Rødbede- og rosmarincocktail

Det kræver den helt rigtige gin at løfte en efterårscocktail, så den stadig er relevant på den anden side af vinteren. Der er rødbede, rosmarin og gin for alle pengene i mit tag på The Beet Twist.

Jeg er som sædvanlig lidt bagud. Men denne gang er det helt bevidst. Det tog mig nemlig ualmindelig lang tid at finde frem til den helt rigtige gin til den ultimative rødbedecocktail. Så efterår blev til vinter, og vinter blev næsten til forår. Men nu sidder den i skabet.

Tilbage i december faldt jeg over cocktailen The Beet Twist hos den amerikanske blog My Diary of Us. Med fuldstændig fortryllende billeder sælger skribenten Leigh Ann Chatagnier varen godt, men i al snakken om vitaminer, mineraler, aphrodisiacs og andre ligegyldigheder, glemmer hun lige at nævne, hvilken gin hun anvender i cocktailen. Men det ser jeg blot som en invitation til at lege videre med cocktailens komponenter.

Rødbede- og rosmarincocktail. Photo by Michael Sperling.

Leigh Ann Chatagniers opskrift (til to solide cocktails):

  • 12 cl. rødbedesaft
  • 6 cl. grapefrugtjuice
  • 6 cl. rosmarinsirup (50/50 sukker og vand opløst i vand. Lad simre kortvarigt sammen med to rosmarinkviste)
  • 9 cl. gin
  • Top op med danskvand

Fremgangsmåde:

Omrør rødbedesaft, grapefrugtjuice, rosmarinsirup og gin grundigt i en shaker sammen med en håndfuld isterninger. Hæld indholdet i et glas med isterninger, top op med danskvand og garnér med en rosmarinkvist.

Rødbede- og rosmarincocktail. Photo by Michael Sperling.I jagten på den helt rigtige gin, var jeg forbi både Beefeater Gin, Oxley Gin og selvfølgelig Hendrick’s Gin. De to første fungerede udmærket, men Hendrick’s faldt helt igennem med sine blomstrede noter. Den helt rigtige gin fandt jeg dog i Chicago med den eminente Letherbee Gin – et amerikansk monster af en gin på hele 48% vol. og noter af enebær, fennikel, peber, korianderblad, selleri og afdæmpet sprød citronskal. Det er en ganske urtet gin, der passer perfekt til denne cocktails søde og jordede rødbede, bitre grapefrugt og gennemtrængende rosmarinsirup.

Med Letherbee Gin i glasset fandt jeg det nødvendigt at skære mængden af rosmarinsirup ned fra 6 til 5 cl. Ellers bliver det simpelthen for sødt. Og hold for alt i verden igen med danskvanden. Et slask er nok til lige at løfte og forfriske cocktailen, uden at udvande cocktailen for meget. God fornøjelse derhjemme.

TuesdayGT: Cornish Blossoms

Første marts er det officielt forår. Så luk øjnene og drøm dig frem til længere og varmere dage med en Gin & Tonic, som jeg har valgt at kalde Cornish Blossoms.

Cornish Blossoms med Tarquin's Gin, Gents Tonic, viol og appelsinskal. Photo by Michael Sperling.Der går lidt tid, før vi kan afkøle os med iskolde Gin & Tonics i +25 graders varme, men søndag runder vi et lille men vigtigt skridt i den rigtige retning. 1. marts er det officielt forår, og selvom det aldrig har betydet noget, der bare minder om forår, er det en god anledning til at mixe en Gin & Tonic, der i det mindste lugter lidt af forår.

Mit bud er en Gin & Tonic med fuld skrald på de blomstrede noter. Som gin har jeg valgt den delikate og blide Tarquin’s Gin fra Cornwall i Sydvestengland. Det er en helt igennem håndlavet gin – fra den håndbankede 300-liters kobberdestillator til de håndskrevne etiketter. Tarquin’s Gin indeholder tolv botanicals, hvor den kosovoske jordede enebær, den citronfriske bulgarske korianderfrø, den friskskrællede appelsinskal og endelig destillatørens violer fra egen have, er de vigtigste ingredienser at nævne i denne sammenhæng. Der er tale om en mild, frisk og delikat gin, med sprød enebær og citrus, let krydret med svage florale noter i næsen og eftersmagen.

Til at ledsage Tarquin’s har jeg valgt et match med den schweiziske alpe-tonic Gents Swiss Roots Tonic Water. Den er citronfrisk og ekstra tør, fordi den både indeholder naturlig kinin og rod fra den lokale blomst Gentiana Lutea, der vokser vildt i Jurabjergene.

Cornish Blossoms med Tarquin's Gin, Gents Tonic, viol og appelsinskal. Photo by Michael Sperling.

For at fremhæve ginnens svage blomstrede noter og mildne tonicvandens friske og tørre smag, har jeg valgt at garnere denne Gin & Tonic med viol og frisk appelsinskal. Blomsten præger primært øjet og næsen, og kun ganske lidt i smagen. Til gengæld løfter appelsinskallen drinken og bringer gin og tonicvand sammen til en perfekt Gin & Tonic – Cornish Blossoms.

Cornish Blossoms med Tarquin's Gin, Gents Tonic, viol og appelsinskal. Photo by Michael Sperling.

Glædelig forår og nyd jeres TuesdayGT. Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

TuesdayGT: Odd Couple

Denne uges TuesdayGT er sammensat af et meget umage par. Men med den helt rigtige garniture sker der magiske ting i glasset.

Gin & Tonic med Langley's No. 8 Gin og 1724 Tonic Water. Photo by Michael Sperling.I den ene hånd har vi en kraftig engelsk gin domineret af enebær, muskat og salvie. I den anden hånd har vi en sød og blid tonicvand med fremtrædende noter af appelsin og mandarin, og kun ganske lidt bitterhed fra kinin. Umiddelbart kan det være svært at få disse to elementer til at mødes i gastronomisk velvære, men belgiske Manuel Wouters er ikke ginguru for ingenting. Løsningen skal findes i garnituren.

I Manuel Wouters’ nyeste ginbog, Gin & Tonic – Around the World in 80 Gins, som jeg skrev om for nogle uger siden, fremhæver han blandt andet 80 meget forskellige ginner fra stort set alle hjørner af kloden. Hr. Wouters giver samtidig sit bud på gode matchs med tonicvand og brug af garniture. En af de Gin & Tonics der fangede min opmærksomhed, var Wouters’ kombination af Langley’s No. 8 Gin og 1724 Tonic Water. En kombi jeg havde lidt svært ved at se for mig.

Gin & Tonic med Langley's No. 8 Gin og 1724 Tonic Water. Photo by Michael Sperling.

Den engelske Langley’s No. 8 fra Langley Distillery ved Birmingham har en kraftig smag af enebær, men også fine noter af både muskat og salvie. En smag jeg umiddelbart ikke kunne forestille mig sammen med 1724’s meget søde og frugtige smag.
Manuel Wouters’ hemmelige våben er salty fingers og rosa peberkorn. Salty fingers, som min lokale fiskehandler kalder både salte fingre og salturt, er en lille sprød strandurt med en salt og bitter smag, der typisk anvendes som tilbehør til fisk og skaldyr – og nu også til Gin & Tonics.
Sammen med den let florale og krydrede rosa peber, bringer den salte strandurt den kraftige Langley No. 8 sammen med den søde 1724 Tonic til en ret fantastisk Gin & Tonic. Der sker meget i glasset, med både sødme, syrlighed og urtede og krydrede noter. Ikke engang 1724’s noget milde kulsyre kan ødelægge dette match.

Gin & Tonic med Langley's No. 8 Gin og 1724 Tonic Water. Photo by Michael Sperling.

Jeg havde aldrig selv fundet på denne kombination, men har ofte stået hos fiskemanden og overvejet, hvad pokker jeg kunne stille op med salturt. Nu har jeg endelig svaret.

Gin & Tonic med Langley's No. 8 Gin og 1724 Tonic Water. Photo by Michael Sperling.

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

Anmeldelse: Bombay Amber

Vurdering 5/5

I 2014 hoppede Bombay med på bølgen af fadlagret gin. Men selvom Bombay Amber er tæt knyttet til den velkendte Bombay Sapphire, er der tale om en ganske anderledes og aldeles eksklusiv gin.

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling. 2014 var på alle måder et stort år for det Bacardi-Martini-ejede Bombay brand. Med lidt forsinkelse åbnede Bombay Sapphires nye hjem i den tidligere papirmølle Laverstoke Mill i Hampshire i Sydengland. For første gang i Bombays historie, produceres ginnen på eget destilleri.
Det var også året, hvor brandets internationale bartenderkonkurrence (med verdens længste titel), The Bombay Sapphire Most Imaginative Bartender Competition, endelig opnåede den anerkendelse, som konkurrencen fortjener. Og danske Jonas B. Andersen fra Strøm Bar i København var med hele vejen til finalen i London.
Og så var det også i 2014, at Bombay fulgte trop med rivalen Beefeater og frigav en fadlagret gin, der ligesom Beefeaters Burrough’s Reserve ligger langt fra brandets hovedprodukt – både når det kommer til udseende og smag.

Bombays fadlagrede vidunder hedder Bombay Amber, og er ligesom Bombays øvrige ginportfolie tæt knyttet til den oprindelige Bombay Original London Dry Gin fra 1959 (sælges ikke på det danske marked). Den bliver lavet ved brug af vapour infusion, hvor ginnens botanicals anbringes i en kurv i toppen af destillatoren fremfor i gryden sammen med alkoholen. Under opvarmning passerer alkoholdampene kurven og optager de forskellige botanicals’ aroma- og smagsstoffer. Resultatet er et lettere, mildere og friskere destillat, end det man typisk får ved brug af den mere traditionelle pot still-metode. Bombay er langt fra de eneste, der benytter vapour infusion-metoden. De er bare langt bedre til at fortælle forbrugerne om det.

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling.

Bombay Original London Dry Gin på 43% vol. benytter otte botanicals, der er grundstammen for alle andre ginner fra Bombay: enebær, korianderfrø, lakridsrod, bitre mandler, citronskal, cassiabark, orrisrod og kvan. Bombay Sapphire på ti botanicals og kun 40% vol. benytter udover de førnævnte otte også javapeber og guineapeber. Bombay Sapphire East på 42% vol. tilføjer yderligere to botanicals, citrongræs og sorte peberkorn, til denne miks, så listen af botanicals nu er er oppe på tolv.
Ind fra højre kommer så Bombay Amber på hele 47% vol., der går tilbage til Bombay Original London Dry Gins otte botanicals og tilføjer tre nye: muskatnød, ristet sort kardemomme og bitter appelsinskal.
De 11 botanicals bliver traditionen tro destilleret ved brug af vapour infusion, men ulig alle andre produkter fra Bombay, hældes det færdige ginkoncentrat på træfade, der tidligere har været anvendt til opbevarelse af fransk vermouth (dry vermouth). Hvor længe ginkoncentratet hviler på fadene og de nærmere detaljer om fadenes størrelse, forkulning og oprindelse, er Bombay og Bacardi-Martini ikke meget for at dele med offentligheden – meget ulig Beefeaters Burrough’s Reserve, hvor alle tænkelig specs blev lagt frem. Den engelske ginblogger David T. Smith fra ginbloggen Summer Fruit Cup spekulerer dog i, at fadene tidligere har været anvendt til modning af Noilly Prat. Noilly Prat er nemlig også ejet af Bacardi-Martini. Det er ikke et helt tosset bud.

Tasting notes

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling. Som navnet afslører har lagringsperioden sat sit præg på Bombay Amber, der dog fremstår mere strågylden end ravfarvet – men lad nu det ligge. Ginnens farve stammer naturligvis fra træfadene, som ginnen har hvilet i.
I tråd med Bombays andre ginner er Bombay Amber ganske mild i næsen. Noter af tør enebær, koriander og kardemomme synes at dominere næsen.
I munden adskiller Bombay Amber sig dog væsentligt fra især Bombay Sapphire. Den syv procentpoint kraftigere og fadlagrede gin er langt mere potent og kompleks, men ginnen er samtidig ganske behagelig men ikke helt uden alkoholburn. Smagen er let krydret med noter af kanel, korianderfrø, peber og en jordet lakridsrod.
Hen imod eftersmagen opstår en mild mentholfriskhed, der kan stamme fra de sorte kardemommekerner, der smukt går over i en sødme meget lig med karamel og brun farin, akkompagneret af en markant smag af appelsin.
Til gengæld er der ikke meget træpræg at spore i hverken næse eller mund. Første indskydelse er, at fadene først og fremmest har mildnet spiritussen, så ginnen er langt mere behagelig. Udeblivelsen af den bitre tannin er en velsignelse, men en anelse vanilje vil være ønskværdigt.

Lige lovlig eksklusiv

Hvordan gør man en ny gin fra et af de bedst sælgende brands i verden til et meget eksklusivt produkt? Man starter med at producere meget få flasker, og så vælger man at sælge dem kun en håndfuld steder i verden. That’ll do it. Du skal med andre ord være mere end almindelig meget på farten for at få fingrene i en flaske Bombay Amber. På nuværende tidspunkt bliver Bombay Amber kun solgt i de internationale lufthavne i Sydney, Las Vegas, Toronto og Singapore. Prisen er til gengæld til at arbejde med. Hvis du endelig finder en flaske, får du den for omkring 270 kroner pr. flaske. That’s not too shabby for a golden gin.

Jeg har indtil videre kun forsøgt mig med Bombay Amber som neat og martini, og dét var nok til at få Bombay Amber med på min liste over de bedste ginner fra 2014. Der går dog forlydender om, at Bombay Amber også gør sig umanerlig godt i en negroni – en cocktail lige efter mit hjerte. Den er selvfølgelig på to do-listen.

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Jeg ”voksede op” med Bombay Sapphire gennem gymnasietiden og de tidlige tyvere, og lanceringen af Bombay Amber genoplivede i den grad min fascination af Bombay-brandet, der med lanceringen af Bombay Sapphire i 1987, efter min mening, er et af de vigtigste brands i nyere ginhistorie. 1987 er år nul i den igangværende ginrenæssance.

Jeg står dog uforstående over for, at Bombay Sapphire skal gemmes væk i skumle lufthavne i de fjerneste hjørner af kloden. Hvor er Europa på den liste? Vi vil også have god gylden gin. Heldigvis er der andre end mig derude, der er vilde med gin. Jeg takker derfor ydmygt personen, der var så venlig at hive en flaske med hjem fra Singapore. You know who you are. Tak.