Det ultimative gin-eksperiment

En af internettes største webshops indenfor spiritus, Master of Malt, har kastet sig ud i et ambitiøst projekt, der skal gøre det klart for enhver gin-elsker, om enebærbuskenes omgivelser har effekt på smagen af ginnen?

Fra vin kender vi denne problemstilling alt for godt. Faktorer som klima, vejr og andre naturgivne faktorer har afgørende betydning for vinens smag og udseende. Dette kaldes terroir og er en fransk betegnelse for ’jordbund’ og anvendes om vine, der tager smag efter planternes voksested.
Gælder effekten af terroir også for spiritus, hvor ingredienserne har været igennem en destillationsproces? De fleste kan formentlig smage, om der er anvendt appelsinsaft eller -skal, eller om der anvendt citron- eller grapeskal i ginnen. Men om enebærrene er plukket i Italien eller Bulgarien er straks en anden historie.
Image

Med Origin Single Estate Gins fra Master of Malt bliver det nu muligt for enhver at besvare ovenstående spørgsmål.

Origin tager udelukkende udgangspunkt i de anvendte enebærs terroir, ved kun at tilsætte enebær til destillationen. Normalt tilsættes også ingredienser som appelsinskal, kardemomme, korianderfrø, citronskal, angelicarod og mange flere under destillationen, men Origin tilsætter kun enebær, så smagen fokuseres herpå, og drikkeren nemmere kan koncentrere sig om de små nuancer i de forskellige enebær.

Master of Malts Origin-serie består af gin med enebær fra følgende områder:

Man kan læse meget mere om eksperimentet på Master of Malts site her, hvor det selvfølgelig også er muligt at købe samtlige udgaver af Origin. De fleste udgaver fås i både en 3 cl. sample og i den sædvanlige 70 cl. størrelse. Og hvis man efter første smagning finder ud af, at gin med smag af kun enebær er lidt uinteressant, følger der en lille flaske med et koncentrat af alle de andre ingredienser, der typisk er i gin.

This Week in Gin – uge 3

Tanqueray relancerer Malacca

ImageTanqueray annoncerede i starten af ugen, at de genproducerer den krydrede gin Tanqueray Malacca i et meget begrænset antal. Malacca blev lanceret første gang i 2000 som en hyldest til Tanquerays grundlægger, Charles Tanqueray, der udarbejdede den oprindelige Malacca-opskrift i 1839.
Tanqueray producerer kun 100.000 flasker Malacca, men til gengæld er der en god chance for, at vi får lejlighed til at smage de dyrebare dråber i Danmark, da Malacca lanceres i USA, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Holland og de nordiske lande (the Nordics). Malacca vil være i butikkerne fra den 4. februar 2013.

Den amerikanske Gin fight

ImageImageDe to amerikanske destillerier New Columbia Distillers og Green Farms II kæmper i øjeblikket om eneretten til at kalde deres gin for ”Green”. Green Farms II mener, at forbrugerne kan forveksle deres gin, Greenhook Ginsmiths, med NewColumbia Distillers Green Hat Gin. Green Farms II ansøgte om mærkevarebeskyttelse fem måneder førNew Columbia Distillers og mener derfor at have mest ret til brugen af ordet ”Green”. New Columbia Distillers mener ikke, der er fare for forveksling mellem de to produkter, og derfor indgivet en klage over søgsmålet.

Som man kan se på billederne til højre, vil der nok ikke være mange, der forveksler de to flasker ud fra udseendet.
Kilde: Washingtonian.com

Christina endelig på plads

Efter mange anstrengelser lykkedes det endelig for The London Distillery Company at få leveret deres destillator. Fire dage forsinket ankom den 180 liter kopper gindestillator, der er blevet døbt Christina, den 14. januar til destilleriets nye lokaler i Battersea i den sydlige del af det centrale London. London Distillery Company er det seneste i en række af nyetablerede mikrodestillerier i London. Destilleriets mål er at blive det første whiskydestilleri i et hundrede år til at åbne i London. Destilleriet vil selvfølgelig også producere gin. Som en af de eneste har The Gin Blog fået lov til at overvære og smage nogle at destilleriets test frem mod den helt rigtige ginopskrift:
http://www.theginblog.co.uk/home/2013/01/testbed1/

Du kan følge The London Distillery Companys arbejde med produktionen af gin og whisky på Twitter og Facebook. Der er desuden mulighed for at besøge destilleriet under The Gin Ramble i London den 1. februar 2013.

Se London gennem et glas gin

Fredag den 1. februar 2013 afholder den engelske vin- og spiritus-skole, Wine & Spirit Education Trust, i London en såkaldt Gin Ramble, hvor skolen guider tilmeldte rundt i Londons gader fra det ene lokale destilleri til det andet.

Dagens program lyder således:

Hvordan alt det skal nås på otte timer bliver interessant. Jeg har naturligvis sikret mig en billet, og hvis man er hurtig, kan de stadig købes for £95  hos Wine & Spirit Education Trust, her.

Ginnens cykelbude

Foto: The Travelling Gin Co.
Edward Godden og Joseph Lewis udgør tilsammen The Travelling Gin Co.

Når vejret tillader det, cykler Edward Godden og Joseph Lewis ud på deres ombyggede short john-cykel for at servere Gin and Tonics til folket. Sammen har de to venner, Edward og Joseph, etableret firmaet The Travelling Gin Company, hvor de i sommerhalvåret pakker den mobile bar med citroner, lime, lokale gins og mixers og cykler ud for at sælge gin på gadehjørner i London og til diverse arrangementer.

Ideen til det særprægede koncept fik de under en cykeltur fra London til Amsterdam i 2011, hvor de serverede Gin and Tonics for hinanden, efter en lang dag på cyklerne.
Siden da har tingene taget fart med adskillige bookings til markeder, fester, konferencer og butiksåbninger i England, Tyskland  og Holland. Og indtil videre serverer de kun gin, men selv er de ikke afvisende overfor servering af andre former for alkohol: “Perhaps we’ll have different bicycles assigned to different mixers, but we just wanted to concentrate on making the best possible G & T and branching out into other gin-based mixers.” fortæller Edward til GOOD.is.

Selvom The Traveling Gin Company holder vinterpause, lover de at være tilbage i foråret med en masse nye tiltag. De er dog til at komme i kontakt med, hvis man skulle ønske at booke dem: Thetravellingginco.tumblr.com/

%d bloggers like this: