Kategoriarkiv: Anmeldelse

Anmeldelse: Beefeater London Dry Gin

Posted on by
Svar

Vurdering: 3/5

Den moderne ginbølges introduktion af nye botanicals og produktionsmetoder får ikke Beefeater Gin til at ryste i bukserne. Den 150 år gamle gingigant er nemlig stadig aldeles relevant og til stor inspiration som benchmark for nytilkomne ginbrands.

Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.Beefeater er en ikonisk og legendarisk ginproducent, der har produceret gin i London i over 150 år.
For den nette sum af 400 pund opkøbte Beefeaters grundlægger, James Burrough, i 1863 Chelsea Distillery – et destilleri i det sydlige London, etableret af John Taylor & Son i 1820, som havde specialiseret sig i redestillering af alkohol til produktion af gin og likører.
James Burrough omdøbte firmaet til ‘James Burrough, Distiller and Importer of Foreign Liqueurs’ og gik i gang med arbejdet. Han var netop hjemvendt fra Toronto, Canada, hvor han i en årrække havde arbejdet som farmaceut – et håndværk der dengang inkluderede redestillering af alkohol med bl.a. urter, blomster og rødder til alskens medicin og miksturer. Netop arbejdet med redestillering så James Burrough et stort potentielle i i hjemlandets hovedstad, London.

Frem til sin død i 1897 udviklede James Burrough med varierende success et utal af ginner og likører, heriblandt Ye Old Chelsea Gin og James Burrough London Dry Gin. Den verdenskendte Beefeater London Dry Gin stammer fra omkring 1876, og er opkaldt efter Tower of Londons ceremonielle vogtere, Yeoman Warders, der i daglig tale går under navnet Beefeaters.
Under sønnen Eric Burroughs supervision flyttede destilleriet til 26 Hutton Road, Lambeth i 1908, og 50 år senere i 1958 videre til den nuværende adresse, 20 Montford Place, i Kennington, London.

Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.Billede: Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.

Beefeater Gin har haft en enorm betydning for ginkategorien igennem mange år. Med lanceringer som Beefeater Crown Jewel fra 1993 (udgået af produktion i 2009 og genindført i begrænset antal i 2015), Beefeater 24 fra 2008 og Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin fra 2013 har den erfarne ginproducent med Master Distiller Desmond Payne (afbilledet til højre) ved roret vist, at Beefeater Gin ingenlunde er ved at overlade markedet til de mange nyankomne aktører i ginkategorien. Beefeater Distillery åbnede tilmed ginmuseet ‘Beefeater Gin Distillery: Home of Gin’ i foråret 2014, der bestemt er et besøg værd, hvis man befinder sig på de kanter.

Master Distiller hos Beefeater Gin, Desmond Payne, og Beefeater Distillery i Kennington, London. Photos by Michael Sperling.Billede: Master Distiller hos Beefeater Gin, Desmond Payne, og Beefeater Distillery i Kennington, London. Photos by Michael Sperling.

Sammen med brands som Tanqueray Gin, Finsbury Gin, Plymouth Gin, Bombay Gin og Gordon’s Gin er Beefeater Gin i fint selskab som ‘the grand old men of gin’, der ikke bare er nogle af de bedst sælgende ginner i verden, men også har været definerende for den citrusprægede London Dry Gin-stil, såvel som for hele ginkategorien som spiritus: fortrinsvis tilsmagt med enebær. Netop derfor skæver nytilkomne ginbrands ofte til især Beefeater Gin, når de designer deres smagsprofil. En benchmark gin man måler sig op imod, både når det gælder smagsprofil, kvalitet og volumen.

Beefeater Gins klassiske London Dry Gin-smag kommer fra ni traditionelle ginbotanicals: enebær, kvanrod, kvanfrø, korianderfrø, lakridsrod, mandler, orrisrod, tørret appelsinskal og citronskal. Alle ni botanicals lægges i blød i neutral alkohol fra korn på 96% vol. i 24 timer, og herefter redestilleres i Kennington-destilleriets imponerende 5000-liter store kobberdestillatorer. Alt sammen fulgt tæt af Desmond Payne og hans team af destillatører.
Det færdige gindestillat bliver efterfølgende transporteret med lastbiler fra London til Skotland, hvor det bliver fortyndet med skotsk kildevand, tappet og flasket.

Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.Billede: Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

I næsen er Beefeater Gin klassisk med sprød fyrrenål i front, efterfulgt af frisk citron og let krydret korianderfrø.

I munden er enebærrets fyrrenål helt i front fra start til slut. Under den dominerende enebær, finder man noter af først og fremmest citrus, og dernæst rødder og urter. Især kvanrod, koriander og citronskal er de bærende smagskomponenter sammen med enebær i denne klassiske London Dry Gin.
Beefeater Gin er knap så kraftig i smagen som andre klassiske London Dry Ginner på markedet. Direkte sammenlignet virker Beefeater Gin desværre en anelse vandet og knap så kraftig i smagen end mange andre ginner. Det er lidt synd, for Beefeater Gin har faktisk meget godt at byde på.

Beefeater Gin & Tonic

Ginnens klassiske London Dry Gin-stil med noter af enebær, citron og koriander helt i front gør Beefeater Gin utrolig alsidig, når det kommer til Gin & Tonics. Man går aldrig galt i byen med et mix med Fever-Tree Tonic og en citronskive eller citronskal, men ved at pynte drinken med en skive appelsin og en skive citron kommer Beefeater Gins flotte frugtige citrusnoter helt frem i glasset.

Gå heller ikke glip af et mix med Beefeater Gin, Fever-Tree Mediterranean Tonic, rosmarin og citronskive, eller Beefeater Gin, Gents Tonic og citronskal. Det er tørt, sprødt og dejligt forfriskende.

Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.Billede: Beefeater London Dry Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

I en tid hvor ginkategorien er præget af nye aktører, der nærmest falder over hinanden i et forsøg på at skille sig ud fra mængden ved hjælp af eksotiske ingredienser, innovative produktionsmetoder og fantasifulde baggrundshistorier, er der en tendens til at se skævt til ginnens ‘grand old men’. Faktum er, at ginbrands som Beefeater Gin har været definerende for ginnen som spiritus, og været med til at sikre en høj standard, når det kommer til kvalitet.

Beefeater Gins klassiske smag med fremtrædende fyrrenål, citrus, koriander og rødder kan virke en anelse umoderne og kedelig i en tid, hvor baobab, tang og kaktus har sneget sig ind som nøglebotanicals i de nye ginners ingredienslister. Det betyder ikke, at Beefeater Gin ikke er god gin. Vi har bare været der før, og i disse år har vi brug for lidt eventyr i glasset. Beefeater Gin er et fyrtårn i den moderne ginbølge, og lur mig, om ikke vi vender tilbage til de gode, gamle, klassiske ginner som Beefeater Gin, når vi har fyldt os så rigeligt med tang og kaktus om et par år. Dér og først dér, kan vi igen sætte pris på Beefeaters særegne og betydning for ginkategorien.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af Beefeater Gins globale ejer og distributør, Pernod Ricard.

Anmeldelse: The Melbourne Gin Company

Posted on by
Svar

Vurdering 5/5

Med en alkoholbase fra vindruer og anvendelse af både traditionelle ginbotanicals og eksotiske, australske ingredienser som honey myrtle, macadamianødder og sandalwood er The Melbourne Gin Company indbegrebet af den australske ginstil.

Melbourne Gin Company. Photo by Michael SperlingGodt en times kørsel øst for den sydaustralske millionby Melbourne går Andrew Marks rundt på familiens vineri Gembrook Hill Vineyard and Winery og pusler med en lille, bulet kobberdestillator. Den er mere rustik end køn, men som Andrew Marks selv siger, “it’s got character”. Og det er præcis hvad Andrew Marks’ ginprojekt med The Melbourne Gin Company har. Karakter. Personlighed. Og en gennemgående passion, kærlighed og respekt for det australske udtryk og det gode håndværk.

Andrew Marks er både opvokset på vineriet, uddannet ønolog, og har arbejdet adskillige år for den australske vinmastodont Penfolds, så arbejdet med vin har udgjort en stor del af hverdagen gennem hele hans liv. Derfor lå det også naturligt at tage udgangspunkt i vinens verden, da Andrew Marks udviklede The Melbourne Gin Company Gin (MGC Gin) tilbage i 2011-2012. Således er MGC Gin lavet på en neutral alkoholbase fra vindruer, redestilleret med elleve botanicals, der tæller traditionelle ginbotanicals som enebær, korianderfrø, kvanrod, orrisrod, grapefrugtskal og cassiabark, samt lokale australske botanicals som rosmarin, macadamianødder, sandalwood, honey lemon myrtle og navelappelsiner.

Andrew Marks of The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.Billede: Andrew Marks of The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.

Familiens vingård Gembrook Hill Vineyard and Winery hvor Andrew Marks driver The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.Billede: Familiens vingård Gembrook Hill Vineyard and Winery hvor Andrew Marks driver The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.

Dertil kommer de australske ginners ”hemmelige våben”, som Andrew Marks såvel som mange andre australske destillatører benytter: regnvand. Hvor gindestillatet langt de fleste andre steder i verden fortyndes med alskens former for neutralsmagende kildevand, benytter mange australske destillatører sig af regnvand opfanget fra destilleriets tag, kun renset for blade og anden snavs. Så vandet er alt andet end neutralt. For MGC Gins vedkommende har regnvandet fine noter af både eukalyptus, sandalwood og jord fra den omkringliggende flora – alt sammen noget der giver smag til ginnen.

Postevand (tv.) versus regnvand (th.). Photo by Michael Sperling.Billede: Regnvand (tv.) versus filtreret postevand (th.). Photo by Michael Sperling.

The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.Billede: The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.

The Melbourne Gin Company Gin er lavet ved at destillere de elleve botanicals hver for sig i den lille 130-liters bulede, portugisiske alembic-kobberdestillator (en metode kaldet ‘fractional distillation’). Herefter blendes alle de elleve destillater efter præcise mål for til sidst at blive fortyndet med regnvandet og tappet i 70 cl. flasker.

Den forslåede portugisiske destillator. Photo by Michael Sperling.Billede: Den forslåede portugisiske destillator. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

I næsen er MGC Gin fyldt med frisk citrus, koriander og en fyrrenål der flyder smukt sammen med de beslægtede rosmarinnoter. I baggrunden fornemmer man svagt den aromatiske sandalwoodbark, som luften er fuld af i de omkringliggende skove.

I munden er rosmarinen helt fremme, og skygger faktisk lidt for den ellers flotte fyrrenål, man finder i duften. Den friske citron, grapefrugtskal og krydrede korianderfrø kommer flot frem og blander sig med både den parfumerede sandalwoodbark og letblomstrede orrisrod, appelsin og kanel noter.
Udover brugen af regnvand er Andrew Marks’ genistreg brugen af macadamianødder. Det er slet ikke usædvanligt at finde nødder og spiselige frø a la mandler på opskriftslisten for at give ginnen en federe tekstur, men macadamianødder har jeg ikke set før.
Andrew Marks benytter macadamianødder fordi, som han siger, “It gives the gin a rich and buttery textures which results in a long and powerful aftertaste.”
Macadamiadestillatet smager ikke af meget i sig selv, men har en fuldfed og olieret tekstur, der gør hele forskellen mellem MGC Gin og mange andre ginner på markedet.

The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling

The Melbourne Gin Company & Tonic

Det var blandt andet en forkærlighed for martini, der inspirerede Andrew Marks til at kaste sig ud i et gineventyr. Derfor bør man helt sikkert forsøge sig med en klassisk martini, blandet med Dolin Blanc Vermouth de Chambery og et citrontwist.

I en negroni fremhæves både den aromatiske sandalwood og den krydrede korianderfrø fra MGC Gin. Det er en lidt en anderledes negroni, måske ikke den bedste, men helt bestemt et besøg værd for en inkarneret negronifan som jeg selv.

Når det kommer til Gin & Tonics er The Melbourne Gin Company yderst gavmild qua dens alsidige smagsprofil. Storfavoritten her i huset er MGC Gin mixet med Fever-Tree Mediterranean Tonic garneret med grapefrugt og en rosmarin. En flot og sprød Gin & Tonic hvor MGC Gins australske særegne fremhæves på smukkeste vis.
Et mix med den australske tonicvand Capi Dry Tonic med citron og rosmarin, eller Fever-Tree Tonic med kanel og rosmarin eller en limeskive (afbilledet nedenfor) fungerer også rigtig godt.

The Melbourne Gin Company Gin & Tonic. Photo by Michael Sperling

Konklusion

MGC Gin er på alle måder indbegrebet af en moderne australsk gin. Hvor amerikanerne med al magt forsøger at distancere sig fra den klassiske London Dry Gin-stil, omfavner australierne det tidligere moderlands enebærtunge ginner, og tilføjer friske citrusnoter og masser af krydderier. I The Melbourne Gin Company Gin møder de fremtrædende fyrrenålenoter og den krydrede korianderfrø den australske outback med den parfumerede sandalwood, den citrusfriske honey myrtle og tørre grapefrugtskal, og de store macadamianødder, som Marks benytter til at skabe en fuldfed og olieret tekstur, der giver ginnen en lang og fyldig eftersmag. Det er i sandhed en autentisk australsk smagsoplevelse.

Under min to måneders rundrejse i Australien i starten af 2017, var opdagelsen af The Melbourne Gin Company Gin og det efterfølgende besøg hos Andrew Marks på vingården og destilleriet et af turens højdepunkter.
Skulle du forvilde dig til de kanter en dag, bør du styre direkte mod den nærmeste vinforhandler og anskaffe dig et eksemplar af The Melbourne Gin Company. Først derefter kan du læne dig tilbage i stolen og nyde det pragtfulde land og alt hvad det har at byde på.

The Melbourne Gin Company. Photo by Michael Sperling.

Kom og smag The Melbourne Gin Company

Den 10. august 2017 tager vi en tur Down Under, når En Verden af Gin byder på højdepunkter fra den to måneder lange ginekspedition til Australien.
Aftenen byder blandt andet på Gin & Tonic, en let anretning og gin fra fem australske destillerier, hvor The Melbourne Gin Company er én af aftenens højdepunkter. Læs mere om ginsmagningen og tilmeld dig her.

Anmeldelse: Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Posted on by
Svar

Vurdering: 4/5

Ginbrandet Citadelle Gin har længe været spydspidsen af den franske ginscene, og med Citadelle No Mistake Old Tom Gin beviser Cognac Ferrand endnu engang, at de udmærket ved, hvad de laver – og hvad vi elsker.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

4 år før Hendrick’s Gin. 14 år før Sipsmith Gin. 17 år før Hernö Gin. Da Cognac Ferrand lancerede Citadelle Gin tilbage i 1995, var verden et anderledes grumt sted med langt mindre lækker gin, end vi har adgang til i dag.
Hvad der delvist startede med et ønske om at benytte cognac-destilleriets traditionelle pot stills ud over produktionsperioden fra november til og med marts, som den franske AOC-applikation dikterer, er sidenhen blevet til et sandt gineventyr, der var med til at kickstarte den ginbølge, vi nyder så godt af i dag.

Den oprindelige blå Citadelle Gin var en sjælden kompleks gin da den blev frigivet på det franske marked. Lavet på en neutral alkoholbase fra hvede, destilleret på traditionelle Charentais pot stills ved brug af åben ild, og tilsmagt med hele 19 botanicals, der ud over enebær tæller både kanel, lavendel, kvanrod, appelsinskal, citronskal, korianderfrø, fennikelfrø, peber, muskat med flere.
Selv her 22 år efter lanceringen er Citadelle Gin stadig en relevant gin med sin tydelige enebær og fine noter af især appelsin, lavendel, kanel og muskat.

Vi var mange, der bestemt heller ikke blev skuffede, da Cognac Ferrand som en af de første producenter introducerede en fadlagret gin – i dette tilfælde en fadlagret version af Citadelle Gin kaldet Citadelle Resérve Gin, der fra første årgang i 2008 til og med 2012 var vintage årgange med små variationer i opskrift, lagringsperiode og alkoholprocent.
Lagringsperioden var typisk på enten fem eller seks måneder, og forkulningsgraden af fadene varierer fra kraftigt mellemforkullede i 2008 til let forkullede i 2009, 2010 og 2011 og 2012. Opskriften på ginnen ændrede sig i løbet af årene, og alkoholprocenten steg fra 44 til 44,7 i 2010.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Fra årgang 2013 introducerede Citadelle Réserve den særlige solera-lagringsteknik, kendt fra især produktion af sherry. Ginnen bliver fordelt i forskellige typer fade – nogle lavet af europæisk eg, andre amerikansk hvideg. Fadene er genbrugsfade fra produktionen af Pineau de Charente og cognac. Lagringsperioden veksler fra to til fem måneder, og det færdige produkt er dermed en blanding af disse meget forskellige fade.

Enter No Mistake Old Tom

I efteråret 2016 skete der så endelig noget igen. Citadelle var klar med endnu en gin, denne gang den fadlagrede og søde Citadelle No Mistake Old Tom Gin. Der er lidt for mange historier om, hvad der ledte op til frigivelsen af No Mistake. Noget med en baråbning i San Francisco. Måske. Noget med et meget begrænset parti. Måske. Hvem ved med sikkerhed, hvad der er op og ned i ginnernes baggrundshistorier efterhånden?

Citadelle No Mistake Old Tom Gin er i al sin enkelthed den avancerede soleralagrede Citadelle Réserve Gin omrørt med let karamelliseret brun farin, og lagret yderligere i et par måneder, for til sidst at blive fortyndet til en alkoholstyrke på 46% vol., og flasket i et “beskedent” antal på 6500 flasker.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Tasting notes

Der er sket meget med ginnen fra destilleringen med de 19 botanicals til soleralagring og omrøring af karamelliseret brun farin. Men mange af noterne fra den oprindelige Citadelle Gin er bevaret i No Mistake Old Tom Gin – flere er ovenikøbet forstærket. Og så er der masser af fadpræg i både næse og mund.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin er en let blomstret gin med tydeligt enebærpræg, og fremtrædende noter af karamel, ristede mandler, appelsin, vanilje, peber og lakrids. Der er masser af fadpræg og masser af sødme fra den brune farin. For sød til G&T til min smag men perfekt til en lang række klassiske cocktails, heriblandt to af mine yndlingscocktails: Martinez og Negroni.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Jeg er svært tiltrukket af fadlagret gin. Den kompleksitet som fadene kan tilføje ginnen er utrolig tiltagende og dragende. Så længe producenten formår at bevare enebærrenes fyrrenålenoter i det endelige produkt – og det er langt fra altid tilfældet. Heldigvis har Alexandre Gabriel med Citadelle No Mistake Old Tom Gin helt styr på, hvad god gin er anno 2016: genkendelig, udfordrende og rasende lækker.

Desværre er der ingen planer om at frigive yderligere flasker end de 6500 – tværtimod: “It’s not something we want to make permanent,” fortalte Alexandre Gabriel til Imbibe i september 2016, og fortsatte, “Next year I’ll be on to something else. I’ve got another ten ready.” (kilde: Imbibe) Vi er mange, der glæder os til at se, hvad der sker næste gang.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Ginnen til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske distributør af Citadelle Gin. Mange tak for det.

Anmeldelse: ELG No. 2 Gin

Posted on by
1

Vurdering: 5/5

Vi har set gin tilsmagt med de mærkeligste ingredienser. Men med et destillat af gulerod og tilføjelse af et enebær-udtræk tager Den Ny Spritfabrik alligevel prisen med Old Tom-ginnen ELG No. 2 Gin.

ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.Vi danskere er virkelig blevet forkælet de seneste par år, når det kommer til gin. Siden gennembruddet for de danske håndværksginner (Craft Gin på engelsk) i 2014 med lanceringen af både Njord Gin og Nordisk Gin, er der virkelig blevet frigivet mange spændende produkter. Og 2016 ser ud til at blive det mest produktive ginår i nyere dansk historie – både når det gælder antallet af nylanceringer og når det kommer til innovative produkter og produktionsmetoder.

For kort tid siden berettede jeg om den fynske hvedemaltsbaserede Mosgaard Gin, som jeg er meget begejstret for. Og nu er jeg gudhjælpemig tilbage med endnu en dansk gin, faktisk to ginner, der så dagens lys for første gang tilbage i maj 2016.

Et stenkast fra Esrum Sø, godt tre kilometer nord for Fredensborg, grundlagde vinavler og kemiker Henrik Elsner destilleriet Den Ny Spritfabrik tilbage i 2014. Dengang var formålet med foretagendet at skabe moderne akvavitter, der kunne være med til at puste liv i den traditionelle danske dild- og kommenspiritus. Dem der har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med destilleriets tre akvavitter, D Argentum, D Aurum og D Reserve, ved, at målet i den grad er nået. Det er den slags akvavit, der får en til at se frem til de ellers så trættende og trivielle jule- og påskespecialiteter, man genbesøger hvert eneste år. Men med især D Argentum og D Aurum er der nyt håb for fremtiden.

ELG Gin No.1 ogNo.2. Photo by Michael Sperling.

Med Den Ny Spritfabriks succes med akvavitten skete der hverken værre eller bedre end, at de fik mod på at kaste sig over ginkategorien. Og gudskelov for det. I maj 2016 var Henrik Elsner klar til at præsentere to nye danske ginner: ELG No. 1 Gin og ELG No. 2 Gin. Ligesom med akvavitterne er der ikke meget ”old same” over de to nye enebærspiritusser.
Bevæbnet med en mindre, tysk Müller Brennereianlagen-destillator har Den Ny Spritfabrik nemlig udviklet, hvad der næsten må være verdens første gulerodstilsmagte gin. Både ELG No. 1 Gin og ELG No. 2 Gin er nemlig tilsmagt med et egenproduceret destillat tilsmagt med danske gulerødder.

Udover gulerod er destilleriets mest traditionelle gin, ELG No. 1 Gin, tilsmagt med kun enebær og korianderfrø. Selv beskriver destilleriet den som en ”classic inspired gin”, og selvom ginnens gulerodsdestillatet adskiller ginnen smagsmæssigt fra alle andre ginner på markedet, er der ingen tvivl om, at ELG No. 1 Gin er en gin med stort ’G’. Kraftigt enebærspark med en let krydret og sprød fyrrenålenote, der giver associationer til nyfældede grantræer i en nordnorsk nåletræsskov.

Bagetiketten af ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.

Foretikette af ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.

Men det er med ELG No. 2 Gin, at Den Ny Spritfabrik for alvor skiller sig ud, og hvor selv den mest kræsne NOMA-kok lægge sig fladt ned.
ELG No. 2 Gin er en såkaldt ’Old Tom Gin’, der historisk set er en forgænger til den Dry Gin-stil, de fleste ginner tilhører i dag. ’Old Tom Gin’ er typisk sødet ved brug af fx honning, lakridsrod eller blomster som botanicals, eller ved tilføjelse af fx sukker eller honning efter destillationen. Men sådan spiller klaveret ikke hos Den Ny Spritfabrik. Her har man blended ELG No. 1 Gin med et særligt enebær-udtræk, hvor der er lægges 25 kilo enebær (per batch) i blød i 50% vol. alkohol i ca. fire uger. Resultatet er et sødligt og mørkt udtræk på godt 30% vol., der til sidst blendes med ELG No. 1 Gin til en endelig alkoholprocent på 46,3% vol.

Tasting notes

Den kraftige, sprøde fyrrenål fra ELG No. 1 Gin er med tilføjelsen af det sødlige og mørke enebær-udtræk forvandlet til en enebærsmagsbombe uden lige.

Duften er domineret af enebær med noter af citrus og rødder. Men først og fremmest en fed enebærduft.

I munden er ELG No. 2 Gin fuldfed og olieret med masser af enebærsmag og let krydret citrus fra korianderfrøene. Noter af rødder, harpiks og jord kommer frem i mellemsmagen, og afløses af en lang, fed, sødmefuld eftersmag fra især enebær.
Ja, ELG No. 2 Gin er sød, men slet ikke i samme grad og på samme måde som mange andre Old Tom-ginner på markedet. Dette er noget andet. Noget helt, helt andet.

ELG No.2 Gin tasting. Photo by Michael Sperling.

What to do with drinks?

Normalt er det her, jeg giver mine bud på match med tonicvand og garniture. Men når det kommer til ELG No. 2 Gin, giver det ikke så meget mening at parre ginnen med en tonicvand. Den Ny Spritfabrik foreslår selv, at man matcher ELG No. 2 Gin med ginger beer eller ginger ale. Her foretrækker jeg klart ginger beer, garneret med enten citronskal eller lidt ingefær.

Det er noget nemmere med ELG No.1 Gin, der er virkelig gavmild i forhold til gode matches. Fever-Tree Tonic for den mere traditionelle G&T, og Gents Tonic for den supersprøde enebær-G&T. Gulerod, ja du læste rigtig, gulerod  som garniture (gerne hvid gulerod, hvor sødmen er lidt mildere). Det holder!

Konklusion

Der skal efterhånden meget til at imponere mig, når det kommer til gin. Der bliver lanceret så meget ligegyldig gin i disse år. Men ELG Gin, i særdeleshed ELG No. 2 Gin, vækkede atter min begejstring for ginkategorien, og gav mig en følelse af, at der stadig er spændende og nyskabende produkter derude, der er værd at opstøve og efterforske.

Der er ingen tvivl om, at jeg skal benytte den næste tid på at genbesøge gamle cocktailklassikere som Martinez og Tom Collins med ELG No. 2 Gin som bærende spirituselement. Det kan gå begge veje, tænker jeg. Men spændende bliver det.

ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.

Ginnen til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske distributør af ELG Gin. Mange tak for det.