Danmarks upcoming ginproducent, Radius Distillery, er klar med en ny gin, og du kan komme med til verdenspremieren den 21. marts.
Under overskriften ‘Sperling & Vin 121 præsenterer: Radius Distillery” lancerer sidste års rising star på den danske ginscene, Radius Distillery, deres længe ventede opfølgning til den succesfulde gin Radius Lab Batch 18 – en gin vi her på siden udpegede som en af de mest interessante lanceringer i 2017.
Den nye gin, der har fået navnet Radius Lab Batch 21, bliver præsenteret af skaberen selv, Radius Distillerys destillatør Kristian Larsen, ved en ginaften hos Frederiksbergs nok mest entusiastiske ginpusher, Vin 121.
Udover verdenspremieren på Radius Lab Batch 21 skal vi også smage på følgende ginner fra destilleriets portfolio:
- Radius Lab Batch 5
- Radius Lab Batch 10
- Radius Lab Batch 16
- Radius Lab Batch 18
Fem ginner i alt, en Gin & Tonic lavet med den nye Radius Lab Batch 21, pølse og oste-hapsere og uanede muligheder for selfies med Danmarks nye destillatørstjerneskud.
Arrangementet foregår den 21. marts 2018 kl. 18.30 hos Vin 121, Peter Bangs Vej 121, 2000 Frederiksberg. Billetter koster 250 kroner per stk og kan købes via Billetto her.