Når decemberlyset falder blødt over Danmark, og kalenderlyset knitrer i baggrunden, er der én ting, der for alvor løfter julestemningen: gode juledrinks. En Verden af Gin elsker den tid på året, hvor krydderierne får lov til at spille hovedrollen, og hvor gin pludselig smager af både tradition og små mirakler.
Gør din yndlingsdrink til en juledrink.

Jingle all the Way
Skal der være jul, så lad der være jul. Ingen grund til at gå ned på hverken ingredienser eller julestemning. Denne kæmpe og friske jule-GT med granatæblejuice og masser af gin vil helt sikkert gøre julen komplet.
Ingredienser:
- 6 cl. gin
- 1,5 cl. sukkerlage med rosmarin
- 1,5 cl. friskpresset citronsaft
- 3 cl. granatæblejuice
- 10-15 granatæblekerner
- 1 rosmarinkvist
- 1 flaske tonicvand
Fremgangsmåde:
- Mix gin, citronsaft, sukkerlage og granatæblejuice i en shaker med is, og ryst kraftigt 10–12 gange.
- Hæld væsken i et afkølet highball galss fyldt med knust is.
- Top op med tonicvand.
- Pynt med granatæblekerner og rosmarinkvist.

Et strejf af jul
Pift den klassiske Gin & Tonic op med et strejf af jul ved at bruge nogle af julens krydderier.
Ingredienser:
- 5 cl. din yndlingsgin
- 1 flaske Indian tonicvand
- 2 skiver citron
- 1 kanelstang
Fremgangsmåde:
- Fyld et highball glas med isterninger.
- Hæld gin i glasset.
- Top op med tonicvand
- Pynt med kanelstang og citronskive

Krydret jul
Gå lidt længere med julestemningen med en krydret Gin & Tonic, som kan stå imod både pebernødder og brunkager.
Ingredienser:
- 5 cl. peberkrydret gin (fx Four Pillars Rare Dry Gin, Kokoro Gin)
- 1 flaske Indian tonicvand
- 2 halve skiver appelsin
- 4 trykke enebær
- 3 tørret, hel allehånde
Fremgangsmåde:
- Fyld et highball glas med isterninger.
- Hæld gin i glasset.
- Top op med tonicvand
- Pynt med appelsin, allehånde og appelsin
Glædelig jul!


