Gin i æteren

Radio24syv. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Lørdag den 29. august havde jeg fornøjelsen af at besøge sommerprogrammet Veranda på Radio24syv. Emnet var den moderne gin, og hvordan vi dog er kommet hertil.

Tiden var knap, men vi fik da både smagt på den islandske Vor Gin og den lokale stolthed, Copenhagen Dry Gin.

Du kan høre indslaget her:

http://www.radio24syv.dk/programmer/veranda/12119163/45:07/veranda-0905-uge-35-2015-3

Tak til Karen Albertsen og Sally Hamilton for godt selskab og hyggelig ginsnak.

Karen Albertsen, Sally Hamilton og Michael Sperling taler om gin i radioprogrammet Veranda på Radio24syv. Photo by Sally Hamilton, Radio24syv.
Værterne Karen Albertsen og Sally Hamilton interviewer Michael Sperling fra En Verden af Gin om den trendy gin i radioprogrammet Veranda på Radio24syv. Photo by Sally Hamilton, Radio24syv.

Meget mere agurk til din gin

Det engelske agurkefænomen, Qcumber, har ramt Danmark, og vil uden tvivl sætte sit præg på den kommende sommer, vi alle går og hepper på. Men det er langt fra alle gin, der matcher denne usædvanlige agurkesodavand.

Qcumber Sparkling Water vs. Gin. Foto: Michael Sperling.Qcumber beskriver sig selv som “A versatile drink, great on its own but also perfect as a mixer for gin, vodka and Pimms” (link), og da den danske importør af Qcumber opfordrede mig til at smage den sammen med gin, er jeg jo ikke typen, der holder mig tilbage. Med 46 forskellige gins i skabet i skrivende stund (og oven på skabet, og ved siden af skabet), er der nok gin at udfordre Qcumber med.

Qcumber Sparkling Water er lavet på naturlig agurkeessens og kildevand fra Radnorshire i Wales, og selvfølgelig også en masse sukker, men ingen kunstige sødemidler, farve eller anden form for møg.
Den anbefales både som stand alone sodavand, som en af to hovedingredienser i long drinks a la Gin &Tonic, i Gin Mule, Gin Rickey m.fl., og som en af flere ingredienser i lidt mere avancerede cocktails.
Som sodavand er Qcumber faktisk overraskende velsmagende og forfriskende. Det er en sodavand i den søde ende af skalaen, men ikke mere end de fleste andre sodavand på markedet. Man bliver virkelig overrasket over, hvor meget den smager og dufter af agurk. Det er en ret speciel oplevelse, første gang man stifter bekendtskab med den.

Gin versus Qcumber

Jeg har fra flere sider hørt meget godt om kombinationen af Qcumber og gin. Særligt kombinationen med Geranium Gin. Med det som udgangspunkt, besluttede jeg mig for at udfordre Qcumber med nogle helt andre gin, hvor man kommer lidt ud i krogene af de forskellige smagsprofiler. Valget faldt på den vanvittige, spanske No. 0 Gin, den elegante, engelske Tarquin’s Gin, den tyske Berlin Dry Gin fra Berliner Brandstifter og til sidst en klassisk London Dry Gin i form af Fifty Pounds Gin.

No. 0 Gin, Tarquin's Gin, Berlin Dry Gin, Fifty Pounds Gin versus Qcumber Sparkling Water. Foto: Michael Sperling.

No. 0 Gin & Qcumber

Jeg indrømmer, at kombinationen mellem No. 0 Gin og Qcumber var noget af et sats. Der er ikke meget, der kan hamle op med No. 0’s meget parfumerede, blomstrede noter. Den er skræddersyet til de spanske tonicvand, der ofte er noget sødere og frugtigere i smagen, men også milde i kininen. Det gør den blandt andet ved en ekstra skarp floral profil og tilføjelse af naturlig kinin direkte i ginnen. Det fungerer rigtig godt med tonicvand som 1724 Tonic og Indi Tonic, men knapt så godt med Qcumber. Det bliver alt for sødt, alt for parfumeret, og alt for underligt med den bitre kinin.

Tarquin’s Gin & Qcumber

Garneret med en skive lime, fungerer kombinationen mellem Tarquin’s Gin og Qcumber udmærket. Tarquin’s Gin fra Cornwall i England er, hvad jeg vil kalde en elegant, delikat, velafbalanceret, men også skrøbelig gin. Der er ikke så meget power på noterne, og ginnen har lidt svært ved den meget søde agurkesodavand. Limeskiven gør en stor forskel, men det blev aldrig andet end næsten godt.

Tarquin's Gin versus Qcumber Sparkling Water. Foto: Michael Sperling.

Berlin Dry Gin & Qcumber

Dette var uden tvivl den bedste kombination i dette setup. Den hyldeblomsttunge Berlin Dry Gin fungerer mod alt forventning ret godt sammen med Qcumber. Begge parter er meget søde i smagen, men sammen med en skive lime, er resultatet virkelig godt. Det hjælper selvfølgelig også lidt, at agurk faktisk indgår som ingrediens i Berlin Dry Gin.

Fifty Pounds Gin & Qcumber

Den solide og klassiske Fifty Pounds Gin kan faktisk et eller andet – også når den blandes med Qcumber. Igen blev duoen ledsaget af en skive lime, og selvom begejstringen ikke nåede niveauet fra kombinationen med Berlin Dry Gin, er vi faktisk ude i noget ret fornuftigt her. Den fremtrædende enebær i Fifty Pounds Gin, giver sodavandens sødme et godt modspil. Det er meget sødt, men også meget velsmagende.

Agurk. Qcumber Sparkling Water. Foto: Michael Sperling.

Kan også anvendes til cocktails

Der er ingen tvivl om, at Qcumber ikke kan parres med hvilken som helst gin. Men det har overrasket mig, at en gin som Berlin Dry Gin faktisk er et godt match. Der er endnu en del gin i skabet, der skal leges med, men næste skridt må være at kaste mig ud i en Qcumbers egne anbefalinger (link) til brug i cocktail. Jeg tænker The Quke med mintblade, agurk, sukker, gin og selvfølgelig Qcumber Sparkling Water.

Jeg har indtil videre kun set Qcumber i Irma, men mon ikke den vil være at finde i flere supermarkeder i løbet af foråret.

Forberedelse er en kunst ved bartenderkonkurrencer

At deltage i bartenderkonkurrencer som Bombay Sapphire Worlds’s Most Imaginative Bartender Competition kræver erfaring, fokus og forberedelse. Men man kan faktisk forberede sig for meget, fortæller sidste års danske finalist, Niklas Frank.

Jonas Brandenborg Andersen fra Strøm Bar bliver dansk finalist ved Bombay Sapphire WMIB. Photo: Michael Sperling.Til tonerne af Bad Bitches’ reggae-udgave af ’Knockin’ on Heaven’s Door’ blev de nationale finaler af The Bombay Sapphire Worlds’s Most Imaginative Bartender Competition 2014 skudt i gang. På den tilrøgede Bar Tausend i Berlin ventede Angelina June Brandt Fugl, Jonas Brandenborg Andersen og Ulrich Deleuran Steffensen på, at de fik lov til at indtage baren. Sammen med finalister fra Norge, Tyskland, Østrig og Schweiz indsendte de tre danske bartendere i slutningen af januar deres bud på den mest kreative og fantasifulde cocktail lavet på Bombay Sapphire Gin. Og nu var det endelig blevet tid til at vise dommerpanelet, at ikke alene var deres opfindelse genial, de kan også deres håndværk som bartendere. Smagen af selve cocktailen udgør nemlig kun en lille del af den samlede vurderingen. Deltagerne bliver også bedømt på håndværk, præsentation og tid.

Det er tredje år i træk, at Bombay Sapphire afholder World’s Most Imaginative Bartender-konkurrencen, der bedst kan beskrives som en kreativitetskonkurrence, der har til formål “to inspire the endless creativity that is at the heart of great cocktail making”. Men der synes også at være et mål fra Bombay Sapphires side om, at de gerne vil tilbage i bartendernes såvel som forbrugernes bevidsthed. For selvom Bombay Sapphire er et af ginkategoriens absolutte superbrands, bliver deres image presset af den igangværende renæssance som ginkategorien oplever i disse år. Bombay Sapphire World’s Most Imaginative Bartender-konkurrencen er uden tvivl på rette vej. Konkurrencen er vokset år for år, og i sidste måned blev den nævnt som en af de ti største spirituskonkurrencer i verden af The Spirits Business.

Jonas Brandenborg Andersen og Ulrich Deleuran Steffensen venter på at komme i gang. Photo: Michael Sperling.

Man kan faktisk forberede sig for meget

Ved de nationale finaler i Berlin, var det Angelina June Brandt Fugl og Jonas Brandenborg Andersen fra Strøm Bar i København, og Ulrich Deleuran Steffensen fra No. 14 Vinbar i Vejle, der dystede om finalepladsen ved den endelige konkurrence i London til juni.

Kort tid inden konkurrencen blev skudt i gang, sad den 25-årige Ulrich Deleuran Steffensen i hjørnet af en af de mange sofabåse på Bar Tausend, og ventede utålmodigt på, at det skulle blive danskernes tur.

– Jeg vil bare gerne i gang. Og jeg håber bare, at jeg ikke får noget, der vælter mine planer, siger Ulrich.

Ulrich refererer til den del af konkurrencen, der hedder The Iron Chef Challenge. Her får deltagerne 45 minutter til at kreere en cocktail på baggrund af mindst to ud af fem hemmelige ingredienser. Man kan tydelig se, at tankerne flyver rundt i hovedet på ham. Lige dele nervøsitet og spænding. Op til konkurrencen har han gjort sig mange tanker om ingredienser og mulige cocktails. Måske for mange tanker. For da vi senere på aftenen stod udenfor Bar Tausend og taler sammen med sidste års danske finalist, Niklas Frank, om de fem hemmelige ingredienser som danskerne fik denne aften, lyder det prompte fra Ulrich:

The Secret Box med æbler, vaniljestænger, bladselleri, korianderblade og chili. Photo: Michael Sperling.– Secret box var Lort! Da jeg så, at kassen indeholdte æbler, vaniljestænger, bladselleri, korianderblade og rød chili, faldt min plan til jorden, fortæller han.

Der er ingen tvivl om, at netop konkurrencens Iron Chef Challenge fylder meget i hovederne på alle deltagerne. I timerne op til konkurrencens start blev der talt meget om The Secret Ingredients. Ifølge Niklas Frank kan det dog være risikabelt at planlægge alt for meget, når der er tale om en Iron Chef Challenge.

– Hvis man tænker for meget over det, ender man med at låse sig fast på én idé. Og så kan det være svært, at komme videre, når ingredienserne går i mod én, siger han.

For Ulrich blev det nødvendigt at starte fra bunden, for kassen indeholdte ikke hindbær, som han havde håbet. Efter et par forsøg lykkedes det Ulrich komme frem til Eternal Love, en kombination af en cocktail med Bombay Sapphire og friskpresset citronsaft, og en marmelade bestående af vand, Tyrkisk Peber-bolsjer, syltesukker, hindbær, gin, samt vaniljestang og rød chili fra the secret box.

Deltagerne ser The Secret Box for første gang. Photo: Michael Sperling.

Aftenens danske vinder gik over tid

Aftenens vinder blev i sidste ende Jonas Brandenborg Andersen. For det utrænede konkurrenceøje virkede Jonas både fattet, rolig og overskudsagtig i de 10 minutter han stod foran dommerne. Og det var måske et problem:

– Måske for afslappet. Jeg gik over tid. Da han [Karim Fadl, Brand Ambassador i Tyskland, red.] sagde, at der var gået ti minutter, var jeg slet ikke færdig, fortæller han.

Jonas endte med at gå 57 sekunder over tid. Angelina June Brandt Fugl gik ligeledes over tid med 76 sekunder. Og det koster point i den samlede optælling, og kan derfor have stor indflydelse på det endelige resultat. Kun Ulrich holdt sig inden for de tilladte 10 minutter. Og tidsrammen er ét af de områder, Jonas vil arbejde på frem mod den globale finale i London til juni.

– Jeg skal arbejde på min timing. At holde sig inden for tidsrammen er afgørende i sådan nogle konkurrencer. Og så skal jeg arbejde på min præsentation, så jeg ikke står og vrøvler, imens jeg står foran dommerne.

Derudover skal der researches på alle detaljer omkring Bombays historie og produkter, så han nemt kan trække på den viden i løbet af London-finalernes firedages varighed.

Angelina June Brandt Fugl til Bombay Sapphire WMIB. Photo: Michael Sperling

Den danske finalist skal bakkes op

Ved de globale finaler i London, skal finalisterne fra alle deltagende lande konkurrere mod hinanden. I løbet af de fire dage er det vigtigt, at finalisten bakkes op, fortæller sidste års danske finalist Niklas Frank.

– Jeg håber, at Jonas får opbakning med til London. Det er utrolig vigtigt for finalisten at have nogen at sparre med under de fire intense dage.

Sidste år var Niklas alene afsted til finalerne i Toscana, og han manglede helt klart en allieret at sparre med. Flere af de andre landes finalister havde støtte med hjemmefra, og derfor håber Niklas, at støtte og sparring bliver prioriteret, så Jonas har de bedst mulige chance for at hive pokalen hjem til Danmark.

Her på En Verden af Gin skal vi i hvert fald gøre alt, hvad vi kan for at støtte op om Jonas’ kamp i den engelske hovedstad.

Bombay Sapphire har indtaget Bar Tausend i Berlin. Photo: Michael Sperling.

Jonas’ vinderopskrifter

Jonas Brandenborg Andersen begejstrede dommerpanelet stemmer med sin forberedte cocktail ‘Bread and Water’, en ”re-imagining” af den mest basale servering – brød og vand:

50 ml Bombay Sapphire Gin 40%
25 ml Dolin Blanc
10 ml O.P. Redistilled Bitter
5 ml Maraschino Liqueur
1 stk. Tonic Bread
1 stk. Botanical Butter

Bread and Water serveres med et stykke brød som garniture, lavet af bl.a. tonicvand, og botanical butter med enebær, koriander og citronskal.

Til aftenens Iron Chef Challenge kreerede han cocktailen ‘Garden Blush’ bestående af:

60 ml. Bombay Sapphire Gin
20 ml. limesaft
10 ml. agavesirup
Skum af æble og bladselleri fra the secret box

Bread and Water og Garden Blush af Jonas Brandenborg Andersen. Photo: Bacardi-Martini.

Billeder fra de nationale finaler Bombay Sapphire Worlds’s Most Imaginative Bartender-konkurrencen på Bar Tausend i Berlin.

Tonicvand som sirupkoncentrat

Tonicvand er ikke længere bare tonicvand – og heldigvis for det.  For dem der vil gøre ekstra meget ud af deres gin og tonics, findes der noget så fortræffeligt som tonicsirup. Jeg har set nærmere på den tyske pHenomenal Tonic Syrup.

pHenomenal Tonic SyrupI jagten på den helt perfekte gin og tonic er man ofte tilbøjelig til at fokusere mere på valget af gin og kun i nogen grad på valget af tonicvand. Som jeg allerede har argumenteret for i artiklen om de bedste match mellem gin og tonicvand, giver det i den grad mening at gå lige så højt op i tonicvanden som i ginnen – tonicvanden udgør trods alt 2/3 af din G&T!

Derfor bliver man så glad, nu hvor tonicvanden endelig er kommet i fokus med produkter som Fever-Tree Tonic, Fentiman’s Tonic og Q Tonic. I især USA har ginnens genopblomstring medvirket til ikke bare et stigende antal  premium tonicvand men også tonicsirup, hvor man ved brug af danskvand blander sin egen tonicvand. På den måde har man langt mere kontrol over, hvor koncentreret tonicvandet skal være, og alt efter hvilken danskvand man vælger, hvor kraftig kulsyren skal være.

På nuværende tidspunkt bliver der ikke solgt eller produceret tonicsirup i Danmark, men heldigvis laver både tyskerne og englænderne fremragende tonicsirup, der med lethed kan købes og fragtes lige til din hoveddør.

En pHenomenal Gin og Tonic

Et sted i den nordtyske by Hamburg laver stylisten Henrik og fotografen Peter tonicsiruppen pHenomenal Tonic Syrup. En håndlavet tonicsirup udelukkende fra naturlige ingredienser, hvor af de fleste er økologiske. Den indeholder naturlig kinin, citrongræs og forskellige citrusfrugter, og så er den sødet med både økologisk agave og økologisk sukkerrør.

pHenomenal Tonic Syrup doseringDen anbefalede opskrift til den perfekte gin og tonic er:

  • 2 cl. pHenomenal Tonic Sirup
  • 4 cl. gin
  • 10 cl. danskvand
  • og en masse isterninger

Fremgangsmåde: Hæld gin og tonicsirup ned i et afkølet glas med isterninger. Omrør for at mikse  og afkøle gin og sirup. Top op med danskvand og garnér med fx en skive citron. Det er selvfølgelig oplagt at eksperimentere med mængden af de forskellige ingredienser.

En solid tonicsirup fortjener en solid gin. Til mit eksperiment har jeg derfor valgt den altid fremragende Sipsmith Gin. Dertil hører sig en god danskvand, men da jeg ikke kunne bestemme mig, faldt valget på både Q Club Soda og Fever-Tree Spring Soda Water.

Hvordan smager det så?

pHenomenal Tonic Syrup giver en lidt sødere og knap så bitter gin og tonic, end man er vant til. Den er på en måde mere frugtig og mere markant i sin citrus. Citrongræsset er tydeligt. Farven er let gylden. Hvis man ikke passer på med dosering af sirup, kan man let komme til at overdøve ginnen.

Til at starte med er der lidt problemer med at få opløst alt siruppen i glasset. Der danner sig hurtig bundfald, hvilket kræver lidt omrøring. Der går dog ikke mere end 4-5 minutter før al sirup er opløst jævnt i hele glasset.

G&T med pHenomenal Tonic Syrup

Det mest overraskende er dog, at der er så stor forskel på de to danskvand. Q Club Soda har kraftig kulsyre, der gør den bitter, især i eftersmagen. Fever-Tree Tonic er anderledes mild i kulsyren og nærmest sødlig i eftersmagen. Det giver derfor også to meget forskellige gin og tonics.
Hvis man drikker sin gin og tonic inden for 10 minutter, skal man klart vælge Fever-Tree, for den bliver åbenbart hurtig flad. Hvis man er længere tid om det, skal man vælge Q Club Soda. Selv efter 25 minutter, er der stadig bobler i drinken. Sidstnævnte bidrager også med lidt ekstra bitterhed.

Drinks med pHenomenal Tonic Syrup

Tonic sirup er for den legesyge

pHenomenal Tonic Syrup er mit første bekendtskab med en tonicsirup. Selvom det kræver lidt øvelse at ramme den helt rigtige dosering, er det bestemt besværet værd. pHenomenal Tonic Syrup giver en langt mere fyldig og intens smagsoplevelse. Den har lidt mere af det hele. Den er for dem, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af deres gin og tonic, eller dem der bare godt kan lide at lege med deres mad.

Hvis du selv har lyst til at lege med gin og tonic sirup, kan man købe pHenomenal Tonic Syrup via deres website. Jeg købte min flaske for lige under 10 euros + fragt.

pHenomenal Tonic Syrup pakke