Kategoriarkiv: Anmeldelse

Anmeldelse: Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Posted on by
Svar

Vurdering: 4/5

Ginbrandet Citadelle Gin har længe været spydspidsen af den franske ginscene, og med Citadelle No Mistake Old Tom Gin beviser Cognac Ferrand endnu engang, at de udmærket ved, hvad de laver – og hvad vi elsker.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

4 år før Hendrick’s Gin. 14 år før Sipsmith Gin. 17 år før Hernö Gin. Da Cognac Ferrand lancerede Citadelle Gin tilbage i 1995, var verden et anderledes grumt sted med langt mindre lækker gin, end vi har adgang til i dag.
Hvad der delvist startede med et ønske om at benytte cognac-destilleriets traditionelle pot stills ud over produktionsperioden fra november til og med marts, som den franske AOC-applikation dikterer, er sidenhen blevet til et sandt gineventyr, der var med til at kickstarte den ginbølge, vi nyder så godt af i dag.

Den oprindelige blå Citadelle Gin var en sjælden kompleks gin da den blev frigivet på det franske marked. Lavet på en neutral alkoholbase fra hvede, destilleret på traditionelle Charentais pot stills ved brug af åben ild, og tilsmagt med hele 19 botanicals, der ud over enebær tæller både kanel, lavendel, kvanrod, appelsinskal, citronskal, korianderfrø, fennikelfrø, peber, muskat med flere.
Selv her 22 år efter lanceringen er Citadelle Gin stadig en relevant gin med sin tydelige enebær og fine noter af især appelsin, lavendel, kanel og muskat.

Vi var mange, der bestemt heller ikke blev skuffede, da Cognac Ferrand som en af de første producenter introducerede en fadlagret gin – i dette tilfælde en fadlagret version af Citadelle Gin kaldet Citadelle Resérve Gin, der fra første årgang i 2008 til og med 2012 var vintage årgange med små variationer i opskrift, lagringsperiode og alkoholprocent.
Lagringsperioden var typisk på enten fem eller seks måneder, og forkulningsgraden af fadene varierer fra kraftigt mellemforkullede i 2008 til let forkullede i 2009, 2010 og 2011 og 2012. Opskriften på ginnen ændrede sig i løbet af årene, og alkoholprocenten steg fra 44 til 44,7 i 2010.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Fra årgang 2013 introducerede Citadelle Réserve den særlige solera-lagringsteknik, kendt fra især produktion af sherry. Ginnen bliver fordelt i forskellige typer fade – nogle lavet af europæisk eg, andre amerikansk hvideg. Fadene er genbrugsfade fra produktionen af Pineau de Charente og cognac. Lagringsperioden veksler fra to til fem måneder, og det færdige produkt er dermed en blanding af disse meget forskellige fade.

Enter No Mistake Old Tom

I efteråret 2016 skete der så endelig noget igen. Citadelle var klar med endnu en gin, denne gang den fadlagrede og søde Citadelle No Mistake Old Tom Gin. Der er lidt for mange historier om, hvad der ledte op til frigivelsen af No Mistake. Noget med en baråbning i San Francisco. Måske. Noget med et meget begrænset parti. Måske. Hvem ved med sikkerhed, hvad der er op og ned i ginnernes baggrundshistorier efterhånden?

Citadelle No Mistake Old Tom Gin er i al sin enkelthed den avancerede soleralagrede Citadelle Réserve Gin omrørt med let karamelliseret brun farin, og lagret yderligere i et par måneder, for til sidst at blive fortyndet til en alkoholstyrke på 46% vol., og flasket i et “beskedent” antal på 6500 flasker.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Tasting notes

Der er sket meget med ginnen fra destilleringen med de 19 botanicals til soleralagring og omrøring af karamelliseret brun farin. Men mange af noterne fra den oprindelige Citadelle Gin er bevaret i No Mistake Old Tom Gin – flere er ovenikøbet forstærket. Og så er der masser af fadpræg i både næse og mund.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin er en let blomstret gin med tydeligt enebærpræg, og fremtrædende noter af karamel, ristede mandler, appelsin, vanilje, peber og lakrids. Der er masser af fadpræg og masser af sødme fra den brune farin. For sød til G&T til min smag men perfekt til en lang række klassiske cocktails, heriblandt to af mine yndlingscocktails: Martinez og Negroni.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Jeg er svært tiltrukket af fadlagret gin. Den kompleksitet som fadene kan tilføje ginnen er utrolig tiltagende og dragende. Så længe producenten formår at bevare enebærrenes fyrrenålenoter i det endelige produkt – og det er langt fra altid tilfældet. Heldigvis har Alexandre Gabriel med Citadelle No Mistake Old Tom Gin helt styr på, hvad god gin er anno 2016: genkendelig, udfordrende og rasende lækker.

Desværre er der ingen planer om at frigive yderligere flasker end de 6500 – tværtimod: “It’s not something we want to make permanent,” fortalte Alexandre Gabriel til Imbibe i september 2016, og fortsatte, “Next year I’ll be on to something else. I’ve got another ten ready.” (kilde: Imbibe) Vi er mange, der glæder os til at se, hvad der sker næste gang.

Citadelle No Mistake Old Tom Gin

Ginnen til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske distributør af Citadelle Gin. Mange tak for det.

Anmeldelse: ELG No. 2 Gin

Posted on by
1

Vurdering: 5/5

Vi har set gin tilsmagt med de mærkeligste ingredienser. Men med et destillat af gulerod og tilføjelse af et enebær-udtræk tager Den Ny Spritfabrik alligevel prisen med Old Tom-ginnen ELG No. 2 Gin.

ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.Vi danskere er virkelig blevet forkælet de seneste par år, når det kommer til gin. Siden gennembruddet for de danske håndværksginner (Craft Gin på engelsk) i 2014 med lanceringen af både Njord Gin og Nordisk Gin, er der virkelig blevet frigivet mange spændende produkter. Og 2016 ser ud til at blive det mest produktive ginår i nyere dansk historie – både når det gælder antallet af nylanceringer og når det kommer til innovative produkter og produktionsmetoder.

For kort tid siden berettede jeg om den fynske hvedemaltsbaserede Mosgaard Gin, som jeg er meget begejstret for. Og nu er jeg gudhjælpemig tilbage med endnu en dansk gin, faktisk to ginner, der så dagens lys for første gang tilbage i maj 2016.

Et stenkast fra Esrum Sø, godt tre kilometer nord for Fredensborg, grundlagde vinavler og kemiker Henrik Elsner destilleriet Den Ny Spritfabrik tilbage i 2014. Dengang var formålet med foretagendet at skabe moderne akvavitter, der kunne være med til at puste liv i den traditionelle danske dild- og kommenspiritus. Dem der har haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med destilleriets tre akvavitter, D Argentum, D Aurum og D Reserve, ved, at målet i den grad er nået. Det er den slags akvavit, der får en til at se frem til de ellers så trættende og trivielle jule- og påskespecialiteter, man genbesøger hvert eneste år. Men med især D Argentum og D Aurum er der nyt håb for fremtiden.

ELG Gin No.1 ogNo.2. Photo by Michael Sperling.

Med Den Ny Spritfabriks succes med akvavitten skete der hverken værre eller bedre end, at de fik mod på at kaste sig over ginkategorien. Og gudskelov for det. I maj 2016 var Henrik Elsner klar til at præsentere to nye danske ginner: ELG No. 1 Gin og ELG No. 2 Gin. Ligesom med akvavitterne er der ikke meget ”old same” over de to nye enebærspiritusser.
Bevæbnet med en mindre, tysk Müller Brennereianlagen-destillator har Den Ny Spritfabrik nemlig udviklet, hvad der næsten må være verdens første gulerodstilsmagte gin. Både ELG No. 1 Gin og ELG No. 2 Gin er nemlig tilsmagt med et egenproduceret destillat tilsmagt med danske gulerødder.

Udover gulerod er destilleriets mest traditionelle gin, ELG No. 1 Gin, tilsmagt med kun enebær og korianderfrø. Selv beskriver destilleriet den som en ”classic inspired gin”, og selvom ginnens gulerodsdestillatet adskiller ginnen smagsmæssigt fra alle andre ginner på markedet, er der ingen tvivl om, at ELG No. 1 Gin er en gin med stort ’G’. Kraftigt enebærspark med en let krydret og sprød fyrrenålenote, der giver associationer til nyfældede grantræer i en nordnorsk nåletræsskov.

Bagetiketten af ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.

Foretikette af ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.

Men det er med ELG No. 2 Gin, at Den Ny Spritfabrik for alvor skiller sig ud, og hvor selv den mest kræsne NOMA-kok lægge sig fladt ned.
ELG No. 2 Gin er en såkaldt ’Old Tom Gin’, der historisk set er en forgænger til den Dry Gin-stil, de fleste ginner tilhører i dag. ’Old Tom Gin’ er typisk sødet ved brug af fx honning, lakridsrod eller blomster som botanicals, eller ved tilføjelse af fx sukker eller honning efter destillationen. Men sådan spiller klaveret ikke hos Den Ny Spritfabrik. Her har man blended ELG No. 1 Gin med et særligt enebær-udtræk, hvor der er lægges 25 kilo enebær (per batch) i blød i 50% vol. alkohol i ca. fire uger. Resultatet er et sødligt og mørkt udtræk på godt 30% vol., der til sidst blendes med ELG No. 1 Gin til en endelig alkoholprocent på 46,3% vol.

Tasting notes

Den kraftige, sprøde fyrrenål fra ELG No. 1 Gin er med tilføjelsen af det sødlige og mørke enebær-udtræk forvandlet til en enebærsmagsbombe uden lige.

Duften er domineret af enebær med noter af citrus og rødder. Men først og fremmest en fed enebærduft.

I munden er ELG No. 2 Gin fuldfed og olieret med masser af enebærsmag og let krydret citrus fra korianderfrøene. Noter af rødder, harpiks og jord kommer frem i mellemsmagen, og afløses af en lang, fed, sødmefuld eftersmag fra især enebær.
Ja, ELG No. 2 Gin er sød, men slet ikke i samme grad og på samme måde som mange andre Old Tom-ginner på markedet. Dette er noget andet. Noget helt, helt andet.

ELG No.2 Gin tasting. Photo by Michael Sperling.

What to do with drinks?

Normalt er det her, jeg giver mine bud på match med tonicvand og garniture. Men når det kommer til ELG No. 2 Gin, giver det ikke så meget mening at parre ginnen med en tonicvand. Den Ny Spritfabrik foreslår selv, at man matcher ELG No. 2 Gin med ginger beer eller ginger ale. Her foretrækker jeg klart ginger beer, garneret med enten citronskal eller lidt ingefær.

Det er noget nemmere med ELG No.1 Gin, der er virkelig gavmild i forhold til gode matches. Fever-Tree Tonic for den mere traditionelle G&T, og Gents Tonic for den supersprøde enebær-G&T. Gulerod, ja du læste rigtig, gulerod  som garniture (gerne hvid gulerod, hvor sødmen er lidt mildere). Det holder!

Konklusion

Der skal efterhånden meget til at imponere mig, når det kommer til gin. Der bliver lanceret så meget ligegyldig gin i disse år. Men ELG Gin, i særdeleshed ELG No. 2 Gin, vækkede atter min begejstring for ginkategorien, og gav mig en følelse af, at der stadig er spændende og nyskabende produkter derude, der er værd at opstøve og efterforske.

Der er ingen tvivl om, at jeg skal benytte den næste tid på at genbesøge gamle cocktailklassikere som Martinez og Tom Collins med ELG No. 2 Gin som bærende spirituselement. Det kan gå begge veje, tænker jeg. Men spændende bliver det.

ELG No.2 Gin. Photo by Michael Sperling.

Ginnen til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske distributør af ELG Gin. Mange tak for det.

Anmeldelse: Mosgaard Dry Gin

Posted on by
2

Vurdering: 4/5

Hver gang en ny dansk gin frigives, bør rigets kanoner salutere. Så stort er det, når den danske ginkategori udvides med nye vidundere. Seneste skud på enebærstammen er fynske Mosgaard Dry Gin.

Mosgaard Dry Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.For nylig blev danskerne begavet med et fynsk vidunder – eller rettere hele tre fynske vidundere. Det nyetablerede whisky- og gindestilleri Mosgaard Whisky frigav nemlig de tre ginner: Mosgaard Dry Gin, Mosgaard Tangerine Gin og Mosgaard Oak Aged Cask Gin. Og som navnet antyder, bliver der også produceret whisky, men folk der har hang den til slags spiritus, må desværre vente til marts 2019, hvor de første fade med Mosgaard Whisky er klar til at blive tappet.

Whisky- og gindestilleriet Mosgaard blev grundlagt i et nedlagt landbrug i 2015 af parret Gitte og Jes Mosgaard i den sydfynske by Oure – med udsigt til både æbleplantager og Langelandssund, ifølge deres website: http://mosgaardwhisky.dk/.

Det særlige ved Mosgaard og dets spiritus er, at der er tale om 100 procent økologiske produkter. Der anvendes økologisk hvedemalt til basen til både ginnen og whiskyen – en hvedemalt som destilleriet selv mæsker, brygger, og destillerer, og så er ginnerne selvfølgelig udelukkende tilsmagt med økologiske botanicals.

For Jes Mosgaard er valget af hvedemalt som alkoholbase ikke helt tilfældig.

– Destilleringen på pot stills på en maltbase giver meget maltsmag – hvilket begrunder vores valg af hvede som udgangspunkt. Hveden har en sødme, der er meget klædelig for gin, og giver den en god krop, og der ER forskel på at bruge konventionel malt og økologisk malt. Det smager anderledes og mere rent, forklarer Jes Mosgaard i løbet af vores mailkorrespondance.

Mosgaard Dry Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Selve destillationen foregår i en relativt lille, håndlavet, portugisisk destillator – en såkaldt specialdesignet dampinfusionskedel – over to omgange. Ved første destillation produceres spiritusbasen (reelt set en vodka). Ved anden destillation foregår selve tilsmagningen af ginnen, hvor ginnens elleve botanicals destilleres med i gryden. Den komplette liste af botanicals lyder på: enebær, lakridsrod, anisfrø, mandler, nelliker, peber, ingefær, lime, korianderfrø, citron og lidt appelsin.

Umiddelbart er der ikke noget ved denne liste, der slår ud på mærkværdighedsbarometret, men for Jes Mosgaard er korianderfrø særlig vigtig i hans ginner:

– som i madlavning har koriander en egenskab til at binde smagen sammen med alle andre smage, og få dem til at stå som en enhed.

Korianderfrø kan ligesom kvanrod og orrisrod være med til at binde de mange forskellige smagsnoter sammen til en helhed. På den måde undgår man at sidde tilbage med en fragmenteret smag, hvor noterne stikker i alle retninger.
Hvor kvanrod og orrisrod ofte anvendes i mere klassiske London Dry-ginner, anvender Jes Mosgaard altså korianderfrø til at danne bro mellem smagskomponenterne.

Tasting notes

Med en maltbaseret alkoholbase er Mosgaard Dry Gin ganske anderledes end mere traditionelle ginner. Hvedemalten er dominerende i både næse og mund, men giver alligevel plads til et vælg af andre noter.

I næsen kan det være svært at skære igennem den tætte hvedemalt. Der er dog fine citrusnoter med appelsin i front, lette krydrede noter af korianderfrø og nelliker, samt en anelse enebær.

I munden er Mosgaard Dry Gin ganske mild og delikat. Den dominerende hvedemalt fylder meget, men knap så meget som hvedemalten i fx Njord Gin – Sun & Citrus, og slet, slet ikke så meget som bygmaltbasen i den islandske Vor Gin.
Noterne fra hvedemalten minder meget om de noter, man finder i ufiltret hvedeøl med lettere gærnoter, sødme og en del citrus. Hen mod mellemsmagen bliver Mosgaard Dry Gin mildt krydret med især koriander, nelliker og peber, der sammen med den fede enebær skaber en ret flot krop. Men der er meget mere at finde, hvis man formår at grave sig dybere ned i ginnen, bl.a. spændende jordede noter, og en helt særlig kompleksitet i hvedemaltbasen.

Mosgaard Dry Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Mosgaard Gin & Tonic

Jes Mosgaards egen favoritgarniture til Mosgaard Dry Gin er frisk mynte, basilikum eller lidt æble, hvor syren gør sig godt til ginnen.
Selv finder jeg et match med klassiske tonicvand som Fever-Tree Tonic og Thomas Henry anbefalingsværdig. Dertil gør sensommerens friske brombær sig aldeles godt, og så var citron verbena lidt af en øjenåbner. Så selvom Mosgaard Dry Gin giver en noget anderledes Gin & Tonic på grund af sin hvedemaltbase, giver den gedigne drinks. No doubt about that.

Konklusion

Jeg er de seneste år blevet kæmpe fan af maltbaserede ginner. Jeg er så at sige vokset med opgaven. Hvad der startede med et nip af den tyske Simon’s Bavarian Pure Pot Still Gin – Next Level i Sydtyskland i 2013, blev med maltbaserede ginner som den belgiske VL92 Gin, islandske Vor Gin, og selvfølgelig den danske Njord Gin – Sun & Citrus til lidt af en passion.
Mosgaard Dry Gin adskiller sig dog fra ovennævnte ginner ved sin lidt mildere smagsprofil. Jeg savner lidt kraft i smagsnoterne i Mosgaard Dry Gin, så de elleve botanicals bliver lidt mere tydelige i smagen. Mosgaard Dry Gin fremstår forsigtig men sofistikeret, hvor andre maltbaserede ginner ofte buldrer derudaf.

Jeg har stor sympati for Mosgaards projekt og ambitionsniveau. Et 100% økologisk destilleri er noget af en opgave. Og man må sige, at de er kommet flot fra start med deres tre ginner Mosgaard Dry Gin, Mosgaard Tangerine Gin og Mosgaard Oak Aged Cask Gin.
Indtil videre har jeg kun haft lejlighed til at dykke ned i Mosgaard Dry Gin, men der er ingen tvivl om, at de to andre ginner står højt på min ønskeseddel. Og det er slet ikke utænkeligt, at jeg også vil være at finde i køen til Mosgaard Whisky, når den er klar i marts 2019.

Mosgaard Dry Gin. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af Jes Mosgaard himself. Tak for det.

Anmeldelse: Siegfried Rheinland Dry Gin

Posted on by
2

Vurdering: 4/5

Der sker meget på ginområdet i Tyskland i disse år. Seneste skud på stammen hedder Siegfried Rheinland Dry Gin, der bag den tætte tåge af storytelling faktisk gemmer på fremragende smagsoplevelser.

Siegfried - Rheinland Dry Gin . Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.Den enorme medvind som tysk gin har oplevet efter lanceringerne af Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin i 2009 og Ferdinand’s Saar Dry Gin i 2014 har givet plads til en ny bølge af tyske ginner, der hellere end gerne kaster sig ud i kampen mod førnævnte ginmastodonter. Men hvor både Monkey 47’s og Ferdinand’s Saar Dry Gins mission var at udfordre folks opfattelse af, hvad gin er og kan være, synes den nye generation af tyske ginner at være mere tro til de officielle definitioner af gin. Der er med andre ord tale om genkendelige ginner, men med et twist fra en signaturingrediens. Her kan nævnes en gin som Gin Sul fra Hamburg med stenbedsplanten Cistus, og den vesttyske Siegfried Rheinland Dry Gin fra Bonn med lindetræsblomst.

Bag Siegfried Rheinland Dry Gin står Raphael Vollmar og Gerald Koenen med deres fællesprojekt Rheinland Distillers. De to herrer har haft aldeles vind i sejlene, siden de lancerede deres Siegfried Rheinland Dry Gin tilbage i foråret 2015. Det er blevet til adskillige priser ved alverdens spirituskonkurrencer – blandt andet dobbelt guld ved The World Spirits Award 2015, der blev afholdt hos Braunstein Distillery i Køge.
Det er ingen hemmelighed, at jeg mest af alt ser disse spirituskonkurrencer som føde for marketingfolkenes evindelige strøm af pressemeddelelser. Men man skal ikke underkende den effekt et godt resultat ved en anerkendt konkurrence kan have for en nystartet gin. For Siegfried Rheinland Dry Gin har det uden tvivl gjort det muligt at rejse en opmærksomhed omkring ginnen, der ellers kan være svær at facilitere. Og der er rigeligt med konkurrence på det tyske ginmarked i øjeblikket.

Siegfried - Rheinland Dry Gin . Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

De samme marketingfolk har også været på overarbejde under udtænkningen af baggrundshistorien for Siegfried Rheinland Dry Gin. Ginnen er tilsyneladende inspireret af legenden om Siegfrieds bad i en besejret drages blod i Nibelung-sagaen. Et blad fra et lindetræ lander på Siegfrieds ryg under badningen, og forhindrer ham i at blive fuldstændig usårlig, som han ellers havde håbet på.
Det er svært at vide, hvad man skal bruge den historie til. Det er bullshit storytelling som så mange andre ginner også er omgivet af i disse år. Desværre forsvinder fortællingen om selve ginnen, om håndværket, i fortællingen om Nibelung og Siegfried. Og det er synd, for Siegfried Rheinland Dry Gin er faktisk en fremragende gin.

Siegfried - Rheinland Dry Gin . Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Lidt research har givet mig følgende fakta om Siegfried Rheinland Dry Gin. Udover brandowner Rheinland Distillers, finder man også det familieejede destilleri Eifel-Destillerie Schütz i den vesttyske by Lantershofen lidt syd for Bonn. Etableret som landbrugsdestilleri i 1925 har Eifel-Destillerie gennem tre generationer oparbejdet et imponeret sortiment med alt fra frugtlikører til gin og lokal urtespiritus – heriblandt Siegfried Rheinland Dry Gin. Ginnen bliver altså destilleret af aldeles kyndige folk fra Eifel-Destillerie.
Destilleriets destillator(er) og andre faciliteter er tilsyneladende en dyb hemmelighed. Ligeså er de fleste detaljer omkring Siegfried Rheinland Dry Gin. Vi ved dog, at Siegfried Rheinland Dry Gin indeholder 18 botanicals, heraf er kun enebær, lindetræsblomst, lavendel, timian og bitter appelsin blevet afsløret. Gerald Koenen har derudover informeret mig om, at ginnen er lavet på neutral alkohol fra korn, og at der i produktionsprocessen indgår en form for maceration af de 18 botanicals. Så det er med andre ord ikke meget, vi ved om Siegfried Rheinland Dry Gin.

Siegfried - Rheinland Dry Gin . Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Tasting notes

Som sagt er Siegfried Rheinland Dry Gin faktisk en fremragende gin. Masser af smag, ganske kompleks, og vigtigst af alt: genkendelig som gin med en hel del enebær i både næse og mund.
I næsen finder man udover en tydelig fyrrenål fra enebær, også lavendel, sødlig kardemomme, svage urtede noter og en hel del citrus fra appelsin.
I munden er Siegfried Rheinland Dry Gin ganske kraftig og blød med masser af enebær, appelsin og blomst. En anelse bittersød i smagen. Der er både jordede rodnoter og svage urtede og krydrede noter at spore i mellemsmagen. Eftersmagen er forholdsvis lang for en gin, med enebær, blomst og en anelse krydrede noter.

Siegfried Rheinland Dry Gin & Tonic

Med en gin som Siegfried Rheinland Dry Gin er der et vælg af muligheder, når det kommer til Gin & Tonics. Selv foretrækker jeg en kombination med enten den traditionelle Fever-Tree Tonic eller den lidt mere urtede Fever-Tree Mediterranean Tonic. Her forsvinder ginnens fine kompleksitet ikke bag tonicvandens noter. Garnér med grapefrugtstykker, citronskal eller en smule ingefær.

Gin and Tonic med Siegfried Rheinland Dry Gin og Fever-Tree Mediterranean Tonic. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Konklusion

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Siegfried Rheinland Dry Gin faktisk er en fremragende gin. Den er relativ kompleks, velbalanceret, blød og kraftig. Det er en af de bedste tyske ginner derude i øjeblikket.
Desværre forsvinder meget af ginnen i bullshit storytelling om Nibelung, drageblod og lindeblade. Det skal siges, at Nibelung-fortællingen er forankret i Rheinland-området, og lindetræet i sagaen er en fin overgang fra fortælling til produkt. Men folkene bag ginnen, Rheinland Distillers, glemmer at fortælle os, hvad det i virkeligheden er, vi sidder og drikker. Vi ved intet om produktet. Hvordan bliver det lavet? Hvem laver det? Og vigtigst af alt, hvad er der i ginnen? Der burde være plads til både at fortælle historien om Nibelung og om produktet.
Så vidt jeg kan forstå på dette interview med Raphael Vollmar og Gerald fra Rheinland Distillers var deres intension netop at skabe et ærligt produkt. Jeg vil mene, at de har skabt et godt men anonymt produkt: http://www.about-drinks.com/interview-siegfried-gin-say-hello-to-germanys-best-gin/.

Siegfried - Rheinland Dry Gin . Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Ginnen til denne anmeldelse er venligst doneret af importør og forhandler af Siegfried Rheinland Dry Gin, Den Sidste Dråbe. Tak for det. Du finder dem og Siegfried Rheinland Dry Gin i Jægersborggade og i deres nye butik i Torvehallerne i København.