Den sommerlige Winter Gin & Tonic

Forest Winter and Tonic. Photo by Michael Sperling

Belgien er et af de største ginlande i Europa – både når det kommer til konsumering og produktion af gin. De har tradition for vilde og grænsesøgende ginner, hvor det næsten ikke kan blive skørt nok. Det er fx slet ikke unormalt at finde gin destilleret med kød og skaldyr på de kanter. Men i de rette omgivelser kan selv dét være lækkert.

Hos Forest Spirits i Antwerpen laver de stærkt parfumerede ginner, der både er økologiske og anderledes – men nærmest umulige at drikke neat. Til gengæld giver de nogle drønlækre Gin & Tonics.

Forest Dry Gin Winter. Photo by Michael Sperling
Forest Dry Gin Winter. Photo by Michael Sperling

Forest Spirits laver i alt syv forskellige ginner, men det er deres sæsonginner Winter, Spring, Summer og Autumn, der er de absolut mest interessante. Til denne Gin & Tonic har jeg valg at anvende deres citrusdominerede og lavendelblomstrede Winter Edition, der udover enebær er tilsmagt med blandt andet kvanrod, korianderfrø, orrisrod, citronskal, citrongræs, bitter appelsinskal, citron verbena, Jamaicapeber og cubeb peber.

For at dreje drinken i en mere sommerlig retning, har jeg valgt at mixe Forest Dry Gin Winter med Fever-Tree Mediterranean Tonic, og pyntet med friskplukket basilikum. Enebær og et væld af citronnoter myldrer frem i glasset, og kombineret med den friske basilikum i næsen er det som sommer i et glas.

Ingredienser til denne Gin & Tonic:

  • 6 cl Forest Dry Gin Winter
  • 1 fl. Fever-Tree Mediterranean Tonic
  • 1 kvist af frisk basilikum

Ønsker man en mere vinterpræget servering, som Forest Dry Gin Winter oprindelige er skabt til, kan man mixe med en mere traditionel indian tonic og pynte med et dehydreret appelsinhjul eller frisk appelsinskal.

Og husk masser af is!

Forest Winter and Tonic
Forest Winter and Tonic. Photo by Michael Sperling

Anmeldelse: Four Pillars Sticky Carpet Gin

Four Pillars Sticky Carpet Gin. Photo by Michael Sperling.

De fleste kender formentlig fornemmelsen af at klistre fast til gulvet i en bar. Men det er nok de færreste, der vil finde anden inspiration end gulvvask i den oplevelse. Heldigvis har vi australske Four Pillars Gin, der åbenbart kan se muligheder i selv de mest tvivlsomme situationer.

“A tribute to Australia’s great hotels and their front bars, the carpets sticky with beer and thick with stories.” Sådan lyder den maleriske tagline til australske Four Pillars’ eksklusive ginkreation til det nyrenoverede Hotel Esplanade i St. Kilda i Melbourne. Og lad der ikke være nogen tvivl; Four Pillars Sticky Carpet Gin er alt andet end en traditionel gin.

Four Pillars blev grundlagt i 2012 af Cameron MacKenzie, Stuart Gregor og Matt Jones. Først med ideen om at producere en tonicvand, men de tre venner kom hurtigt på andre tanker, og kastede sig heldigvis over produktionen af gin i stedet for – en ægte australsk dry gin med masser af lokalt præg.

Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.
Cameron MacKenzie, master distiller og medejer, Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.
Master Distiller og medgrundlægger af Four Pillars Distillery, Cameron MacKenzie. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.

Deres første gin, Four Pillars Rare Dry Gin, er en appelsinsaftig, frisk og ret krydret sag med masser af fyrrenål, anis, krydret kanel, citrusvarme fra korianderfrø, sødme og friskhed fra appelsiner og en ret distinkt pebervarme. Fra lokalområdet benyttes friske hele appelsiner, tasmanske peberbærblade og lemon myrtle. De er alle tre ginnens australske nøglebotanicals, som er med til at give ginnen et lokalt, australsk præg. De friske appelsiner er fra Melbourne-området, og er ifølge Master Distiller og medgrundlægger Cameron MacKenzie langt mere aromatiske end appelsiner fra andre dele af verden. De tasmanske peberbærblade skaber en stor varme i smagen, og lemon myrtle, et australsk citrusblad, anvendes som substitut for den traditionelle citronskal.

The Espy på Esplanaden i St. Kilda. Photo by Michael Sperling.
The Espy på Esplanaden i St. Kilda. Photo by Michael Sperling.

Siden lanceringen af Four Pillars Rare Dry Gin i december 2013 er Four Pillars Distillery vokset betydeligt – både hvad angår størrelse og sortiment. Destilleriet har introduceret en række nye ginner, blandt andet den alkoholrige Four Pillars Navy Strength Gin, den kraftigt krydrede Four Pillars Spiced Negroni Gin og den eminente Four Pillars Bloody Shiraz Gin, hvor senhøstede shirazdruer er macereret i gin i otte uger. Men der har også været tid til forskellige samarbejder med andre aktører. Fx svenske Hernö Gin om ginnen Dry Island Gin og den asiatiske restaurant Kisumé i Melbourne om Pure Kisumé Gin.
Og det er her, Four Pillars’ eksklusive gin, Four Pillars Sticky Carpet Gin, kommer ind i billedet. Den er eksklusiv, fordi der kun er produceret meget få flasker af den, men også fordi, den kun bliver serveret hos det nyrenoverede Hotel Esplanade ved strandpromenaden i St. Kilda i Melbourne.

Hotel Esplanade, der blandt de lokale går under navnet The Espy, har i årtier været spillested for en lang række lokale såvel som internationale musiknavne. Efter længere tids renovering genopstod The Espy i 2018, og huser i dag en kantonesisk restaurant, et podcaststudie og high-end cocktailbaren Mya Tiger – og det er her, man kan finde Sticky Carpet Gin.

Four Pillars Sticky Carpet Gin. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Sticky Carpet Gin. Photo by Michael Sperling.

And now to the gin

Som sagt i indledningen, er der ikke tale om en helt almindelig gin. Men hvordan kan den være andet, når den er inspireret af det klistrede gulv på en bar?

Utallige besøg på The Espy op gennem 80’erne og 90’erne har givet inspiration til opskriften på Four Pillars Sticky Carpet Gin. Ingredienslisten lyder sikre barhits som mørk stout fra Watt’s River Brewery (lokaliseret kun få hundrede meter fra Four Pillars Distillery i Healesville) men også mere traditionelle giningredienser som enebær, korianderfrø, citronskal, orrisrod, honning, ristet byg, cassiabark, peber, Cascade humle, og ingefær. Tappet i den klassisk Four Pillars-flaske på 45,8% vol.

Tasting notes

Smagsmæssigt er Four Pillars Sticky Carpet Gin ganske atypisk for både Four Pillars og for den typiske australske friske og krydrede ginstil. Sticky Carpet er mørkere, dybere og mere kompakt end andre australske ginner jeg har haft fornøjelsen af.

I næsen får man en let aromatisk enebær, humlet citrus, honning og ganske let kanel.

I smagen er Sticky Carpet vendt lidt på hovedet i forhold til mange andre ginner. Først bliver man ramt at en let varme fra både peber og ingefær sammen med alkoholburnen. Herefter åbner smagen op til fyldig humle, fed fyrrenål, tydelig honning og en citruskrydret korianderfrø, med en lidt udefinérbar citrus hængende efter.
Eftersmagen er ret kort med let krydret fyrrenål og peber.

Four Pillars Sticky Carpet Gin & Tonic. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Sticky Carpet Gin & Tonic. Photo by Michael Sperling.

Four Pillars Sticky Carpet Gin & Tonic

Med den ret dybe og mørke Sticky Carpet kan man gå to veje, når det kommer til Gin & Tonics: friske den op med citrus eller dreje den i en mere sommerlig retning.

Den sommerlige er klart min favorit. Her mikser jeg Sticky Carpet med Fever-Tree Indian Tonic og pynter med 3-4 skiveskårede jordbær samt en skive citron. De solmodne jordbær er et perfekt match med ginnens honningnoter. En version pyntet med både jordbær, citron og myntekvist er i øvrigt også stærkt mundvandsdrivende.

Den friske citrusversion af Sticky Carpet Gin & Tonic skal mikses med Fever-Tree Indian Tonic og pyntes med to tyndt skårede økologisk grapefrugtbåde. Grapefrugtens skal og kød står nemlig ret godt til ginnens humle.

Four Pillars Gins. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Gins. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at Four Pillars står højt på min liste over de mest interessante ginproducenter i verden. Sådan har det været, siden jeg smagte Four Pillars Rare Dry Gin på en bar i London i december 2013 – blot en uge efter de frigav den i Melbourne. Siden har jeg fulgt dem tæt.

Under min gintur til Australien i 2017, havde jeg fornøjelsen af at besøge Four Pillars Distillery i Healesville i Yarra Valley og tilmed bo kun få meter fra renoveringen af Hotel Esplanade ved strandpromenaden i St. Kilda (læs mere om min tur her). Og førstnævnte var uden tvivl det ginmæssige højdepunkt på min rundrejse.

Derfor kribler det også i smagsløgene, hver gang jeg finder en af disse special editions fra Four Pillars. Deres legesyge og humoristiske tilgang til gin kombineret med den friske og krydrede ginstil i Australien gør det altid til en interessant oplevelse at åbne en ny kreation fra Four Pillars.

Four Pillars Sticky Carpet Gin kan som sagt kun fås hos Hotel Esplanade i St. Kilda i Melbourne. Men hvis du befinder dig på de kanter, kan jeg klart anbefale cocktailen “500 days of summer” i baren stueetagen på Hotel Esplanade – og prøv om ikke du kan overtale bartenderen til at servere lidt Sticky Carpet Gin neat som en sidevogn.

The Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.
The Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.

Peruviansk gin- og cocktail event

— – – – – — — —  — — – UDSOLGT – — – —- —  —- — –

Nuance, huacatay, sacha inchi og camu-camu. Det er blot nogle af de særprægede botanicals, man benytter, når man som sydamerikanske gindestillatør kaster sig ud i produktionen af lokal gin.
Den sydamerikanske ginscene er for alvor begyndt at røre på, og i lande som Brasilien, Argentina, Chile og Peru er lokale ginner tilsmagt med sydamerikanske ingredienser ved at få godt fat. Det er spændende, eksotisk og meget anderledes end europæisk gin.

Den 15. august afholder vi et sydamerikansk gin- og cocktailarrangement på Kester Thomas i København. Vi får besøg af importør og distributør Taste of Perú, der med sin peruvianske baggrund giver os en introduktion til den sydamerikanske ginscene og  landets eksotiske mad og spirituskultur.

Til arrangementet smager vi nærmere på The Inca Distillerys to ginner GIN’CA og Amazonian Gin, der er inspireret af henholdsvis Andesbjergene og Amazonas tropiske regnskov – både som neat og fortolket i cocktails. Alt sammen ledsaget af peruvianske snacks kreeret specielt til lejligheden.

Arrangementet foregår, torsdag den 15. august 2019 kl. 19.00 hos Kester Thomas Studiestræde 9, 1455 København. Prisen er 275 kroner per person.

Billetter kan købes via Place2book her. UDSOLGT

Alle deltagere skal være fyldt 18 år ved arrangementets start. Købte billetter kan ikke byttes eller refunderes.

Anmeldelse: Kongsgaard Dark Gin

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Annonce: Flasken til denne anmeldelse har jeg modtaget af importør og distributør Collection Spirits – men synspunkter, research og fotos nedenfor er mine egne.

Efter hele 18 måneder i et cognacfad er Kongsgaard Dark Gin nu klar til at se dagens lys. Resultatet er en intensiv, cremet og mørk fadlagret gin med stort fadpræg, sødmefuld vanilje og en enorm kompleksitet – og i centrum af det hele finder man de danske Guldborg-æbler, vi længe har beundret den oprindelige Kongsgaard Raw Gin for.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

I 1600- og 1700-tallet var træfade den mest belejlige måde at opbevare og transportere større mængder af væske på. Dengang var fadlagring en nødvendighed. Sidenhen har producenter af bl.a. øl, vin, rom, whisky og cognac forfinet og udviklet kunsten at fadlagre alkoholiske drikke i træfade. De erfaringer trækker nutidens ginproducenter i høj grad på, når de kaster sig ud i fadlagring af gin.

Flere anerkendte ginproducenter har gennem de seneste par år introduceret fadlagrede udgaver af deres ginner. Fælles for dem alle er, at der bliver tænkt meget over lagringsprocessen i forhold til træsort, klima, forkulningsgrad, fadenes størrelse og lagringsperiode. Der er nemlig mange detaljer at være opmærksom på, når det kommer til fadlagring af gin. Måske vigtigst af alt, når det kommer til fadlagring af gin, er, at ginnens vigtige enebærnoter ikke overdøves af noter fra fadene. For hvis den fadlagrede gin ikke længere er domineret af enebær, er der teknisk set ikke længere tale om gin.

LÆS OGSÅ: Min anmeldelse af Kongsgaard Raw Gin

Et af de nyeste skud på stammen indenfor fadlagret gin er Kongsgaard Dark Gin, der i al sin enkelthed er en fadlagret udgave af Kongsgaard Raw Gin. Men når det kommer til fadlagring, er intet så enkelt, som man umiddelbart skulle tro.

Kongsgaard Dark Gin startede sit liv som Kongsgaard Raw Gin, vintage 2016 (første vintage af Kongsgaard Raw Gin). Ginnen er tilsmagt med elleve botanicals, der udover de danske Guldborg-æbler også inkluderer bulgarsk enebær, friske citroner, ingefær, forkullet egetræ, harpiks, kanel, korianderfrø, galangarod, lakridsrod og jordmandler.

Kongsgaard Dark Gin
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Selve produktionen foregår hos Audemus Spirits i Cognac i Frankrig på en 800-liter stor Charentais-destillator over åben ild. Her destilleres den neutrale alkoholbase på 96,3% vol. over flere omgange. Alkoholbasen er lavet på fransk vinterhvede fra Picardy i det nordlige Frankrig. Denne særlige hvedesort har en anelse anis i smagen og en stråstruktur, der er yderst velegnet til destillation.
Hvedebasen fortyndes langsomt med vand fra Gensac-kilden i Grand Champagne i Cognac. Den legendariske kilde er elsket for sit særligt mineralholdige vand pga. kalksten i undergrunden. Det giver alkoholen en fløjlsblød tekstur, som udgør det perfekte fundament til at opbygge ginnens komplekse smagsnoter, og gør den ideel til fadlagring.

Kongsgaard Dark Gin
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Cognac i hjertet

Når man som Søren og Bettina Kongsgaard producerer Kongsgaard Gin i Cognac, kan man næppe undgå at bliver inspireret af den enorme ekspertise indenfor fadlagring, området er så kendt for. Med både forkullet egetræ, harpiks og selvfølgelig æbler som en del af ingredienslisten i Kongsgaard Raw Gin er fadlagring faktisk en oplagt vej at gå ned ad. Det er svært at se for sig, at det kan blive andet end fremragende.

– For os var målet at fremhæve udvalgte noter i ginnen, og få det i balance og harmoni med træets påvirkning. Nøglen til dette lå på lager, i kælderen lige under vores kedel, fortæller Søren Kongsgaard.

LÆS OGSÅ: Fadlagret gin er populært som aldrig før

Og med det, mener Søren selvfølgelig i destilleriets enorme kælder, hvor alle fadene med cognac opbevares.
Cognac lagres traditionelt på egetræ fra enten Limousin eller Tronqais. Limousin er naturligt egetræ og Tronqais er plantage egetræ. Til Kongsgaard Dark Gin faldt valget på Limousin af en helt særlig grund:

– De cognacfade vi har valgt at bruge, tilføjer som ethvert fad helt unikke karakteristiske noter til ginnen, men en del af hemmeligheden gemmer sig i træsorten. Det franske Limousin egetræ, har en fantastisk evne til over tid at udvikle fede, cremede vanilje noter, samt uimodståelige bløde tanniner der går i samspil med vores citrusnoter, siger Søren Kongsgaard og fortsætter:

– Til slut er tid selvsagt en kæmpe faktor, vi har måske gjort det lidt sværere for os selv, ved at bruge netop disse fade, men det er smukt at følge hvordan to vintre og helt forskellige somre, får fadet til at trække vejret og give tifoldigt igen.

Hele 18 måneder endte ginnen med at ligge i de tidligere cognacfade. I ginverdenen er det usædvanlig lang tid. Størstedelen af de fadlagrede ginner på markedet har kun ligget mellem fire og seks måneder på fad. Ved længere lagringstid risikerer man, at noterne fra fadene (både fra fadenes historik, som i dette tilfælde er cognac, og noter fra selve træet) overdøver ginnens vigtige enebærnoter. Og så er der ikke længere tale om gin.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

Den oprindelige Kongsgaard Raw Gins er blød og rund, med let krydrede noter af enebær, kanel og korianderfrø, efterfulgt at frisk citrus og sprødt æble. Men de 18 måneder i et cognacfad har så sandelig sat sit præg på ginnen.

Duften af Kongsgaard Dark Gin er stærkt præget af fadlagringen. Den øjeblikkelige indskydelse er cognac. Men inde bag de dominerende noter af træ og cognac finder man faktisk en del noter fra ginnens æbler. En mild men umiskendelige duft af æbler.

LÆS OGSÅ: Ni gode æbleginner til dit barskab

I munden fylder cognac-noterne fra fadene lige så meget som i næsen. Men flere karakteristika fra den oprindelige gin skinner igennem de mørke og dybe cognacnoter. Mest tydelig er ginnens æblenoter, der i et splitsekund giver associationer til en anden af Frankrigs fadlagrede kæmper, den fadlagrede æblebrændevin Calvados fra Normandiet. Æblepræget giver Kongsgaard Dark Gin en sødmefuld afrunding, der spiller flot sammen med den cremede vanilje fra egetræet.
Henimod eftersmagen kommer våde trænoter og citrus til syne sammen med en anelse kanel og varme fra ingefæren. Og først til allersidst får man et glimt af en mørk og våd fyrrenål fra enebærrene.

Kongsgaard Dark Gin
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Kongsgaard Dark Gin i cocktails

Lad os få det af vejen med det samme. Kongsgaard Dark Gin er ikke en gin, man bør anvende i Gin & Tonics. Fadpræget er ganske enkelt for tydeligt til, at ginnen fungerer godt sammen med tonicvand. Nej, Kongsgaard Dark Gin er en spiritus, som man skal gå til, som var det en cognac eller calvados. Drik den efter maden til kaffen. Drik den let afkølet til en god Arnold-film. Nyd den på terrassen med en enkelt isterning i. Når alt det er overstået, er du klar til at kaste dig ud i Kongsgaard Dark Gins sande kald: cocktailen Martinez.

  • 4,5 cl Kongsgaard Dark Gin
  • 4,5 cl. Dolin Rouge Vermouth
  • 0,7 cl. Luxardo Maraschino Liqueur
  • 2 dashes Angostura orangebitter
  • Pynt med en appelsinskal (the orange twist)

Fremgangsmåde

Omrør gin, vermouth, Luxardo og orangebitter grundigt i en kande sammen med masser af isterninger. Når væsken er kold sigter du indholdet ned i et afkølet coupeglas. Pynt med appelsinskal som vrides let over glasset, så skallens aromatiske olier rammer cocktailens overflade.

Resultatet er en meget kompleks martinez med stor sødme, fyldige fadnoter, appelsin og flot æblekrop.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Den kompleksitet og intensitet et fad kan tilføre en gin er altid en fornøjelse. Det er med dirrende spænding, man åbner en fadlagret gin for første gang, for man ved aldrig, i hvilket omfang fadet har præget ginnen.

Med Kongsgaard Dark Gin har det tidligere cognacfad fremhævet de fremtrædende æblenoter i Kongsgaard Raw Gin. De sødmefulde æbler klæder i den grad de mørke cognacnoter, egetræets cremede vaniljesødme og let friske citrus. Der sker meget i glasset fra start til slut, hvor man ved hver en tår kommer længere og længere ned i cognacfadets mørke. Kongsgaard Dark Gin er stor smagsoplevelse og et studie ud i fadlagringens ædle kunst.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

For mig er Kongsgaard Dark Gin nok mere en krydsning mellem en cognac og en calvados end en egentlig gin. De 18 måneder ginnen lå i cognacfadet sat et stort præg på smag og duft, så man med rette kan stille spørgsmålstegn ved enebærrenes  fremtrædende tilstedeværelse. Men det ændrer ikke på min fascination af Kongsgaard Dark Gin. Den taler til min kærlighed til æbler, til Frankrig, til calvados og til min respekt for håndværket bag fadlagring – alt i mens den udfordrer min passion for gin.

Anmeldelse: Archie Rose Distiller’s Strength Gin

Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Photo by Michael Sperling.

Det Sydney-baserede destilleri Archie Rose Distilling Company har meget godt at byde på. Og vover man sig ud i deres Archie Rose Distiller’s Strength Gin på hele 52,4% vol., glemmer man alt om Operahuset og bliver siddende i baren. That’s a promise.

Selvom langt det meste gin i Australien bliver produceret omkring Melbourne i den sydligste del af landet, bliver der faktisk også produceret gin i landets største by, Sydney.
I Rosebery-bydelen i det sydlige Sydney, godt 8 kilometer fra Hyde Park i centrum, klemt inde mellem et større villakvarter og et mindre industrikvarter, finder man en lille kreativt karré med eksotiske restauranter, kafferisteri, bryggeri og, ja, destilleriet Archie Rose Distilling Company, der blev etableret i juni 2013. Det er angiveligt det første nyåbnede destilleri i Sydney siden 1853 – altså i 160 år. Og det var især det faktum, der inspirerede grundlæggeren Will Edwards og hans folk til at etablere destilleriet i første omgang.

Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Photo by Michael Sperling.I januar 2017 havde jeg fornøjelse af at besøge Archie Rose Distilling Company og få en rundvisning i destilleriets produktionslokaler og deres aldeles velassorterede cocktailbar. Her stiftede jeg bekendtskab med Archie Roses produkter, og særligt Archie Rose Distiller’s Strength Gin tog min opmærksomhed.

Archie Rose Distilling Company er først og fremmest et whiskydestilleri. Whisky er stort i Australien. Af netop den grund hentede Will Edwards destillatøren Joe Dinsmoor fra legendariske whiskypioner Lark Distillery på Tasmanien, der med Bill Lark i spidsen i 1992 gjorde det umulige og udfordrede og fik ophævet de strikse regler, som forhindrede small batch distilling i Australien. Nu var det tid til at bringe den lokale spiritusproduktion tilbage til Sydney.

Langt størstedelen af faciliteterne hos Archie Rose Distilling Company tilhører whiskyproduktionen. Det kræver en del plads at malte, mæske, gære, destillere og ikke mindst fadlagre whisky. Men i et lille hjørne bag en af de mange reoler med egetræsfade med whisky finder man en lille 100-liters tasmansk bygget destillator ved navn ‘Lil’ Wayne’. Men man skal ikke lade sig snyde af Lil’ Wayne’s beskedne udseende, for der er tale om et højt specialiseret apparat til produktion af gin.

Lil’ Wayne hos Archie Rose Distilling Company. Photo by Michael Sperling.
Lil’ Wayne hos Archie Rose Distilling Company. Photo by Michael Sperling.

Lil’ Wayne kan nemlig udføre hele tre forskellige destillationsmetoder på én gang: 1) Normal destillation, hvor ingredienserne hviler og efterfølgende opvarmes i den neutrale alkohol i destillatorens gryden, 2) Vapour infusion, hvor ingredienserne dampes gennem en kurv øverst i destillatorgryden, og 3) Cool vapour infusion, hvor ingredienserne dampes i destillatorens Lyne arm (lille boks lige inden kondensatoren). På den måde sikrer Joe Dinsmoor, at smag og aroma fra ginnens botanicals på maksimal vis ender i den færdige gin.

Ydermere destilleres alle ginnens botanicals separat. Til sidst bliver den endelige gin skabt ved at blende/blande de enkelte destillater sammen. Til Archie Rose’s oprindelige gin, Archie Rose Signature Dry Gin, indgår fjorten botanicals, som hver især er destilleret for sig, for til sidst at blive blandet sammen i nøje afmålte mængder. Det er en tidskrævende og lidt bøvlet proces, men det giver uanede muligheder, når det kommer til udvikling af nye ginner. Det kunne også være deres ArchieMite Buttered Toast Spirit – en spiritus inspireret af australiernes yndlingssmørepålæg Vegemite.

Archie Rose laver efterhånden mange limiterede og sæsonbetonede ginner. Destilleriets første gin, Archie Rose Signature Dry Gin, er en fandens solid London Dry Gin med et miks af traditionelle og lokale, australske botanicals som Blood Lime, Dorrigo Pepperleaf, Lemon Myrtle and River Mint. Men skal man helt op, hvor englene synger, skal man have fat i deres Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Det er et vildt og imponerende bæst på hele 52,4% vol.

LÆS OGSÅ: Alt om min ginrejse rundt i Australien

Archie Rose Distiller’s Strength Gin er tilsmagt med 16 botanicals, bl.a. enebær, pærer, rosenblade, hyldeblomst, kvanrod, orrisrod og honning fra lokale bistader. Alle botanicals er destilleret hver for sig og til sidst sammenblandet til den endelige gin.

Til at fortynde ginnen ned til de 52,4% vol. anvendes lokalt vand fra Sydney, der bliver filtreret seks gange i gennem destilleriets egne vandrensere. For en dansker kan det umiddelbart lyde overflødigt at filtrere vand seks gange, men vandet i Sydney bliver kemisk renset, så for ikke at overføre klorlignende noter til ginnen, filtreres vandet grundigt fortynding.

Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Photo by Michael Sperling.
Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

Med en alkoholprocent på 52,4 er der lagt op til en gin med masser af smag. Den er tæt pakket og kompleks som en velkomponeret gin bør være.

I næsen er Archie Rose Distiller’s Strength Gin domineret af en ordentlig dosis enebær, men duften byder også på både flot og frisk citrus, og behagelige og tydelige blomsternoter.

I munden rammer Archie Rose Distiller’s Strength Gin med et enebærbrag, der peaker sammen med alkoholburnen et par sekunder inde i smagen. Ret hurtigt åbnes op for ginnens tydelige citrus og blomsternoter. Noter af æbler, pærer og honning og en anelse rosennoter præger den relativt korte eftersmag.

Det er en ret frisk og sommerlig smagsprofil, der klæder den høje alkoholprocent. Et særlig fint touch er den flotte pæresødme kombineret med den friske citrus. Ligesom med en gin som engelske Dodd’s Gin (på 49,5% vol.) fra London er tilstedeværelsen af honning med til at milde den høje alkoholprocents påvirkning på smagen. Honningen gør en kæmpe forskel, så Archie Rose Distiller’s Strength Gin ikke føles helt så sprittet som en gin på 52,4% vol. kan være.

Archie Rose Distiller’s Strength Gin
Archie Rose Distiller’s Strength Gin & Tonic. Photo by Michael Sperling.

Archie Rose Distiller’s Strength Gin & Tonic

Det er bestemt ikke alle overproof ginner (gin på over 50% vol.), der er lige så velegnede til Gin & Tonics som Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Ginnens fremtrædende enebær, blomster, sødmefulde pære og friske citrus skriger jo på sommerlige og læskende drinks på terrassen.

For mig er der især et match, der overgår alle andre kombinationer: Archie Rose Distiller’s Strength Gin blandet med Fever-Tree Indian Tonic og pyntet med et par både af let overmodne conference pære og en citronbåd. Grundet ginnens høje alkoholprocent, blander man en anelse mere tonicvand i end ved en gin på 42% vol. eller 44% vol. Men ikke meget mere, blot en anelse mere tonicvand.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af australske Four Pillars Bloody Shiraz Gin

Archie Rose Distiller’s Strength Gin fungerer også fremragende sammen med Erasmus Bond Classic Tonic, Thomas Henry Tonic og den australske Capi Tonic. Pynt med fx citronskive, citronskal, limeskive, pærer eller citrongræs.

Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Photo by Michael Sperling.
Archie Rose Distiller’s Strength Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

I løbet af min to måneders rundrejse i Australien fik jeg smagt ret meget lokal gin. Men mødet med Archie Rose Distiller’s Strength Gin under mit besøg hos Archie Rose Distilling Company i Sydney-bydelen Rosebery var en af de smagsmæssige højdepunkter på turen. Jeg smagte en del af Archie Roses produkter, men det var Distiller’s Strength Gin, jeg ikke kunne slippe igen. Og netop derfor endte jeg med at købe en flaske med hjem.

Archie Rose Distiller’s Strength Gin er trods sine imponerende 52,4% vol. en sommerlig og frisk gin med fremtrædende enebær, friske citrus- og blomsternoter, pæresødme og en genial brug af lokal honning, som mildner den høje alkoholprocents påvirkning på smagen.

Kommer du forbi Sydney, bør du svinge forbi bydelen Rosebery og Archie Rose Distilling Company. Der er jævnligt rundvisninger, smagninger og cocktailevents på selve destilleriet. Og hvis ikke for andet, så for at smage Archie Rose Distiller’s Strength Gin i destilleriets bar.

På urtejagt i Ådalen

Njord Gin Club er tilbage på årets Northside Festival. Og i år har de lavet en helt særlig Njord Northside Gin med ingredienser plukket i Ådalen, hvor festivalen afholdes den 6. – 8. juni.

I disse gyldne år for gin ser man flere og flere ginproducenter, som udvikler gin med et stærkt tilhørsforhold til lokalmiljøet. Mindst 41 af de nuværende 153 danske ginner på markedet benytter sig i større eller mindre grad af ingredienser, der forankrer ginnen til en bestemt lokation. Det gælder fx Isle of Møn Gin, hvor samtlige ingredienser til ginnen er plukket på Møn. Resultatet er en urtet og let krydret gin med enebær, strand-trehage, gråbynke, sødskærm og kridt fra Møns Klint blandt ginnens i alt elleve ingredienser.
Et andet eksempel er Njord Gin Distillery i Aarhus. Her har Lars Toke Graugaard og Troels Præst Andersen siden etableringen i 2014 arbejdet indgående med håndplukkede, lokale botanicals i arbejdet med udviklingen af deres ginner. Det har bragt dem til områder som Hejsager Strand i Sønderjylland efter birkesaft, til Hammershøj i Midtjylland efter havtorn, til Skjern Enge efter friske granskud og hæg, til Bornholm efter gul snerre, og hele vejen til Valencia i Spanien efter modne appelsiner til deres Njord Gin Sun & Citrus. Men mange af deres ingredienser finder de faktisk lokalt i Aarhus og omegn.

– Det er sjovt for os at benytte lokale ingredienser. Vi kan godt lide at komme ud i naturen og opdage nye sider og smage af det velkendte danske landskab, og give os selv nogle benspænd i form af naturtyper og lokationer. Og det giver sjove udfordringer, når vi udvikler gin. Og det giver gin med egen identitet, fortæller Troels Præst Andersen.

Njord Northside Gin Botanical Plukning. Photo by Michael Sperling.
Lars Toke Graugaard leder efter mjødurt mellem sivene. Photo by Michael Sperling.

Njord Gin var nogle af Danmarks første såkaldte ‘craft distillers’ med sans for lokal forankring inden for gin, da de lancerede deres første gin, Njord Gin Distilled Mother Nature, tilbage i 2014. I 2017 tog Troels Præst Andersen og Lars Toke Graugaard springet fra at producere gin hos Brænderiet Enghaven ved Randers til at stå på egne ben. Det nye Njord Gin Distillery ligger i en tidligere pumpestation i Sydhavnen i Aarhus. Udstyret med en spritny 220-liters Müller Brennereianlagen-destillator og et nysgerrigt og kyndigt team omkring sig, er der for alvor sat skub i udviklingen af nye lokale smage og sammensætninger.

LÆS OGSÅ: Se alle de danske ginner her.

I årevis har jeg talt med Troels og Lars Toke om at tage med ud og plukke ingredienser til deres ginproduktion. Og pludselig byder chancen sig. Troels og Lars Toke skal udvikle en gin til årets Northside Festival, som er tilsmagt med ingredienser plukket i Ådalen – det område i Aarhus, hvor Northside Festival afholdes hvert år.

Biolog og naturformidler fra Naturhistorisk Museum Lars Brøndum med dagens mission: plukning af vandmynte, mjødurt og brøndkarse. Photo by Michael Sperling.
Biolog og naturformidler fra Naturhistorisk Museum Lars Brøndum med dagens mission: plukning af vandmynte, mjødurt og brøndkarse. Photo by Michael Sperling.

Til udviklingen af Njord Northside Gin er valget faldet på tre urter, der skal forankre ginnen til Ådalen. Sammen med biolog og naturformidler fra Naturhistorisk Museum Lars Brøndum, går vi på jagt langs Aarhus Ås østlige udspring ved Brabrand Sø. Dagens mission lyder på en kurv fuld af henholdsvis vandmynte, mjødurt og brøndkarse.

– Når vi går i gang med udviklingen af en ny gin, hvor friske, lokale urter indgår i produktionen, tager vi udgangspunkt i det praktisk mulige på årstiden, fortæller Lars Toke i bilen på vej til dagens destination for plukkearbejdet, og fortsætter.

– Vi får en fornemmelse af hvor smagen af en gin skal bevæge sig hen, når vi har suget indtryk ind fra et bestemt område. Landskab, mennesker og dufte osv. er med at danne det samlede indtryk, når vi sammen bliver enige om, hvilken retning ginnen skal bevæge sig.

I arbejdet med Njord Northside Gin er det specifikt Ådalen og selve festivalen, som udgør den primære inspiration.

– For os er Northside Festival lig med sommer, musik og god stemning. Og det er lige præcis det, som vandmyntens friskhed er med til at bidrage med i ginnen. Man kan nærmest sige, at vandmynten spiller leadguitar i smagen, mjødurten spiller bas, mens brøndkarsen er mere tilbagetrukket sammen med de øvrige ingredienser som bl.a. udgøres af enebær, ingefær og klementin, samt en let bas-sødme fra et delvist birkesaft-dilluteret bygmalt-destillat, fortæller Troels.

Lars Toke Graugaard samler vandmynte ved Brabrand Sø. Photo by Michael Sperling.
Lars Toke Graugaard samler vandmynte ved Brabrand Sø. Photo by Michael Sperling.

For det utrænede øje består det let sumpede område ved Brabrand Sø fortrinsvis af græs, mudder og siv. Men som naturformidler Lars Brøndum hurtigt demonstrerer, skal man kun få centimeter ned under områdets visne sivbund for at finde de alle friske urter. Herfra går jagten på vandmynte og mjødurt noget nemmere. Overalt anes de små, grønne urter, der for blot en time siden var total ukendte for mig. I takt med at bunkerne med nyplukkede urter langsomt vokser i de medbragte fletkurve, fyldes luften omkring os med en nærmest spearmint-agtig duft fra vandmyntens saftige blade og stængler. I lige præcis det øjeblik er det svært at forestille sig et mere perfekt sted at befinde sig på denne solbeskinnede forårsdag.

LÆS OGSÅ: Aarhus er Danmarks nye ginparadis.

For en byboer som mig, er det ret slående, hvor mange lækre råvarer man faktisk kan finde lige rundt om hjørnet. Ådalen og Aarhus Å ligger ikke mange minutters cykeltur fra Aarhus Midtby. Alligevel er der masser af brugbare urter at finde. Til ginproduktion såvel som til madlavning. Mulighederne synes uendelig, når man ubesværet samler ingredienser i det fri.

Naturformidler Lars Brøndum har dog særligt et godt råd, som alle bør huske på.

– Man skal holde sig fra at plukke urter langs stisystemerne. For her er urterne nemlig gødet af de lokale hunde.

Plukkeholdet leder efter vandmynte. Photo by Michael Sperling.
Plukkeholdet leder efter vandmynte. Photo by Michael Sperling.

Man kan rolig sige, at vi har haft heldet med os. Forårssolen har smilet til os hele dagen, og både vandmynten og mjødurten har vist sig i massevis. Men anderledes forholder det sig med brøndkarsen. Det lader ikke til, at brøndkarsen er til at finde i netop det område, vi befinder os i. Naturformidler Lars Brøndum lader sig dog ikke slå ud. Og man får hurtigt en fornemmelse af, at selvom vi måtte kigge langt efter brøndkarse denne dag, så er der jo ikke andet for, end at vi må forsøge os med et andet sted en anden dag. Sådan er det med naturen. For Troels Præst Andersen og Lars Toke Graugaard er der intet nyt i at misse en af de ønskede ingredienser. Tydeligvis ikke.

– Vi finder det næste gang, siger Troels. Brøndkarsen findes derude et sted.

 

 

Du kan smage det endelige resultat, Njord Northside Gin, i Njord Gin Club i Northside Festivalens Food Court-området for enden af bakken mellem Green og Blue Stage. I år er Njord Gin Club dobbelt så stor som de tidligere år. Og som noget nyt byder baren også på fadlagerede cocktails  kombineret med ginclubbens traditionsrige festivalhygge.

Negroni fylder 100 år

Negroni med Four Pillars Rare Dry Gin, Dolin Rouge og Campari. Photo by Michael Sperling.

En af de helt store klassiske cocktails indenfor gin fylder 100 år her i 2019. Det drejer sig om den italienske cocktail Negroni, der har oprindelse i Firenze i 1919 hos den daværende Caffé Cassoni. Her bestilte Grev Camillo Negroni angivelig en Americano ”with a bit more kick” (citat fra Diffordsguides The Bartender’s Bible to Gin). Fosco Scarselli bag bardisken imødekom Camillo Negronis bestilling ved et tilføje gin til Americano’ens Vermouth Rosso og Campari. Samtidig udskiftede bartenderen Americano’ens sædvanlige citrongarnish ud med appelsin. Herefter bestilte Grev Camillo Negroni jævnligt sin nye yndlingscocktail med lige dele sød vermouth, Campari og gin, der langsomt men sikkert lokalt blev kendt som ‘En Negroni”.

Negroni. Photo by Michael Sperling.
Negroni. Photo by Michael Sperling.

Negroni er en mine go-to cocktails. På papiret er det en af de simpleste cocktails med lige dele af sød vermouth, Campari og gin. Men negroniens enkelthed er lige præcis det, der gør den så svær at mestre. Det hele ligger i detaljerne. Hvilken gin passer sammen med hvilken vermouth? Og hvordan tøjler man bedst Campariens enorme bitterhed? Det er nogle af de spørgsmål, som enhver bartender har stået med utallige gange.

LÆS OGSÅ: Den perfekte negroni

Selv er jeg ret vild med stærke ginner i en negroni. Enten af den kraftig og krydrede slags eller den stærke og alkoholrige slags. Det giver nemlig er ret godt modspil til den appelsinbitre Campari.

Blandt mine favoritginner til brug i en negroni finder man Martin Miller Westbourne Strength Gin på 45,2% vol., Geranium 55 på 55% vol., Four Pillars Rare Dry Gin på 41,8% vol., Four Pillars Spiced Negroni Gin på 43,8% vol., Barr Hill Reserve Tom Cat Gin på 43% vol., endelig Hernö Navy Strength Gin på 57% vol.

  • Ingredienser:
  • 3 cl Gin
  • 3 cl Sød vermouth
  • 3 cl Campari
    Appelsinskal

Fremgangsmåde:
Lige dele Campari, gin og vermouth omrøres forsigtigt i en shaker, og hældes efterfølgende i et afkølet glas med isterninger (så store isterninger som mulig). Vrid appelsinskallen let i overfladen af cocktailen, og garnér afslutningsvis med appelsinskallen.

 


herno-negroni-1Kom med til Negroni-smagning (UDSOLGT)

I uge 26 er det Negroni Week og i den forbindelse gentager successen med vores Negroni-smagning fra efteråret 2018, men denne gang med nye og endnu vildere twists på programmet. Tre cocktails, foredrag og indgående nørderi med negroni.
Arrangementet finder sted den 27. juni 2019 på Kester Thomas.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her. (UDSOLGT)

 

Four Pillars Ginsmagning

Four Pillars Gin Tasting in Copenhagen. Photo by Michael Sperling.

Lemon myrtle, wattleseed, strawberry gum og finger limes er blot nogle af de særprægede ingredienser, som australierne dagligt udsættes for i deres gin. Australsk gin er spækket med eksotiske og anderledes ingredienser, som bestemt ikke er hverdag i denne del af verden – og det er præcis det, der gør de australske ginner så spændende.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Den 22. maj går vi helt tæt på Australiens mest succesrige gindestilleri, Four Pillars Distillery, der har gjort det til sit varemærke at benytte lokale australske ingredienser i deres ginner.

Aftenen byder på foredrag og smagning af Four Pillars fem ginner:

Der vil desuden være et lineup af Fever-Tree Tonics til at nyde sammen med al den dejlige, australske gin.

Ginsmagningen foregår på Carlsberg Byens luksushotel, Hotel Ottilia, Bryggernes Plads 7, den 22. maj 2019 kl. 18.30-20.00. Prisen er 195 kroner (inkl. moms) per person.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Alle deltagere skal være fyldt 18 år ved arrangementets start. Købte billetter kan ikke byttes eller refunderes.

%d bloggers like this: