dry Gin. Photo by Michael Sperling.

Årets bedste gins – 2014

Intet nytår uden tilbageblik og favoritlister, og med afslutningen af 2014 og begyndelsen på 2015 må det være på sin plads med en kort liste over de bedste og mest interessante ginner, der blev lanceret i 2014.

De fem mest interessante gind fra 2014. Photo by Michael Sperling.

2014 har på flere måder været et fænomenalt år for gin. Den endeløse strøm af gode og anderledes gin fortsatte ufortrødent i 2014. Det blev året, hvor Danmark endelig kom på kortet med hele to ginner, Njord Gin fra Spirit of Njord og Nordisk Gin fra Nordisk Brænderi, hvor både det gode håndværk og det geografiske særegne har resulteret i to bundsolide og unikke spiritusser, de to destillerier kan være vældige stolte af.
2014 var også året, hvor den spåede renæssance for den søde og ”oprindelige” ginstil, Old Tom Gin, udeblev. Velkendte producenter som Tanqueray og Hernö var blandt dem, der introducerede old tom-produkter, men det nåede aldrig at blive den forventede trend, som den vi så i 2013 med fadlageret gin – en tendens der faktisk fortsatte i 2014 med lanceringer af solide fadlagrede ginner som Old English Barrel Aged Gin, Bombay Amber og Four Pillars Barrel Aged Gin.

For mig var der især fem ginner, der på forskellig vis gjorde et stort indtryk på mig i løbet af året. De blev alle lanceret i 2014, og vil helt sikkert gøre 2015 til et meget sjovere år at være ginnørd i.

Ferdinand’s Saar Dry Gin

Ferdinand's Saar Dry Gin. Photo by Michael Sperling.Tyskerne har i flere år været ophavsmænd til produkter, der har udvidet vores forståelse af, hvad gin er og hvad gin også kan være. I 2014 lancerede destilleriet Avadis Distillery og vingården Forstmeister Geltz-Zilliken den håndlavede Ferdinand’s Saar Dry Gin, der med tredive økologisk botanicals og iblanding af rieslingvin er en af de mest usædvanlige gin på markedet.
Ferdinand’s Saar Dry Gin er elegant og kompleks med et helt særligt frugtigt og vinøst præg. Den lange liste af botanicals inkluderer citrontimian, enebær, slåenbær, mandelskaller, kvædepære, korianderfrø, hyben, humleblomst, angelikarod, ingefær, rose og lavendel fra braklagte vinmarker i den nærliggende Konzer Talchen-dal – de fleste er sammen med alkoholbasen og den iblandede rieslingvin fra egen avl. Smukkere – og mere lækkert – bliver det altså ikke.

Læs meget mere om Ferdinand’s Saar Dry Gin her.

Njord Gin

Njord Gin. Photo by Michael Sperling.Årets helt store overraskelse – positive overraskelse, selvfølgelig – var lanceringen af den danske Njord Gin, der er lavet af to ph.d.-studerende og produceret hos en af Danmarks bedste destillerier, Brænderiet Enghaven ved Randers.
Njord Gin er den type gin, som danske ginentusiaster har sukket efter i flere år. Udover navnets reference til den nordiske mytologi er Njord Gin pakket med den ene danske afgrøde efter den anden: en alkoholbase udvundet af danske kartofler, og danske botanicals som havtorn, rønnebær, skovmærke og nordmannsgran.
Njord Gin er en kraftig, mørk, dyster, fyldig og intens oplevelse med tydelige referencer til eau-de-vie og snaps. Ginnen er tætpakket og velbalanceret i både næse og mund med fremtrædende noter af krydret fyrrenål, rønnebær og lakridsrod, og binoter af modne conference pærer og æbleskræl.
Njord Gin er fremragende og et must i et hvert dansk ginskab. Læs meget mere om Njord gin her.

Vor Gin

Vor Gin. Photo by Michael Sperling.I forbindelse med en større ginsmagning jeg afholdte sammen med Juuls Vin & Spiritus i november, blev jeg introduceret for et af de mere mærkeværdige ginprodukter på markedet. Islandske Vor Gin blev reelt set lanceret på hjemmemarkedet tilbage i 2011. Men en mindre kapitalindsprøjtning i 2013 gjorde det muligt for Eimverk Distillery at udvide distributionen til fremmede markeder – heriblandt Danmark (gudskelov).
Vor Gin er en 100 procent islandsk gin med en alkoholbase på maltet, økologisk, islandsk byg, der er redestilleret sammen med ni lokale og ret ejendommelige botanicals (i gin-sammenhæng) – alle håndplukkede rundt omkring i landet: vilde islandske enebær, rabarber, sortebær, angelikarod (også kaldet kvan), birkeblade, vild timian, grønkål, mos og tang.
Aldrig har jeg set så særpræget et lineup af ginbotanicals, og aldrig har jeg smagt så vild en gin. Malt, jordede noter og lakridsrod, der giver associationer til regnvåd skovbund, urtede og krydrede noter med timian i forreste række, og en anelse røde bær er blot nogle af de noter, der er at finde i denne smagsmættede, fyldige og komplekse islandske spiritus. Og duften! Wow! Der går nærmest ikke en dag, uden jeg lige har haft næsen nede i flasken.
For mig er Vor Gin blevet en foretrukken sipping gin, men i 2015 skal jeg lære at bruge den rigtigt – i cocktails og G&Ts.

Monkey 47 Distiller’s Cut 2014

Monkey 47 Distiller's Cut 2014. Photo by Michael Sperling.Et af efterårets helt store højdepunkter er frigivelsen af årets Monkey 47 Distiller’s Cut – en vintage gin, hvor den mesterlige og autodidakte destillatør bag Black Forest Distillers, Christoph Keller, får frie tøjler til at lege videre med grundopskriften til den legendariske Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin.
Vintage 2013, der blev frigivet i 2014, er fjerde vintage af Monkey 47 Distiller’s Cut, og hvert år udpeger Christoph Keller en helt særlig ingrediens – en ’Species Rare’ – der sammen med Monkey 47’s øvrige 47 botanicals udgør denne exceptionelt komplekse luksusgin. I årets vintage 2013 var den helt særlige ingrediens en lilla kløver ved navn Oxalis Triangularis (på engelsk Purple Shamrock). Stilke, blade og blomster fra kløveren blev destilleret for sig, blended med ginkoncentratet til den ordinære Monkey 47 Gin og lageret i lerkrukkerne i 12 måneder i en underjordisk bunker.
Resultatet er en gin i en klasse for sig med en genkendelig Monkey 47-duft og –smag, intense og nærmest parfumerede florale noter, citrus, urter, jord, bær og krydrede pebernoter.
Selvom vintage 2012 fra 2013 stadig er min favorit af de fire årgange indtil videre, er årets vintage som altid en fryd for sanserne og den indre ginnørd.

Bombay Amber

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling.Det kom som lidt af en overraskelse da Bombays Sapphire i marts annoncerede frigivelsen af en fadlageret gin. Rygterne om et nyt produkt havde dog svirret i noget tid, og med åbningen Bombay Sapphires nye destilleri Laverstoke Mill i Hampshire, England blev 2014 i sandhed et stort år for Bombay.
Jeg er vil med disse nye lanceringer af de gode gamle gin brands. Jeg ”voksede op” med Bombay Sapphire gennem gymnasietiden og de tidligere tyvere, og lanceringen af Bombay Amber genoplivede min fascination af Bombay-brandet, der med lanceringen af Bombay Sapphire i 1987, efter min mening, er et af de vigtigste brands i nyere ginhistorie.
Bombay Amber er lavet ved den typiske vapour-infusion som brandet er kendt for. Ginnen består af 11 botanicals: de otte botanicals som anvendes i den oprindelige Bombay Dry Gin (der ikke er så kendt i Danmark), plus sort kardemomme, muskatnød og bitter appelsinskal.
Efter destillationen opbevares ginkoncentratet i træfade, der tidligere har været anvendt til fransk vermouth (muligvis Noilly Prat).
Resultatet er alt andet end det, vi kender så godt fra Bombay Sapphire. Bombay Amber er kraftig og blød med tydelige noter af både enebær og citrus, men også en særlig martini-fornemmelse, som vermouthfadene helt sikkert er skyld i – hvilket bringer mig frem til: prøv Bombay Amber i en gin martini. Nu!

Honorable mentions du bliver nødt til at smage snart:

  • Nordisk Gin (dansk gin fra Nordisk Brænderi)
  • NB Gin (klassisk gin fra Skotland)

Must try soon:

Et af de første gøremål i 2015 er at opstøve den meget lovende Jinzu Gin – en gin-sake hybrid der blev lanceret af Diageo i oktober 2014. Ginnen er resultatet af Diageos ’Show Your Spirit’-konkurrence tilbage i 2013, som bartenderen Dee Davies vandt med denne skøre gin-sake hybrid. En gin jeg bliver nødt til at smage.

Ovenstående liste er som alle andre toplister håbløst subjektiv, og der er rigtig mange gins, der burde fremhæves. Det vil jeg råde bod på i 2015.