Anmeldelse: Monkey 47 Distiller’s Cut 2015

Vurdering: 4/5

Der er i det mindste ét lyspunkt i denne kolde, mørke og våde tid. Black Forrest Distillers har frigivet deres årlige vintage gin, Monkey 47 Distiller’s Cut 2015, hvor destillatøren har fået frie hænder til at lege videre med den ellers så fremragende Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,Der er meget få faste og tilbagevendende traditioner, når det kommer til gin. I vinens verden frigives årets Beaujolais på den tredje torsdag i november. I ginnens verden frigives årets Monkey 47 Distiller’s Cut typisk i første uge af oktober. Sådan har det været siden første vintage af Monkey 47 Distiller’s Cut blev frigivet i 2011.

Det er det tyske destilleri Black Forest Distillers, der står bag både Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin og dets to varianter: Monkey 47 Distiller’s Cut og Monkey 47 Sloe Gin.

Destilleriet er lokaliseret i Schwarzwald lidt syd for Stuttgart og drives i fællesskab af den excentriske brand owner Alexander Stein og den autodidakte destillatør Christoph Keller. Det er på alle måder et umage par, men siden maj 2009 har de med den fuldstændig fantastiske Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin vist verden, at gin bestemt ikke bare er gin.

Med Black Forest Distillers’ årlige frigivelse af Monkey 47 Distiller’s Cut får Christoph Keller frie hænder til at lege videre med grundopskriften til destilleriets succesfulde Monkey 47. Hver vintage er unik og produceres i meget begrænsede mængder. De første tre vintageårgange udkom med kun 3000 flasker, og årgang 2014 og den nye årgang 2015 bestod af 4000 flasker. Og med en gin som Monkey 47, der er ude i godt 50 lande, rækker 3000-4000 flasker ikke langt.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,

Det er meget sparsomt med informationer om de to første vintageårgange 2010 og 2011, der blev frigivet i henholdsvis 2011 og 2012. Hvor vintage 2012 var mørk og dyster med udpræget smag af fyrrenål, var vintage 2011 kraftig og parfumeret.

Årsagen til den store forskel mellem årgangene skyldes især Christoph Kellers introduktion af den såkaldte ‘Species Rara’, der enten er en ekstra ingrediens eller forøget mængde af en af Monkey 47’s 47 botanicals. I 2012 var årgangens species rara fyrrenåleskud af rødgran, der blev macereret og destilleriet sammen med Monkey 47’s øvrige botanicals. Der blev anvendt imponerende 250 kilo fyrrenåleskud til produktionen af årgangens 3000 flasker. Efterfølgende blev ginkoncentratet opbevaret i særlige lerkrukker i destilleriets underjordiske bunker i hele 12 måneder.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,

Monkey 47 Distiller’s Cut 2014 (vintage 2013e) adskilte sig på flere områder for tidligere års årgange. Her var årets species rara en lille lilla kløver ved navn Oxalis Triangularis, der på engelsk er bedre kendt under navnet Purple Shamrock, og i Danmark blandt andet er kendt under navnet Lilla Sommerfuglekløver.
Kløverne blev plukket hos et gartneri i Keltenhof nær Stuttgart – ikke langt fra destilleriet – i juli 2013. Stilke, blade og blomster fra kløveren blev destilleret for sig, blended med ginkoncentrat fra den almindelige Monkey 47 og lageret i de særlige lerkrukkerne i 12 måneder i destilleriets underjordiske bunker.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,

Vintage 2015e

Igen i år er fremgangsmåden for Monkey 47 Distiller’s Cut ændret væsentligt fra tidligere årgange. Årets species rare er ‘Meum Athamanticum’, der på dansk kendes under navnet Bjørnerod. Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 (vintage 2015e) benytter frøene fra bjørnerod, der smagsmæssigt minder om fennikel, løvstikke og dild.
Bjørnerodsfrøene blev plukket i løbet af sommeren 2015 i det bjergrige område Moosenmättle i Schwarzwald, og efterfølgende macereret og destilleriet sammen med Monkey 47’s øvrige 47 botanicals (så Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 burde egentlig hedde Monkey 48 Distiller’s Cut 2015 i år). Efter destillationen hvilede ginkoncentratet i tre måneder i lerkrukker, og altså ikke de typiske tolv måneder som tidligere års Distiller’s Cut.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,

Tasting notes

Helt i tråd med foregående år, er Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 en parfumeret og voldsom smagsoplevelse. Den er præcis så ‘over the top’, som den skal være.

I næsen får man først og fremmest en kraftig blomstret duft, efterfulgt af en frugtighed, urter, jord, rod, bær – og en lidt sæbet enebær. Duften er lidt som en forstærket udgave af den ordinære Monkey 47.

I munden er Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 kompleks som bare pokker. Der sker virkelig meget i munden. Når først den genkendelige Monkey 47-smag har lagt sig, hænger de urtede noter ved. Det er lidt som om, at de urtede noter først træder ordentligt frem i mellemsmagen
Der er masser af rødder, citrus, blomster, især lavendel og kamilleblomst, bær og lette pebrede noter. Men det er i de urtede noter, at årets Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 skiller sig ud. Den er nærmest parfumeret i sine urtede noter. Beskrivelsen med bjørnerodsfrøene som fennikel- og løvstikkeagtig giver helt klart mening, men den urtede smag giver også associationer til både bladselleri, sellerirod og pastinak. Alt dette sker samtidig med, at det vælter rundt med de øvrige noter, som Monkey 47 kan byde på. Det er en ret intens smagsoplevelse.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,

Konklusion

Den årlige frigivelse af Monkey 47 Distiller’s Cut er uden tvivl et af ginårets højdepunkter, og Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 har slet ikke skuffet, trods de høje forventninger. Fascinationen bygger mest af alt på, “hvad mon de har fundet på i år?”, og først derefter “og hvordan smager det så?” Det er nu engang en evne, som Monkey 47-brandet nærmest har patent på i ginbranchen.

Årets meget urtede udgave klæder den eminente og helt særlige Monkey 47-smagsprofil rigtig godt, omend den faktisk har bevæget sig endnu længere væk fra den enebærprofil, som gin rettelig bør have. Men lige præcis med Monkey 47 Distiller’s Cut har vi en tendens til at være lidt mere tilgivende i forhold til, om produktet nu også lever op til definitionen af gin. Den ordinære Monkey 47 er allerede på kanten af reglerne om at være “predominately flavoured by juniper”, og selvom  Monkey 47 Distiller’s Cut nok går lidt over denne grænse, synes der at være formildende omstændigheder, fordi det er Christoph Kellers legestue nummer ét – og vi elsker at lege med.

Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 skuffer på ingen måde, tværtimod, men min personlige favorit er stadig Monkey 47 Distiller’s Cut 2012.

Monkey 47 Distiller's Cut 2015. Photo by Michael Sperling,

Flasken til denne anmeldelse har jeg købt hos Juuls Vin og Spiritus. Er du blevet nysgerrig efter mere om Monkey 47, kan du læse min anmeldelse af den “ordinære” Monkey 47, her, og om Monkey 47 Distiller’s Cut 2014, her, og læse om mit besøg hos Black Forest Distillers i foråret 2014, her.

Anmeldelse: Blind Tiger Gin

Vurdering: 5/5

Et smukt gadekryds mellem den traditionelle og den moderne belgiske spiritus. Med lette maltede noter og en ganske krydret smagsprofil, er den belgiske Blind Tiger Gin stærkt inspireret af den nederlandske regions lange tradition for den maltbaserede enebærspiritus, genever.

Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.Vi har meget at takke det nederlandske folk for. Men i særdeleshed skylder vi dem en stor tak for opfindelsen af genever – en enebærtilsmagt spiritus med rod i den nederlandske region, der grundet englændernes uduelighed til at kopiere spiritussen, endte som den gin, vi kender i dag (så vi bør nok også takke englænderne for udueligheden).
Genever anses populært for at være ginnens forfader, og selvom genever ligesom gin er tilsmagt med enebær og andre botanicals, er alkoholbasen lavet på en maltbase. Det giver selvsagt genever er ganske anderledes smag, end det vi normalt forbinder med gin.

Enebærspiritus har været produceret som naturmedicin i størstedelen af Europa i århundreder, og måske endnu længere. Betegnelsen ‘Genever’ har dog været forbeholdt den nederlandske region, fordi en professor og alkymist ved et nederlandsk universitet i 1572 “opfandt” en medicin mod lændesmerter bestående af en alkoholbase af bygmalt tilsmagt med enebærolie. Opfindelsen valgte han at kalde genévrier – det franske ord for enebær. Og så var genever født.
I dag er genever defineret og beskyttet af EU, senest i 2008 med EU spirits drinks regulation in 2008, og produktionen er forbeholdt bestemte områderne i EU. Det er lidt ligesom med champagne; man kan frit producere mousserende vin i hele Europa, men det må kun kaldes champagne, hvis det er produceret i det franske vindistrikt Champagne. I dette tilfælde kan man frit producere maltbaseret enebærspiritus i hele Europa, men det må kun kaldes genever, hvis det kommer fra Belgien, Holland, det nordlige Frankrig og de vesttyske delstater Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen.

Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

I takt med ginnens stigende popularitet, har nytilkomne ginproducenter haft et behov for at differentiere sig fra de øvrige spillere på markedet. Det er i stor stil gjort ved at indhylle produktet i opdigtede baggrundshistorier og alternative ingredienslister. Men i den nederlandske region har man set et par eksempler på gin, der er dybt forankret i regionens lange maltvinshistorie.
Et godt eksempel er den hollandske VL92 Gin med en alkoholbase af 25% maltvin og 75% neutral alkohol, der redestilleres med 14 botanicals, heriblandt friske korianderblade. Den er maltet, kraftig og aldeles velbalanceret.

Come see the blind tiger in the back room

I Belgien lancerede Deluxe Distillery fra den vestbelgiske by Kortrijk i foråret 2015 den letmaltede Blind Tiger Gin. Ginnen bliver produceret af Korhaan Distilleerderij, hvor man har produceret spiritus siden 1833. Og her har genever i alle årene udgjort en væsentlig del af produktionen.

Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin. Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Blind Tiger Gin er egentlig inspireret af forbudstidens USA. Man kan jo kun have sympati med de stakkels amerikanere, der fra 1920 til 1933 fik forment adgang til al form for spiritus. Men frem for at sidde derhjemme og læse i Biblen, fandt amerikanerne nye og mere lyssky metoder til at fortsætte drikkeriet. I de skjulte speakeasybarer kunne man i smug nyde en dram eller en cocktail, og der er mange historier om, hvordan det foregik. Mange. Den version som Blind Tiger Gin læner sig op ad, er historien om de skjulte barer, hvor besøgende købte billetter til at “see the blind tiger in the back room”. Med i prisen fulgte meget belejligt en cocktail. Det er dog meget usandsynligt, at der har været en blind tiger i baglokalet, men til gengæld var der masser af sprut (og damer, har jeg ladet mig fortælle).

Hos Blind Tiger Gin er man dog gået i en anden retning end VL92’s blanding af malt og neutral alkohol. Ginnen er i stedet baseret på en neutral alkohol fra korn, der er redestilleret med 14 ud af 15 af ginnens botanicals i en 400-liters kobber pot still: enebær, korianderfrø, lakridsrod, kvan, orrisrod, citronskal, sød appelsinskal, bitter appelsinskal, appelsinblomst, ingefærrod, kardemomme, lavendel, et hemmeligholdt botanical, og sidst men vigtigst af alt, bygmalt.

Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Bygmalten tilføjes under den uge lange macerationsperiode inden destillationen, og fungerer som en smagsgiver på linje med ginnens øvrige botanicals. Inden nedvandingen til de 47% vol. tilføjes det 15. botanical til ginkoncentratet, et dobbeltdestilleret Piper Cubeba-destillat (javapeber på dansk).

Tasting notes

Det faktum, at Blind Tiger er smagsat og ikke baseret på bygmalt, gør ginnen langt mere genkendelig som gin. Hvor de maltede noter er fremtrædende i maltbaserede ginner som førnævnte VL92 Gin, men også i den islandske Vor Gin og i den danske Njord Gin – Sun & Citrus, er de maltede noter langt mere tilbagetrukkede i Blind Tiger Gin. Bygmalten er som intenderet en smagsnote på linje med ginnens øvrige smagsnoter, der kun præger smag og duft i mindre grad.

Næsen er præget af en kraftig og krydret enebær, mørk og bittersød appelsinskal, en fed lakridsrod og ret tydelige noter af korianderfrø og peber. Tigerginnen bidder lidt i næsen, især på grund af den krydrede duft, men bestemt også på grund af den noget potente styrke på 47% vol.

Smagen er intens, fed og nærmest medicinsk. Den krydrede og mørke fyrrenål står skarpt sammen med den intense appelsin. Den indledende smag giver associationer om en krydret negroni, men ginnnes underspillede maltede noter bryder hurtigt med den illusion.
Hen mod den jordede eftersmag finder man fine grønne noter a la selleri, og frem mod afrundingen bliver smagen gradvist mere og mere peberkrydret.

Blind Tiger Gin og Monaco Tonic. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Blind Tiger Gin & Tonic

Den kraftige smagsprofil i Blind Tiger Gin kræver lidt af en tonicvand som mixer. Ginnen fungerer glimrende sammen med både den tyske Thomas Henry Tonic og den italienske Abbondio Tonica. For mig fungerer Blind Tiger Gin dog allerbedst sammen med den kraftige, sydtyske Tonic Monaco (Dry, ikke Extra Dry), garnér med salvie og citronskal, men appelsinskal og ingefær fungerer også glimrende.

Blind Tiger Gin er langt fra forbeholdt Gin & Tonics. Parret med den søde og fede vermouth Carpano Antica Formula, og den obligatoriske Campari kan Blind Tiger Gin levere en solid, men ret urtet og krydret negroni.

Konklusion

Blind Tiger Gin er langt fra den første eller eneste gin, der har kigget i historiebøgerne efter inspiration. Men der er alligevel noget beundringsværdigt ved en belgisk gin, der finder inspiration i regionens maltvinhistorie, og inkorporerer traditionen i en meget moderne gin. Den forener det traditionelle med det moderne, og bliver med ét en ny og spændende smagsoplevelse.

Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling.

Ginnens let maltede noter er uden tvivl en hyldest til den nederlandske regions lange tradition for genever. Men maltvinens karakteristiske sødme har altid været en udfordring for den danske palet. Om der så er tale om den moderne genever, Jonge Genever, der maksimalt må indeholde 15% maltvin, eller den “gamle” Oude Genever, der som minimum skal indeholde 15% maltvin. Malt er bare en gennemtrængende smag i spiritus. Men i Blind Tiger Gin er maltnoterne meget nedtonede.

Med en gin som Blind Tiger Gin, trækkes regionens lange tradition for maltbaseret spiritus frem i lyset. Men ginnens brug af bygmalt som en botanicals frem for en del af alkoholbasen, adskiller den væsentligt fra andre maltprægede ginner på markedet. De maltede noter er tilbagetrukkede og nærmest gemt bag ginnens søde appelsin- og lakridsrodsnoter, og spiritussen fremstår faktisk genkendelig som gin, og ikke som genever.
For en bleg daner som mig, bliver de maltede noter dermed meget interessante. I en grad, hvor jeg bestemt ikke kan udelukke, at jeg i en nær fremtid tager skridtet videre og anskaffer mig en top genever fra geneverens højborg, Schiedam i Holland.

Blind Tiger Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske importør af Blind Tiger Gin, 1975 by Simon. Tak for det.