Ginsmagning – Vores nordiske venner

De norske fjorde og fjelde. Photo by Michael Sperling.
De norske fjorde. Photo by Michael Sperling.
De norske fjorde. Photo by Michael Sperling.

Trods vanskelige vilkår med monopol på både produktion og salg af spiritus har vores venner mod nord, Sverige, Norge, Finland og Island, endelig meldt sig på banen med opblomstrende ginscener, med alt hvad der kendetegner den moderne ginbølge af sublimt håndværk, unikt egnspræg og udfordring af ginnens rammer.

7. februar 2019 zoomer vi helt ind på de nordiske ginscener med foredrag og ginsmagning om den store udvikling, de nordiske lande har haft i 2017 og 2018.

Aftenens smageprogram byder på syv forskellige nordiske ginner:

  • Resept 17 (Norge)
  • Oslo Gin (Norge)
  • Göteborg Old Fashioned Gin (Sverige)
  • Hernö Gin (Sverige)
  • Vor Gin (Island)
  • Teerenpeli Pyy Gin (Finland)
  • Napue Gin (Finland)

Smagningen foregår, torsdag den 7. februar 2019 kl. 19.00 på Papa Bird, i Kødbyen i København. Vi smager syv ginner i alt. Vi slutter som altid af med Gin & Tonics på en af aftenens ginner.

Prisen er 260 kroner per billet (plus Place2Book-gebyr). Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=enekki4xky

Alle deltagere skal være fyldt 18 år ved arrangementets start. Købte billetter kan ikke byttes eller refunderes.

Anmeldelse: Oslo Gin

Norge må siges at være den nordiske ginscenes late bloomer, men det får ikke Det Norske Brenneri og deres master blender Jon Bertelsen til at holde sig tilbage. Med Oslo Gin har de skabt en uhyre kompleks gin inspireret af den norske hovedstad og landets friske råvare.

Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.Der er efterhånden ved at komme godt gang i de skandinaviske ginscener. Den massive opblomstring af den moderne gin vi har set i både Danmark og det meste af verden, er indtil for få år siden udeblevet i Norge og Sverige. Det skyldes til dels de to landes statsmonopol på salg af spiritus, der gør det vanskeligt for ginbrands at opnå større udbredelse i deres hjemlande. Men i 2017 og 2018 er der i især Norge blevet lanceret op til flere spændende ginner, der ikke bare er moderne i sit udtryk, men også er inspireret af den lokale, norske flora. Et god eksempel er Oslo Gin, der trods sit navn, faktisk bliver produceret godt 250 kilometer syd for den norske hovedstad, i Grimstad.

Oslo Gin er en del af en nordisk ginserie fra Nordic Gin House, der under parolen ”To bring out the best of the Nordic distillery tradition” tæller fire ginner: den svenske Bergslagens Organic Gin, den danskinspirerede København Klassisk Gin, den finske Artic Blue Gin og endelig den norske Oslo Gin. Alle fire ginner er produceret med et ønske om autencitet og lokal forankring i henholdsvis Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Bag Oslo Gin står det velrenommerede destilleri Det Norske Brenneri i Grimstad. Destilleriet startede oprindelig som et mosteri (under navnet Puntervold) i 1951, men med ophævningen af det norske statsmonopolet på destillering i 2005, kastede virksomheden sig ud i destillation af akvavit og diverse frugtbrændevine. Således blev virksomheden Norges første privatejede destilleri (først under navnet Agder Brenneri, og fra 2014 under navnet Det Norske Brenneri). I dag er destilleriet nok bedst kendt for produktionen af over 70 forskellige akvavitter med brandet Arvesølvet blandt de mest populære. Men der bliver også produceret gin på det norske destilleri. Udover Oslo Gin producerer Det Norske Brenneri blandt andet også Harahorn Gin – der er den absolut største norske gin.

Oslo Gin og Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.
Oslo Gin og Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.

Siden 2016 har Det Norske Brenneri haft Jon Bertelsen tilknyttet som master blender med ansvar for både produktion og udvikling af destilleriets produkter. Jon er uden tvivl en af Nordens største eksperter inden for whisk(e)y, cognac, calvados og brændevine med en udpræget sans for kvalitet. Og det går igen i hans tilgang til produktion af gin.

– I udviklingen af en ny gin er udgangspunktet for os altid en klassisk gin med masser af enebærpræg. Og først derefter bygger vi ginnens særegne oven på.

Inspirationen til Oslo Gin, og dermed også dens særegne, er selvfølgelig Norges hovedstad, Oslo. Jon Bertelsen beskriver selv Oslo som verdens mindste storby, med alt fra letbaner, parker, fjorden og havet. Fortolket som gin er det blevet til en overraskende kompleks opskrift bestående af mere end tredive forskellige botanicals.

oslo-gin-6
Indgangen til Det Norske Brenneri i Grimstad. Photo by Michael Sperling.
oslo-gin-7
Destilleriets laboratorium med alle tænkelige destillater. Photo by Michael Sperling.

Detaljeringsgraden i Oslo Gin vil uden tvivl gå tabt på de fleste, der smager på ginnen, men det bekymrer ikke Jon Bertelsen.

– En stor del af ginnens over tredive botanicals er med til at danne et solidt fundament i smagen.

Man kan næsten kalde det en form for supporting role i ginnens smagsdesign, der giver nøgleingredienser som enebær, mynte (spearmint og pebermynte), hyldeblomst og citron mulighed for at tone flot og tydeligt frem i glasset. Udover førnævnte finder man blandt meget andet også birkeblade, kommen, korianderfrø, lyng, appelsinskal, kvanrod og orrisrod på listen over botanicals.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af den norske Kimerud Gin

Mange af ginnens botanicals er faktisk friske og leveret af et lokalt gartneri. Og det er der en helt særlig grund til.

– Når man tørrer visse ingredienser, mister man noget af smagen. Og med tørringsprocessen risikerer man at ende op med en smag af halm fremfor urtens særegne. For at skabe så frisk en gin som mulig, går vi efter at anvende friske ingredienser fra lokale leverandører til vores Oslo Gin, fortæller Jon Bertelsen, da vi smager os gennem laboratoriets destillater af alt fra 15-års lagret kinesisk appelsinskal til frisk pebermynte og lakridsrod.

Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.
Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.

De lidt over tredive botanicals bliver destilleret sammen med neutral alkohol fra hvede i destilleriets mindre arsenal af destillatorer. Det Norske Brenneri har intet mindre end fire forskellige kobber pot stills (grydedestillatorer): en 900-liters, 2 x 300-liters, en 60-liters og en 50-liters. De fleste fra den tyske destillatorproducent Arnold Holstein. Oslo Gin bliver dog kun produceret på de to 300-liters stills.

Efter et par timers destillation, hviler ginnen et par måneder, før den fortyndes med lokalt vand og tappes på en 0,5 liter flaske i en alkoholstyrke på hele 45,8% vol.

Tasting notes

Der sker meget i både smag og aroma, når det kommer til Oslo Gin. Med over tredive botanicals er det ikke overraskende.

I næsen er Oslo Gin tør med mørk enebær, frisk citrus, hyldeblomst og rosenblade, urter og menthol.

I munden indledes smagen med et stort enebærbrag og masser af blomst (først hyldeblomst, siden rosenblomst), der afløses af en krydret citrus, underspillet kommen og flot urtethed. Eftersmagen løftes markant med et skud mynte, der frisker fyrrenålen og blomsternoterne gevaldigt op i en lang finish, der ledsages af sødme fra enebærrene og hvad der synes at være lakridsrod.

Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.
Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.

Oslo Gin & Tonic

For Jon Bertelsen er der især én ting, der er vigtig i udviklingen af nye ginner: Schweppes-testen.

– Vi kan sidde og smage nok så meget på balancer og smagsnoter, men det eneste der for alvor tæller, er hvordan ginnen smager sammen med tonicvand. Derfor tester vi altid nye ginner op mod Schweppes Indian Tonic Water, i det vi kalder Schweppes-testen, der jo stadig er den mest anvendte tonicvand rundt om i verden.

Schweppes Indian Tonic Water er en ret kraftig tonicvand, der tilmed er rig på kulsyre. Det kræver derfor en kraftig gin for at trænge igennem en Schweppes.

Selv foretrækker jeg Oslo Gin mixet med Fever-Tree Indian Tonic. Gerne pyntet med frisk økologisk citronskal og lidt mynte, eller en halv skive grapefrugt. Alternativt frisk økologisk appelsinskal.

Man kan også mixe Oslo Gin med Thomas Henry Elderflower Tonic, pyntet med frisk økologisk citronskal.

oslo-gin-5
Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.
oslo-gin-3
En af destilleriets to 300-liters Arnold Holstein destillatorer. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Det er en fornøjelse at se, at den norske ginscene er på vej op i gear. Både Sverige og Norge er late bloomers hvad gin angår, men jeg skal love for, de er kommet godt efter det.

Det kan godt være, at engagerede master blendere som Jon Bertelsen udtænker smagsdesign, der går langt over hovedet på størstedelen af gindrikkerne, men detaljegraden og kompleksiteten af Oslo Gin, vidner om en enorm faglig stolthed og nørderi på et højt plan i Jons arbejde. Nogen vil med rette kalde det overflødigt med over tredive botanicals i en gin, men efter et par timer i laboratoriet hos Det Norske Brenneri sammen med Jon, er over tredive botanicals, præcis hvad der skal til, for at indkapsle Jons store viden og fintunede sans for noter.

Oslo Gin er et spændende bekendtskab og et fremragende eksempel på, at Norge er på vej til at blive en stor ginnation.

De norske fjorde. Photo by Michael Sperling.

Tak til Jon Bertelsen, Det Norske Brenneri og Nordic Gin House for tage så godt imod mig under mit besøg i oktober 2018.

Anmeldelse: Peter in Florence Gin

Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.

Den lokaltproducerede håndværksgin med masser af egnspræg og personlighed er endelig kommet til Italien, hvor de frodige, toscanske bjerge og Firenzes lange historie har givet inspiration til den flotte og florale Peter in Florence Gin.

Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.

Det har længe været anerkendt, at de første spæde skridt i retning af det vi i dag kender som gin, blev taget med blandt andet italienske munkes enebærmedicin i 1300-tallet. Det var næppe en tilfældighed, for det italienske klima leverer nogle af de bedste enebær i verden. Og det gør sig faktisk også gældende for en lang række af de andre traditionelle ingredienser anvendt i gin. Klimaet i Italien, og i særdeleshed Toscana, er bare ideelt til produktion af gin.

Præcis de samme tanker gjorde Stefano Cicalese sig i 2015, da han første gang legede med tanke om at producere gin. Han undrede sig dog over, hvorfor langt de fleste “italienske” ginner, slet ikke produceres i Italien. Og hvorfor de få italienske ginbrands, som rent faktisk produceres i Italien, ofte benytter sig af udenlandske ingredienser.

– We have everything we need to make a great gin right outside our door here in Tuscany, so why don’t the italian producers use local ingredients? It makes no sense to me, udbryder Stefano imens han viser mig rundt på sin lille landejendom i de toscanske bjerge godt en halv times kørsel øst for Firenze.

I jagten på verdens mange lokale ginperler, er jeg taget til en tur til Firenze for at besøge det lille, toscanske gindestilleri Peter in Florence. Med inspiration fra områdets lokale råvarer og Firenzes historie har Master Distiller Stefano Cicalese siden midten af 2017 produceret gin med et markant egnspræg.

Master Distiller hos Peter in Florence Distillery, Stefano Cicalese. Photo by Michael Sperling.
Master Distiller hos Peter in Florence Distillery, Stefano Cicalese. Photo by Michael Sperling.

Destilleriet ligger omgivet af oliventræer og vinranker på en bjergskråning nær byen Pelago. Det er præcis så idyllisk, som det lyder. Måske lidt mere idyllisk, faktisk. På grunden ligger også hotellet Podere Castellare, der ligesom Peter in Florence Distillery, er et klimavenligt og bæredygtigt foretagende med det lokale som fokus.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af den italienske Roby Marton Gin

Dagens rundvisning starter med en introduktion til destilleriets kobberbeklædte skønhed; en 150-liters carterhead destillator fra den italienske destillatorproducent Green Engineering. Her dampes ginnens fjorten botanicals i italiensk hvedespiritus (i det omfang det er muligt at skaffe 100 procent italiensk). De fjorten botanicals inkluderer enebær, irisblomst, irisrod (også kaldet orris), korianderfrø, cassia, kardemomme, tørret bergamot, mandler, kvanrod, hyben, citronskal, rosmarin, lavendel og paradiskorn. Langt de fleste er dyrket lokalt og leveret af omkringliggende leverandører.

Det færdige gindestillat fortyndes med lokalt kildevand og tappes på halvliters flasker, smukt omsvøbt med guldindgraveret imiteret læder og blå tråd.

Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.
Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.

Godt et år inde i produktionen af Peter in Florence, hvor Stefano har etableret et lille destilleri komplet med destillator, smagerum og lager, er han slet ikke færdig med at udvikle på Peter in Florence ginnen og brandet. For godt nok anvendes der fortrinsvist lokale ingredienser, men for Stefano er det slet ikke lokalt nok. Han vil nemlig gerne dyrke det hele selv.

– Let’s take a walk in the fields. There’s something I want to show you, siger Stefano og viser vej til et af de fjerneste hjørner af grunden.

– This is the coriander garden. We had the first harvest of our own coriander seeds a few months ago, siger han og peger på en indhegnet have på godt 20×50 meter.

– All over the estate we have planted most of the botanicals we need for Peter in Florence. Lavender, rosemary, juniper, iris, coriander. In front of every wine stock over there we’ve planted rosehip bushes. Down there we have the almond trees, and over here we have our angelica garden, fortæller Stefano imens vi bevæger os rundt på den gavmilde bjergskråning for foden af hotellets hovedbygning.

Overalt i haven er der plantet en lang række planter – målet er 350 forskellige planter og træer – hvor nogle af dem skal anvendes til produktionen af gin. Resten skal anvendes til servering på stedets lille hotel, og måske på sigt sælges videre til andre producenter.
Enkelte af de mere aromatiske planter, som koriander og kvan, er hegnet ind, for ellers kommer de lokale plageånder, vildsvinene, og graver dem op, fortæller Stefano. Med det i tankerne er det alligevel en ret flot gestus at inkludere vildsvinet som en del af Peter in Florences logo.

Overgangen til at producere alle botanicals til Peter in Florence Gin selv vil ske gradvist, og kan meget vel komme til at tage flere år. Men det er slet ikke et problem, mener Stefano.

– It’s very important for us to use local botanicals in the production of the gin. It will be a lot of work but it’ll be the true taste of Tuscany.

Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.
Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.

Iris er særlig vigtig

Sammen med enebærrene spiller iris-blomsten en helt særlig rolle i Peter in Florence.

– The original latin name for Florence is ‘Florentia’, which mean ‘blooming’ or ‘flowering’ in English. It is a reference to the blooming iris fields in this area. That’s why the iris flower is on the city’s flag and coat of arms (våbenskjold). Iris is the foundation, it’s so central, to the identity of Florence. That’s why it’s very important to the gin. And that’s why we use both the flower and the root of iris in Peter in Florence.

Irisrod/orrisrod kaldes populært for det absolut dyreste blandt de traditionelle botanicals til ginproduktion. Sammen med både enebær, korianderfrø og kvanrod er irisrod nogle af de mest almindelige ingredienser indenfor London Dry Gin-stilen.

peter-in-florence-gin-14

Tasting notes

Iris-blomstens centrale rolle er ret tydelig gennem hele oplevelsen af Peter in Florence.

I næsen er duften sprød med fremtrædende blomster og fyrrenålenoter. Man fornemmer både den fede rosmarin og den citruskrydrede korianderfrø bag den dominerende iris.

I munden er Peter in Florence supertør og blomstret. Blomsternoterne fra især irisrod er helt i front. Den er dominerende, men går aldrig over i parfumeret. De toscanske enebær står skarpt og tydeligt i glasset med både krydrede og tørre fyrrenålenoter, der bakker godt op om den flotte florale smagsprofil. Man fornemmer både den bitre appelsinskal og den sødlige kardemomme, den tørre citrus og en nærmest aromatisk rosmarin, der forvandler den sprøde fyrrenål fra enebærrene i forsmagen til en mere urtet (og federe) fyrrenål i eftersmagen.

Peter in Florence Gin & Tonic. Photo by Michael Sperling.
Peter in Florence Gin and Tonic. Photo by Michael Sperling.

Peter in Florence Gin & Tonic

Med Peter in Florences sprøde enebær og fremtrædende blomsternoter, er der rig mulighed for at lave masser af lækre drinks. Min personlige favorit er Peter in Florence Gin blandet med Fever-Tree Mediterranean Tonic, og pyntet med en halv skive grapefrugt og en rosmarinkvist. Sødmen og de let urtede noter i tonicvanden og den bitre og søde grapefrugt matcher ginnen perfekt og giver en rasende lækker Gin and Tonic.

Jeg kan også anbefale en miks med Thomas Henry Tonic, citronskive og rosmarinkvist.
Er man til blomstrede Gin and Tonics kan man mikse Peter in Florence med den schweiziske alpetonic Gents Tonic, og pynte med frisk lavendelkvist og citronskal.

Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.

Peter in Florence Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

For mig har de største smagsoplevelser indenfor gin været dem, hvor producenten har formået at skabe en gin med udpræget egnspræg og stor personlighed. Stefano Cicaleses fortolkning af Firenze og Toscana i skabelsen af Peter in Florence er både beundringsværdig og inspirerende. Det er ikke en nem opgave at omfavne et områdes historie og smagsprofil i den grad Stefano Cicalese har gjort det her.

Peter in Florences store styrke er producentens forståelse for omgivelserne. Stefano Cicalese er drevet af kærligheden til sin hjemby Firenze og områdets uovertrufne råvarer. Brugen af lokale ingredienser er afgørende for ginnens identitet. Den er dybt forankret i alt det, der gør Italien, Toscana og Firenze til noget helt særligt. Det er det samme, der gang på gang lokker bundfrosne danskere som mig til området: sansen for kvalitet, den afslappede tilgang til livet, og alle de gode smagsoplevelser.

Hver tår af Peter in Florence fører mig tilbage til de toscanske bjergskråninger, hvor vinden er varm og luften fyldes af blomster og urter. Det er varme sommerdage og lune efterårsaftener indkapslet i en flaske. Og ja, jeg elsker at bevæge mig gennem de smalle gader i Firenze og på de snoede landeveje i oplandet. Peter in Florence fremkalder alle de mange fantastiske ferieoplevelser, jeg indtil videre har haft i Italien.

peter-in-florence-gin-1

I oktober 2018 rejste jeg til Firenze med det formål at besøge Peter in Florence (og drikke en hulens masse negronier i cocktailens hjemby, mere om det en anden gang). Jeg betalte selvfølgelig selv for turen, for hotelværelset med balkon ud til floden Arno, for de mange negronier, for blækspruttesalatten og for ginnen til denne anmeldelse.
Tak til Stefano Cicalese for rundvisningen på destilleriet og for gode tips til Firenzes bedste negronier.

Ginsmagning – Årets bedste ginner 2018

Photo by Michael Sperling.

Det har på alle måder været endnu et vildt ginår –  vær med når vi smager os igennem de mest interessante ginner fra ginåret 2018. (UDSOLGT)

Photo by Michael Sperling.

For femte år i træk inviterer En Verden af Gin til en ‘Året der gik i gin’-aften, hvor vi ser tilbage på det netop afsluttede ginår med lige dele nostalgi og vemod. 2018 var nemlig et stort år for især den danske ginscene – både når det kommer til nyetablerede destillerier i Danmark, danskproducerede gin og import af de mere eksotiske og grænsesøgende ginner.

Hvilke ginner der vil være på aftenens program kan du se her.

Smagningen foregår, torsdag den 17. januar 2019 kl. 19.00 på Papa Bird, i Kødbyen i København. Vi smager seks ginner i alt: årets fem mest interessante ginner + en gin fra en af mine mange ginrejser i 2018. Vi slutter som altid af med Gin & Tonics på en af aftenens ginner.

Prisen er 270 kroner per billet (plus Place2Book-gebyr). Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=mhs8y8g2fi. (UDSOLGT)

Anmeldelse: Kongsgaard Raw Gin

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Selvom den er produceret i Cognac i Frankrig, er Kongsgaard Raw Gin en ærkedansk gin i alt fra kvalitet og design til kulturelle referencer og brugen af danske æblesorter.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.Sammen med jordbær og bacon finder man nok ikke noget mere dansk end æbler. Det har de danske ginproducenter også fået øjnene op for. I 2017 fik vi både Batch 16 og Batch 18 fra Radius Distillery, Premium Dry Gin fra bornholmske Østersøens Brænderi, og Red Love Gin fra Mosgaard Whisky – alle sammen tilsmagt med danske æbler.

En septemberdag i 2018 er jeg taget til æblernes danske Mekka, Sakskøbing Frugtfestival, hvor jeg skal mødes med folkene bag en anden af Danmarks æbleginner – Kongsgaard Raw Gin. Ginnen ramte de danske butikshylder i julen 2016, og er på alle måder en kærlighedserklæring til de danske æblesorter. Men Kongsgaard Raw Gin er faktisk slet ikke dansk. Der står danskere bag brandet, der er danske æbler i opskriften, men den er produceret i Cognac i Frankrig. Ser man bort fra denne lille teknikalitet, er der intet ved Kongsgaard Raw Gin, der ikke føles ærkedansk og nordisk.

Jeg har mødt Søren og Bettina Kongsgaard ved flere lejligheder. Typisk på diverse ginfestivaler i Danmark. Der har dog aldrig rigtig været mulighed for fordybelse og en længere snak om gin og æbler, og netop derfor er Sakskøbing Frugtfestival den perfekte arena for et længere interview om Kongsgaard Raw Gin og de danske æblers centrale rolle i ginnen.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Da Søren og Bettina Kongsgaard for alvor kastede sig ud i deres livs gineventyr i 2014, var det med et ønske om at lancere en dansk gin af højeste kvalitet og internationalt potentiale. Med Bettinas baggrund som mediegrafiker og Sørens fortid i salg og marketing besad ægteparret nogle af de vigtigste kompetencer til at skabe et stærkt ginbrand midt i den opblomstrende ginbølge. Tilbage stod blot at finde en producent, der kunne destillere selve ginnen.

– Da vi startede i 2014, var der ikke ret mange ginproducenter i Danmark. Vi kiggede derfor til England, hvor de har en lang tradition for produktion af gin. Vi finder små setups [destillerier, red.], der værner meget om deres egne produkter, og hos de store setups havde vi ikke mulighed for at have hands-on med i produktionen af hverken alkoholbasen og selve destillationen af vores egen gin, fortæller Søren Kongsgaard og fortsætter:

– På et tidspunkt støder vi på Miko Abouaf og hans Audemus Spirits via diverse internetsøgninger. Han er australier, er opvokset med destillation, og rejste i en ung alder til Frankrig for at destillere for de helt store Cognac-huse. Efter et møde med Miko og hans kompagnon i London var vi ret sikre på, at vi havde fundet den helt rigtige samarbejdspartner til produktionen af Kongsgaard Raw Gin.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Danske æbler som nøgleingrediens

Søren Kongsgaard er en kæmpe æblenørd. Han er opvokset omgivet af æbler i alle afskygninger. Derfor var der heller ingen tvivl, da han og konen Bettina gik i gang med at udvikle deres gin. Helt fra starten har danske æbler været hjertet af Kongsgaard Raw Gin. Og det er bestemt ikke tilfældigheder, der ligger til grund for udvælgelsen af hvilke æblesorter, der egner sig bedst til ginnen.

– Vi kalder vores flagskib “Raw Gin”, fordi vi vil tilbage til den friske, rå smag. Det vil sige det rå bid af et æble, hvor man får sødme, lette krydrede noter, og den friske syrlighed. Og noget af det der kendetegner de danske æbler bedst, er den friske syre, fortæller Søren.

Vigtigheden af netop de tre egenskaber hos æblerne gør, at Søren og Bettina hvert efterår er på jagt efter de helt rigtige æbler, der kan mostes til brug i deres gin. Æbler kan nemlig variere meget fra år til år, så det er vigtigere at finde en æblesort, som besidder den helt rette sødme, krydderhed og friske syrlighed, end at der anvendes den samme æblesort år efter år. Udvælgelsen af æblesorterne til Kongsgaard Raw Gin afhænger fuldt ud af æblernes kvaliteter og egenskaber det pågældende år.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Der findes flere hundrede sorter af æbler, men ifølge Søren er det ikke alle æblesorter, der egner sig til brug i Kongsgaard Raw Gin.

– En sæson [en årgang af Kongsgaard Raw Gin, red.] kan godt have den samme sort af æbler to år i træk. Det handler om, at det er den mest spændende, friske og bedste æblemost, vi bruger til ginnen.

Til den allerførste årgang af Kongsgaard Raw Gin fra 2016 benyttede de æblesorten Guldborg. Søren betegner Guldborg-æblet som både “skrøbeligt og fint” og som et “æblerovs-æble, der friskplukket fra mormors træ har en let rosa tint, tynd skal og frisk på syren”. Det skal mostes med det samme, fordi der ikke er så meget vand i.

LÆS OGSÅ: Selvfølgelig skal der æbler i din gin

I 2017 faldt valget på Holsteiner Cox, der er en lidt mere krydret og mindre syreholdigt æblesort end Guldborg. Holsteiner Cox er en sort af Cox Orange-æblet fra Schleswig-Holsten, og ifølge Søren, er Holsteiner Cox det fineste og bedste spise- og presæble af Cox i Danmark.

Til Kongsgaard Raw Gin anvendes mosten fra æblerne. Alle æbler til brug i ginnen er håndplukkede fra træerne, og afhængig af sorten ligger æblerne og fordamper de første par uger på plantagen. Fordampningen gør æblerne mindre sprøde og saftige, men på den måde bibeholder man alle sukker- og aromastoffer, der, ifølge Søren, er ideel til most. Derefter pasteuriseres mosten minimalt til en temperatur på 60-70 grader i blot 30 sekunder. Det sikrer friskheden. Længere pasteurisering vil ændre mosten pga. karamellisering. Herefter sendes æblemosten til destilleriet i Cognac for at indgå som botanical i Kongsgaard Raw Gin.

Cognac, Frankrig. Photo by Michael Sperling.
Cognac, Frankrig. Photo by Michael Sperling.

Beyond the apples

Den danske æblemost er selvfølgelig ikke den eneste botanical i Kongsgaard Raw Gin. Der er i alt elleve botanicals at finde i ginnen. Udover æblerne er ginnen tilsmagt med bulgarsk enebær, friske citroner, ingefær, forkullet egetræ, harpiks, kanel, korianderfrø, galangarod, lakridsrod og jordmandler (også kaldet Chufa).

Produktionen foregår hos Audemus Spirits i Cognac på en 800-liter stor Charentais-destillator over åben ild. Her destilleres den neutrale alkoholbase på 96,3% vol. over flere omgange. Alkoholbasen er lavet på fransk vinterhvede fra Picardy i det nordlige Frankrig. Denne særlige hvedesort har en anelse anis i smagen og en stråstruktur, der er yderst velegnet til destillation.
Hvedebasen fortyndes langsomt med vand fra Gensac-kilden i Grand Champagne i Cognac. Den legendariske kilde er elsket for sit særligt mineralholdige vand pga. kalksten i undergrunden. Det giver alkoholen en fløjlsblød tekstur, som udgør det perfekte fundament til at opbygge ginnens komplekse smagsnoter.

kongsgaard-raw-gin-5

Et nordisk udtryk

Der er gået utallige timer med at udvikle smagen af Kongsgaard Raw Gin. Men der er lagt mindst lige så meget tid og kærlighed i designet af flaske og hele brandets visuelle udtryk.

– Flasken er i virkeligheden en Calvados-flaske, som vi fandt meget oplagt, eftersom vi har så stor fokus på æbler i vores gin og fordi ginnen er produceret i Frankrig. Så valget af flaske gav ret hurtigt sig selv, fortæller Bettina Kongsgaard.

Den mørke, bredskuldrede Calvados-flaske skal samtidig give associationer til den dystre, skandinaviske skov, som det nordisk klingende Kongsgaard-navn er dybt forankret i. Det er den rå natur, og den våde, mørke og kolde skov.

Den ishvide etiket med nedsænket font, logo og kobbertråd som symbol på kobberdestillatoren i Cognac emmer af kvalitet og gennemarbejdet design. Ordene ‘Apple’ og ’Raw Gin’ er highlighted i kobber, og bag på etiketten kan man se vintageårgangen og den anvendte æblesort.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

– Det har været vigtigt for os at holde det i et meget skandinavisk look. Altså det her cleane design man er vant til fra Danmark. Lige så snart man kommer til udenlandske markeder som fx England, er det at være dansk et kvalitetsstempel i sig selv. Når noget kommer fra Danmark forventer man design og kvalitet. Det har vi været meget opmærksomme på i arbejdet med både flaske og design af Kongsgaard Raw Gin, så vi kan leve op til folks forventninger, siger Bettina Kongsgaard.

Bettinas mangeårige erfaring med både grafisk design og branding ses tydeligt i det stemningsfulde og stilsikre nordiske udtryk, der går igennem hele Kongsgaard Raw Gins meget visuelle markedsføring og storytelling. Våde træer, disede skovveje, grovbarkede træer, og dybrøde, plukkeklar æbler pryder Kongsgaard Raw Gins instagram– og Facebook-profil. Det bliver aldrig klichefyldt eller overdrevent, men derimod en smagfuld og medrivende fortælling om Kongsgaards Raw Gins ophav. Det er ginverdenens nordic noir.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

Med forkullet egetræ, harpiks, æbler, kanel, enebær og citron blandt de i alt elleve botanicals er det ikke så underligt, at Kongsgaard Raw Gin er en uhyre kompleks gin.

Duften er frisk og indbydende med citrus og mild enebær, svage æblenoter og en anelse kanel.

Præcis som Søren Kongsgaard forklarede med Gensac-kildens fløjlsbløde egenskaber, er Kongsgaard Raw Gin blød og rund fra start til slut. Behagelig med en flot og let tekstur.
Smagen indledes af let krydrede noter af enebær, kanel og korianderfrø, efterfulgt at frisk citrus og sprødt æble. Den korte eftersmag starter med friske jordede noter domineret af ingefær, og slutter med en mild fyrrenål, let floral kanel og et hint af sødlig lakridsrod.

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Kongsgaard Raw Gin & Tonic

For mig er Kongsgaard Raw Gin den perfekte gin til æble-gintonics. Ginnens let krydret fyrrenål, sprøde æble, og friske citrus fortjener at blive parret med de bedste, nyplukkede æbler, man overhoved kan opdrive.

Mulighederne med Kongsgaard Raw Gin er faktisk mange, når det kommer til Gin & Tonics. Selv er jeg ret glad for en efterårsservering med Fever-Tree Aromatic Tonic, pyntet med et par skiver Cox Orange-æbler og enten en stjerneanis eller kanelstang.
Jeg kan også anbefale en mere sommerlig Gin & Tonic med Erasmus Bond Botanical Tonic, en skive grønt og let syrligt æble (a la Granny Smith) og en timiankvist.

LÆS OGSÅ: 5 Gin & Tonics til efteråret

Konklusion

Som jeg også gav udtryk for i min anmeldelse af den danske æblegin Mosgaard Red Love Gin, er jeg ret vild med æbler. Hele efteråret serveres der æbleflæsk, æbletærte, æblegrød i det lille hjem. Æblesæsonen er bare et af højdepunkterne på året.

Ginner som den nordfranske Calvados-gin Le Gin og den midtengelske William Chase Elegant Crisp Gin står stærkt som nogle af mine personlige favoritter inden for æblegin-genren. Der er bare noget virkelig smukt i parringen af enebær, æbler og citrus, der passer virkelig godt sammen. Og Kongsgaard Raw Gins let krydrede fyrrenål, sprøde æble og friske citrus har kun gjort min glæde ved disse æbleginner endnu større.

Det er ginner som Kongsgaard Raw Gin, der med lige dele kompleksitet og versatilitet pirrer både amatør-bartenderen og ginnørden i mig. Det er en kæmpe fornøjelse at nørde sig ned i detaljerne på en gin som denne, hvor tilblivelsen med al tydelighed er udført af passionerede håndværkere med sans for kvalitet. Og Søren og Bettina Kongsgaards store viden om æble gør bestemt ikke min glæde mindre.

Æble. Photo by Michael Sperling.

Baggrunden for denne anmeldeIse af Kongsgaard Raw Gin er et flere timer langt og meget æblenørdet interview, jeg lavede med Søren og Bettina Kongsgaard under Sakskøbing Frugtfestival midten af september 2018. En kæmpe fornøjelse som kun har øget min fascination for og kærlighed til æbler – især æbler i gin.

Anmeldelse: Dry Island Gin

Hvad sker der, når det kolde nord møder det varme syd i en gin? Det har svenske Hernö Gin og australske Four Pillars Gin sat sig for at undersøge i det nye collab-projekt Four Pillars x Hernö – Dry Island Gin.

Dry Island Gin. Four Pillars Gin og Hernö Gin. Photo by Michael Sperling.En lun oktober-morgen i 2017 træder Jon Hillgren ind ad døren hos Four Pillars Distillery i Healesville i Australien. Jon Hillgren, grundlægger, ejer og destillatør hos svenske Hernö Gin, er i Australien i forbindelse med den årlige ginmesse Junipalooza i Melbourne, men denne dag er missionen en anden. Sammen med Cameron MacKenzie, medgrundlægger og destillatør hos Four Pillars, skal han skabe en gin inspireret af Hernö Gins svenske ophav og Four Pillars’ australske ditto.

Det er set før, at destillerier laver forskellige former for samarbejder. Fx indgik danske Njord Gin et samarbejde med spanske Santamania Destileria Urbana i Madrid i 2016, der resulterede i ginnen Njord Gin United Natures. Selvsamme Santamania samarbejdede med australske Four Pillars Gin i 2016 om ginnen Cousin Vera’s Gin. Fænomenet kaldes Collab (kort for Collaboration) og er et eksplorativt samarbejde mellem to producenter, der sætter sig for at undersøge, hvad der sker, når to vidt forskellige ginverdener mødes i en form for ginfusion; et mashup af to verdener, om man vil. Det er samtidig et bevis på det gode kammeratskab, der ofte er mellem de forskellige destillerier rundt om i verden. Jovist, er de konkurrenter på den internationale ginscene, men de er i lige så høj grad kolleger, venner og samarbejdspartnere, der er sammen om at løfte interessen og niveauet for hele ginbranchen.

Four Pillars x Hernö collab-projektet hedder Dry Island Gin og er som nævnt produceret hos Four Pillars Distillery i Healesville, godt en times kørsel nordøst for Melbourne.
Siden etableringen i 2013 er Four Pillars vokset betragteligt i størrelse. Produktionen er gået fra at foregå i et lille vindblæst skur til i dag at være et topmoderne destilleri med hele fire destillatorer på henholdsvis 50 (Eileen), 450 (Wilma), 600 (Jude) og en 2000 liter (Beth) – alle fra den tyske destillatorproducent CARL – tilhørende ginbutik og en topklasses cocktailbar, der kan få tårene til at trille hos selv den mest enebærforskrækkede vodkadrikker.

Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.

Four Pillars Distillery. Photo by Michael Sperling.
Four Pillars Distillery i Healesville, Australien. Photo by Michael Sperling.

Hernö Gin og Four Pillars har kendt hinanden igennem nogle år. De har haft samme importør og distributør i både Danmark og Storbritannien, og har stået side om side på et utal af spiritusmesser rundt om i verden de seneste par år. Så de to producenter har gennem årene knyttet et tæt og venskabeligt forhold med gensidig respekt og beundring for hinandens produkter.

Som Stuart Gregor, medgrundlægger af Four Pillars Gin og selskabets omrejsende PR-guru, på sin helt egen måde formulerer det til engelske Craft Gin Club:

– I can still remember the first time we came across Hernö Gin. It was love at first sight, kind of like seeing ABBA’s premier at Eurovision. You just knew they were gonna be big. (citatlink). Og har man haft fornøjelse af Stuarts selskab, ved man, at en sammenligning med ABBA ikke bliver meget større i hans bog.

dry-island-gin-4
Dry Island Gin flankeret af Four Pillars Rare Dry Gin og Hernö Gin. Photo by Michael Sperling.

Australien møder Sverige

– It’s been clear to us for a long time that Hernö Gin and Four Pillars have a lot in common. Especially when it comes to ambitions and philosophy. But also in flavor profile. We both produce bright and vibrant gins, forklarer Cameron MacKenzie, da jeg tilslutter mig MacKenzie, Stuart Gregor og Jon Hillgrens reunion party på en stegende hed sommerdag i 2018 hos Hernö Distillery.

Ifølge Cameron var der derfor et godt udgangspunkt for et samarbejde mellem Four Pillars og Hernö Gin om en gin, sammensat af elementer fra begge ginbrands, fra begge lande, fra begge ginverdener.

Valget faldt på otte botanicals: enebær, korianderfrø, river mint, ristede wattleseeds, strawberry gum, lemon myrtle, mjødurt og friske citroner.

Den oplagte fællesnævner er selvfølgelig enebærrene, men derudover er det svenske bidrag til Dry Island Gin citron, korianderfrø og mjødurt (mjødurten er den eneste lokale, svenske botanical i Dry Island Gin), der alle er kernen af Hernö Gins produkter.

Fra Australien kommer lemon myrtle, der er en af de mest populære botanicals på den australske ginscene, og de aromatiske citrusblade er også at finde i de fleste Four Pillars’ ginner. Strawberry gum benytter Four Pillars i deres asiatisk-inspireret Pure Kisumé Gin. River mint og wattleseed finder man i en lang række australske ginner, men er ligesom lemon myrtle og strawberry gum lokale, australske ingredienser.

Cameron MacKenzie (tv) og Jon Hillgren (th) tasting gin. Photo by Michael Sperling.
Cameron MacKenzie (tv) og Jon Hillgren (th) tasting gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

De otte botanicals fra henholdsvis Sverige og Australien danner et væld af noter, der på hver sin måde trækker ginnen i en superfrisk retning.

I næsen er Dry Island Gin citrusfrisk på et helt andet niveau end de fleste andre ginner. Det er især lemon myrtle og korianderfrø, man får i duften. Først derefter kommer den sprøde enebær i spil, akkompagneret af et strejf af mjødurt.

Ginnens tekstur er fløjlsblød og mildt cremet (en effekt afledt af den ristede wattleseed, fortæller Cameron MacKenzie) og smagen sprød og klar, med stor citrus friskhed, der kombineret med mjødurten (og måske også strawberry gum) giver associationer til friskbagt citrontærte med marengstop.
Man fornemmer allerede efter de første par sekunder, hvordan river minten er med til at løfte citrusfriskheden helt op, for derefter at blive afløst af den let citruskrydrede korianderfrø, som ledsager den sprøde fyrrenål fra enebærrene og blomstersødmen fra mjødurten ud i den relativt lange eftersmag.

Dry Island Gin. Four Pillars Gin og Hernö Gin. Photo by Michael Sperling.

Dry Island Gin & Tonic

Der er ingen tvivl om, at Dry Island Gin er skræddersyet til brug i Gin & Tonics (hvilket man jo kan sige om langt de fleste ginner). Den store citrusfriskhed, sprøde fyrrenål og milde blomstersødme matcher både klassiske og tørre tonicvand.

Et mix med den tørre Alpe-tonic, Gents Swiss Roots Tonic Water, med den bitre rod fra blomsten Gul Ensian, understøtter og fremhæver Dry Island Gins blomstrede noter fra mjødurten.
I et mix med en mere klassisk tonicvand som Fever-Tree Indian Tonic forstærkes ginnens citrusnoter til en superfrisk Gin & Tonic.
I begge tilfælde bør du pynte drinken med citronskal og en kvist af enten timian eller rosmarin.

Har du mod på det, bør du virkelig unde dig selv at smage Dry Island Gin som en martini. Grundet ginnens blødhed og friskhed, bliver cocktailen allerbedst i forholdet 6:1 med fx Dolin Dry Vermouth. En martini lige efter Winston Churchills hoved. Pynt din martini med et citrontwist. Servér is-hamrende-kold.

Magnus Ernstsson fra Hernö Gin tester martinis. Photo by Michael Sperling.
Magnus Ernstsson fra Hernö Gin tester martinis. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Der ingen grund til at lægge skjul på det. Jeg er svært begejstret for Dry Island Gin. Både Hernö Distillery og Four Pillars Distillery er blandt mine absolut favoritproducenter, og derfor var nyheden om et samarbejde mellem de to ginbrands den bedste ginnyhed i flere år.

Begge producenter har formået at skabe en gennemgående, unik smagsprofil dybt forankret i den nationale identitet. Hernö Gin med dens friske citrus og fyrrenål; Four Pillars med dens kraftige og krydrede profil. Begge producenter har været toneangivende for henholdsvis Sveriges og Australiens ginidentitet og nationale smagsprofil. Og collab-projektet Dry Island Gin er et perfekt mash-up af de to verdener.

Er man kender af Hernö og Four Pillars, vil man uden tvivl kunne nikke genkende til, at Dry Island Gin er lige præcis den skizofrene oplevelse, et godt mash-up skal være. Hernös signatur med frisk citrus og mjødurt og Four Pillars’ unikke, krydrede, australske profil sender sanserne og hjernen på overarbejde. Det er en smagsoplevelse, der fra første sekund sender mig frem og tilbage mellem det svenske højland og den australske outback. Det er selvfølgelig associationer genereret af mit indgående kendskab til de to brands og mine besøg hos både Hernö Gin i Sverige og Four Pillars i Australien.
For folk, hvor Dry Island Gin er første bekendtskab med Hernö Gin og/eller Four Pillars Gin, må denne gin uden tvivl være den perfekte anledning til at invitere de to producenters øvrige ginner indenfor i ginskabet. Det vil man helt sikkert ikke fortryde. Der venter jer store smagsoplevelser. Det lover jeg.

Ginnen til denne anmeldelse smagte jeg under et besøg hos Hernö Distillery i sommeren 2018, Cameron MacKenzie og Stuart Gregor fra Four Pillars også var tilstede. Og der blev drukket negroni. Masser af negroni!

dry-island-gin-11

5 Gin and Tonics til efteråret

Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Dagene bliver kortere, temperaturen falder, men efterårets komme behøver slet ikke at være dyster. Her er fem Gin and Tonics, der vil gøre dine efterårsdage lidt lysere.

autumn-gin-and-tonics-4
Kongsgaard Raw Gin. Photo by Michael Sperling.

Kongsgaard Gin & Tonic

Æbleflæsk, æblekage og selvfølgelig æblegin. Noget af det bedste ved efteråret er æblehøsten. For Kongsgaard Raw Gin er de sæsonmodne æbler noget helt særligt. Udover enebær, harpiks, citron, kanel og ingefær finder man også danske æbler fra Falster på den ingredienslisten. Hvilke æbler der ender i ginnen skifter fra årgang til årgang, og afhænger fuldstændig af æblehøsten. Således indeholdte premieresæsonen i 2016 æblesorten Guldborg, og i 2017 var det Holsteiner Cox.

Kongsgaard Raw Gin har en let krydret fyrrenål, sprødt æble og frisk citrus. Servér den sammen med Fever-Tree Aromatic Tonic, og pynt med et par skiver rødt æble og enten stjerneanis eller kanelstang.

Gin Bothy Original. Photo by Michael Sperling.
Gin Bothy Original. Photo by Michael Sperling.

Gin Bothy & Tonic

Hvad der startede med marmelade og frugtlikører, forvandlede sig hurtigt til et gineventyr for grundlæggeren af Gin Bothy, Kim Cameron. For bag enhver god likør finder man altid en god grundspiritus, og i dette tilfælde er der tale om Gin Bothy Original.

Skotske Gin Bothy Original fra Angus Glens ved Aberdeen i Skotland er på alle måder indbegrebet af skotsk gin: mørk og kraftig som en efterårsaften i højlandet. Udover enebær er ginnen tilsmagt med fyrrenåle, rosmarin, lyng, citron, appelsin, marietidsel, stokroserod og havtorn. Og det gør Gin Bothy Original ideel til servering  med Fever-Tree Indian Tonic, en citronskive og en rosmarinkvist.

Mist Gin. Photo by Michael Sperling.
Mist Gin. Photo by Michael Sperling.

Nyborg Mist Gin & Tonic

Med inspiration fra de fynske kystlinjer har Nyborg Destilleri udviklet deres Mist Gin på hele 57% vol. – en såkaldt Navy Strength Gin. Det er på alle måder en vild omgang. Tilsmagt med ti botanicals, der blandt andet tæller enebær, tang og salturt, er Mist Gin som at stå på en strand midt i en efterårsstorm. Det er hav, strand, skaldyr skænket i et glas.

Det kan måske virker som en underlig anbefaling til en Gin & Tonic, men spiller man med på hele havtemaet, er der store smagsoplevelser at finde i Mist Gin. Prøv fx en servering med Nyborg Destilleri Mist Gin, 1724 Tonic, og pynt med en citronskive og salturt. Da Mist Gin er på hele 57% vol., kan du med fordel benytte lidt mindre gin end normalt.

ELG No. 1 Gin. Photo by Michael Sperling.
ELG No. 1 Gin. Photo by Michael Sperling.

ELG Gin No. 1 & Tonic

Nogle gange er enkelthed bare det bedste. Destilleriet Stone Grange i Fredensborg har siden 2016 produceret ginserien ELG Gin. Det er effektiv minimalisme på flaske, lavet med kun tre botanicals: enebær, korianderfrø og gulerod. Men selv så simpel en opskrift kan være overraskende kompleks. Krydrede citrus, fyldig og fed fyrrenål, og sødmefuld rod. ELG Gin No. 1’s enkelthed gør den ret alsidig, når det kommer til drinks. Så der er masser af muligheder for at vove sig uden for den klassiske citronskive. Prøv fx en servering med Erasmus Bond Botanical Tonic, og pynt med gulerod og cilantro (korianderblade).

Filliers Dry Gin 28 & Tonic

Det traditionsrige belgiske destilleri Filliers Distillery startede med at producere genever i 1880, men i 1928 kastede de sig for første gang over gin med sin Filliers Dry Gin 28 med hele 29 botanicals (28 + enebær) fordelt på citrusfrugter, urter og rødder. Til trods for det ret høje antal botanicals er der faktisk tale om en helt igennem klassisk gin med stor citrusfriskhed fra citron, appelsin og korianderfrø, og en solid enebær hele vejen igennem smagen.

Om sommeren skal du servere Filliers Dry Gin 28 med den klassiske Thomas Henry Tonic, appelsinskal og rosmarin. Men her i efteråret skal du servere den sammen med den schweiziske alpetonic Gents Swiss Roots Tonic Water, et par skiver æbler og frisk timian.

autumn-gin-and-tonics-6
Filliers Dry Gin 28. Photo by Michael Sperling.

French 75-smagning på Kester Thomas

Den klassiske champagnecocktail French 75 er et must til nytår. Kester Thomas og En Verden af Gin indbyder til cocktailsmagning, hvor vi går helt tæt på French 75’s fantastiske univers.

nytaarscocktail

Konceptet er enkelt: Tre forskellige versioner af en klassisk cocktail, lavet med tre forskellige ginner. Torsdag den 15. november giver vi den prisbelønnede bartender Erwan Le Bonniec fra champagne- og cocktailbaren Kester Thomas kunstnerisk frihed til at fortolke den klassiske cocktail French 75 på tre forskellige måder.

Kester Thomas er en cocktail og champagnebar i Indre By i København, så der er lagt i ovnen til en aften med store smagsoplevelser og cocktailnørderi.

Arrangementet foregår den 15. november kl. 19.00 hos Kester Thomas, Studiestræde 9, 1455 København. Tilmeld dig arrangementet her.

 

 

%d bloggers like this: