Ginbog: Gin – Verdens mest aromatiske spiritus

Med bøger som ’Classic Gin’ (2000) og ’The Mixellany Guide to Gin’ (2009) og et utal af artikler om gin til aviser og magasiner, er det meget overraskende, at den erfarne forfatter og ginskribent Geraldine Coates udgiver en så halvhjertet og utidssvarende ginbog som ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’.

’Gin – A Toast to the Most Aromatic of Spirits’ by Geraldine Coates. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Det vælter ud med ginbøger i disse måneder. Og timingen er da også god. Efteråret er højsæson for udgivelser, og gin er den mest trendy spiritus i øjeblikket, så det kommer vel næppe bag på nogen, at forlagene står i kø med nye udgivelser om gin.
Ginbøger som Olivia Williams’ ‘Gin Glorious Gin’ fra 2014 og Aaron Knolls‘GIN – The Art and Craft of the Artisan Revival’ fra 2015 er eksempler på, at der stadig er mange gode og uopdagede historier at fortælle om gin.
Men der er desværre også kommet enkelte ginbøger, vi sagtens kunne have undværet, og man må desværre erkende, at den erfarne Geraldine Coates’ ”nye” ginbog, ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ (engelsk titel: ’Gin – A Toast to the Most Aromatic of Spirits’) er en af de mindre gode nyudgivelser om gin.

’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ er mest af alt en opdatering af Geraldine Coates’ eksemplariske ginbog ’Classic Gin’ fra 2000. Bogen var blandt de første bøger til at tage ginnen seriøst – længe før forbrugerne, forhandlerne og destillatørerne for alvor så et potentiale i gin.
’Classic Gin’ var forud for sin tid i år 2000, og den har siden givet inspiration til utallige ginbøger, når det kommer til opbygning med historieafsnit, botanicalafsnit, destilleriafsnit, og opremsning af ginmærker. Men der er sket meget siden år 2000, og når man læser ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’, kan man ikke lade være med at tænke, om Geraldine Coates har ligget i koma de seneste 15 år, eller om det bare var vigtigere for hende og hendes forlag at have en ginbog liggende i boghandlen til julen 2015, end at udgive en ginbog, der rent faktisk kunne bidrage med ny viden til den igangværende opblomstring af ginkategorien – eller i det mindste fortælle det vi allerede ved på en ny måde.

’Gin – A Toast to the Most Aromatic of Spirits’ by Geraldine Coates. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Jeg har længe påstået, at der er sket lige så meget på den internationale ginscene de seneste 15 år, som i ginnens første 350 år. Det er selvfølgelig at sætte tingene lidt på spidsen, men der ikke desto mindre sket virkelig meget med ginkategorien siden starten af dette årtusinde. Alligevel har Geraldine Coates’ historiske gennemgang kun bevilliget 28 linjer til tiden efter år 2000, og på de 28 linjer skriver hun meget kortfattet, at der er kommet mange nye ginner, og at de alle er forskellige. Det må siges at være noget af en underdrivelse. Den store udvikling som ginnen har gennemgået siden lanceringen af Bombay Sapphire i 1987, med fremkomsten af nye moderne ginner med smagsprofiler der vægter andre botanicals lige så højt som enebærrene selv; Den store bølge af håndværksginner (craft destilling), mikrodestillerier, egnsginner og hvad der ellers er af nye tiltag i og omkring ginkategorien er nærmest helt fraværende i ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Kun i form af produktbeskrivelser for udvalgte ginmærker, finder man gin, der er af nyere dato. Men det kunne have været skønt, hvis disse nye ginner var blevet bundet op på en tendensbeskrivelse og -analyse.

Ser man bort fra den mangelfulde sektion om nyere tids ginhistorie, fortæller ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ på glimrende og forbilledlig vis ginnens lange historie fra de første destillationer omkring år 300, over enebærdrikkens fremkomst i 1400- og 1500-tallet, englændernes opdagelse af den nederlandske genever i slutningen af 1600-tallet og Londons store misbrug af gin op gennem 1700-tallet, til destillationshåndværkets teknologiske fremskridt i starten af 1800-tallet og cocktailens fremkomst op gennem 1800-tallet. Alt sammen aldeles velskrevet, men uden særlig meget fordybelse.

’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ giver også læseren en glimrende men noget kortfattet indføring i fremstillingen af gin og de mest anvendte ginbotanicals. Man bliver klogere på hvad gin er for en spiritus.
Særligt begejstret er jeg for sektionen ‘Sådan drikker man gin’, der ikke bare lister de mange klassiske gincocktails, men faktisk også giver os historien bag alt fra tonicvanden til klassikere som Gin og Tonic, Dry Martini, Negroni og mange, mange flere cocktails. Det giver læseren et videnslag mere end blot at drikke sig fra sans og samling.
Der er også et fint afsnit med en opremsning af ginmærker, hvor adskillige nye ginner er kommet til siden ’Classic Gin’ i år 2000. Men opremsning af forskellige ginner på markedet er altid problematisk. Der sker hele tiden nye ting, og gamle mærker ændrer og tilpasser sig de nye markedsvilkår. Sådanne afsnit er ofte forældede inden bogen kommer fra trykkeriet, og det er desværre også tilfældet i ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Se bare på en gin som Edinburgh Gin, der i juni 2014 flyttede produktionen fra Langley Distillery i Birmingham til egne lokaler i hjertet af Edinburgh. Den opdatering nåede Geraldine Coates desværre ikke at få med i bogen.

Gin books. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ er bestemt ikke helt uden evner. Bogen er for dem, der opdagede gin for første gang på et diskotek i weekenden, og for folk der har drukket gin og tonic igennem en menneskealder, og først nu har undret sig over, hvad der er med det der gin. For dem er der masser af brugbar viden at hente i ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Det er en bog for novicer i ginnens verden.
Men for garvede ginnørder der allerede har læst ’Classic Gin’ og nogle af de andre ginbøger, vi er blevet begavet med de seneste par år, er det noget af en tam oplevelse at læse ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Der er ingen ny viden at hente her. Det er de samme ginhistorier fortalt på den samme måde.

Hvis man mangler en god ginbog i sin reol, der går et spadestik eller ti dybere end ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’, skal man gå efter en bog som Diffordsguides ‘Gin – The Bartender’s Bible’ fra 2013. Opbygningen er meget inspireret af Geraldine Coates’ ’Classic Gin’ fra 2000, men er langt mere detaljeret, undersøgende og ikke mindst flot illustreret. Diffordsguides bog vidner om, at der er sket meget med ginkategorien siden år 2000 – ikke mindst i måden viden formidles på. Diffordsguides ginbog har træk, der minder om en coffee table book, men man skal ikke undervurdere billedernes betydning, når man vil tryllebinde og imponere sine læsere.
Og så er der som allerede nævnt både Olivia Williams’ glimrende ‘Gin Glorious Gin’ (2014), der angriber ginhistoriens største nedtur i 1700-tallet fra nye vinkler, og den amerikanske ginblogger Aaron Knolls nye bog ‘GIN – The Art and Craft of the Artisan Revival’ fra 2015, der oser af viden og passion for gin.

Diffordsguides ‘Gin – The Bartender’s Bible’, ‘Gin Glorious Gin’ og ‘GIN – The Art and Craft of the Artisan Revival’ er dog noget dyrere end ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’-bogens beskedne pris på 180 kroner. Til gengæld får man prisforskellen tilbage i form af opdateret viden og inspirerende fortællinger.

Gin books. Photo by Michael Sperling, En Verden af Gin.

Mit eksemplar af ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ til denne anmeldelse har jeg fået tilsendt af det danske forlag Nyt Nordisk Forlag, der har oversat og udgivet bogen i Danmark.

Bartenderens Grundbog

Under overskriften ‘Bartenderens Grundbog’ har folkene bag Vestdanmarks nok mest ambitiøse og kompetente cocktailbar, St. Pauls Apothek, udgivet en basisbog for glade amatører som jeg selv.

Phil's Collins. Photo by Michael Sperling.

Når man spørger kendere, om hvor man skal stå af toget for at få gode cocktails, hvis man bevæger sig uden for hovedstaden, så er svaret hver gang: Aarhus, Jægergårdsgade 76, St. Pauls Apothek. Hver gang. Jeg har endnu ikke selv haft glæden af at besøge stedet, til trods for adskillige turer til Aarhus de seneste par måneder. Derfor var glæden også stor, da der for nylig dumpede en pakke ind ad døren med ‘Bartenderens Grundbog’, der er udarbejdet af ejeren af St. Pauls Apothek, Hasse Bank Johansen, og dennes restaurantchef, Tue Lindholt Rasmussen.

‘Bartenderens Grundbog’ er lige præcis en grundbog, med alt hvad man som cocktailglad amatør som jeg selv bør vide. Bogen dækker alt fra cocktailens historie, typer af spiritus og barudstyr til klassiske cocktails og parring af mad og cocktails. Bogens styrke er uden tvivl sektionen med Hasses og Tues egne cocktailopskrifter. Det er klart, at i en basisbog som ‘Bartenderens Grundbog’, kommer man ikke uden om at fortælle om klassiske cocktails som negroni og martinez, men det har alle cocktailbøger før denne skrevet om. Så det er befriende, at forfatterne viser os deres egne kreationer – kreationer der formentlig har været med til at gøre St. Pauls Apothek til den succes, det er i dag.
For en gintosse som mig, er det især cocktails som ‘Apoteker-lemonade’ med hjemmelavet Oolong-te cordial, og Phil’s Collins, der er et nordisk twist på den klassiske cocktail Tom Collins, hvor citronen er skiftet ud med havtorn. Havtorn har længe gået under betegnelsen “Nordens citroner”, og i ‘Bartenderens Grundbog’ har de taget dette helt bogstaveligt. Af de opskrifter jeg indtil videre har kastet mig ud i, er Phil’s Collins klart min favorit.

Phil's Collins. Photo by Michael Sperling.

Phil’s Collins

  • 5 cl. gin
  • 3 cl. friskpresset citronsaft
  • 2 cl. havtornjuice
  • 1 cl. sukkersirup
  • 4 cl Qcumber Water

Efter bogens anvisninger har jeg både lavet havtornjuicen og sukkersiruppen selv. Sidstnævnte er ingen større bedrift, der blot er et opkog af 3 dele sukker og 2 dele vand. Men havtornjuice kræver en anelse mere arbejde. Bogens opskrift på 500 gram havtorn, 500 ml vand og 250 gram sukker, syntes ikke tilstrækkelig i mine øjne, derfor doblede jeg op, og står derfor nu med langt over to liter havtornjuice, der skal drikkes inden for en uge. Så nu skal der drikkes over 100 Phil’s Collins de næste par dage. Det skal nok gå.

Phil's Collins. Photo by Michael Sperling.

Opskriften nævner ingen velegnet gin til brug i Phil’s Collins. Til en Tom Collins vil jeg normalt anvende en let sødlig Old Tom Gin som Old English Gin eller den blomstrede Hernö Old Tom Gin. Men med både juice, sukkersirup og den søde agurkesodavand Qcumber, er der rigeligt med søde sager i cocktailen. Og nu hvor Phil’s Collins kalder på havtorn, har jeg valgt at hive den danske Njord Gin fra Randers, hvor havtorn er én af de otte botanicals i ginnen. Njord Gin er fed og kraftig med masser af fyrrenålenoter fra både enebær og gran, og en let syre fra havtorn. Og den fungerer fremragende i en Phil’s Collins, efter min smag.

‘Bartenderens Grundbog’ er en basisbog for cocktailamatører som jeg selv. Den favner bredt og fortæller kort om mange aspekter af cocktailverdenen. Men jeg håber, at Hasse Bank Johansen og Tue Lindholt Rasmussen har fået mod på at lave en opfølger, der går langt mere i detaljerne på udvalgte områder fra bogen. En bog hvor der bliver nørdet igennem. Især sektionen om cocktails til mad fortjener meget mere fokus, og bogens to sider slet ikke er nok til at stille min nysgerrighed tilfreds.

Phil's Collins. Photo by Michael Sperling.

Mit eksemplar af ‘Bartenderens Grundbog’ fik jeg tilsendt fra forlaget Turbine. Tusind tak for det. Der er inspiration til mange timers cocktailleg. Og så må jeg nok hellere en tur forbi Aarhus, Jægergårdsgade 76, St. Pauls Apothek, og få mig en Phil’s Collins fra mestrene selv.

Belgiens ginkonge klar med ny bog

Belgiens ukronede ginkonge, Manuel Wouters, har begået endnu en ginbog. Denne gang fokuserer han primært på Gin & Tonic’ens fortræffeligheder, og mindre på ginnens lange og efterhånden slidte historie.

Gin & Tonic - Around the World in 80 Gins af Manuel Wouters. Photo By Michael Sperling.

Det myldrer frem med ginbøger i øjeblikket. Den Anden Gin Craze, som vi oplever i øjeblikket, har ikke bare givet os et utal af nye ginner, den har også resulteret i en sand syndflod af ginrelaterede produkter som tonicvand, isterningebakker, garnitureposer og bøger – masser af bøger.

Langt de fleste ginbøger fokuserer på at fortælle læseren om ginnens lange historie. Fra 1300-tallets munke der lavede enebærinfuseret naturmedicin, over englændernes første møde med den nederlandske genever under Trediveårskrigen, til 1700-tallets ødelæggende Gin Craze-periode i især London, og frem til Bombay Sapphires frigivelse i 1987 og den igangværende opblomstring for ginnen, der populært kaldes The 2nd Gin Craze. Denne historie er fortalt mange, mange gange med kun få afvigelser.
Der findes dog ginbøger, hvor ginnens historie beskrives udelukkende for at give læseren en kontekst til at forstå ginnens mange aspekter. I Manuel Wouters’ bog ‘Gin & Tonic – Around the World in 80 Gins’ bruges den historiske gennemgang indledningsvis til at give læseren en forståelse for de traditioner, den teknologisk udvikling, og de små men afgørende regionale forskelle, der har resulteret i de godt 500 forskellige ginner, der bliver produceret i verden i dag.

Filliers Dry Gin 28, Fentiman’s Tonic Water, garneret med appelsinskal og lavendel. Photo by Michael Sperling.Et af Manuel Wouters’ mange forslag til lækre Gin & Tonics.

Manuel Wouters er tilsyneladende lidt af en ginguru i Belgien og Holland (Nederlandene). Med flere lokale ginner, bøger og barer bag sig, har han skabt sig en persona, der er indbegrebet af ‘All Things Gin’. Her i Danmark har vi stadig ikke mærket noget til Hr. Wouters enorme viden om gin og cocktails, men med hans nye bog, der både indeholder tekst på hollandsk og engelsk, har verden udenfor Holland og Belgien nu mulighed for at få et strejf af Wouters.

Ser man bort fra, at Manuel Wouters konsekvent omtaler sig selv i tredjeperson og en del slå- og stavefejl i engelskoversættelsen, er ‘Gin & Tonic – Around the World in 80 Gins’ faktisk en af de bedre ginbøger på min hylde. Den er produktorienteret med et fokus på 20 tonicvand og 80 ginner – nøje udvalgt for at give læseren en forståelse af, at Gin & Tonic bestemt ikke bare er Gin & Tonic.
Med flotte billeder og korte beskrivelser guider Manuel Wouters læseren til nye smagsoplevelser med anderledes match mellem tonicvand, gin og garniture. For mig giver det idéer til nye gin & tonics, der bestemt skal testes af, men det giver også et indblik i hvilke ginner, man kan finde i vores nabolande. Som Breil Pur London Dry Gin fra Schweiz med alpinsk enebær, rosenblomst og chokomint (hvad det så end er), og den norske Egge Gård Gin lavet på en alkoholbase af kartofler og destilleret med økologiske botanicals fra egne marker. Jeg er vild med denne type regionale ginner, og takket være Manuel Wouters’ bog, er min ønskeliste med must have-ginner vokset betydeligt.
I bar begejstring kastede jeg mig over et par af Manuel Wouters’ forslag til Gin & Tonic. Den ene med den belgiske Filliers Dry Gin 28 matchet med Fentiman’s Tonic Water og garneret med appelsinskal og lavendel. Den anden med den engelske Opihr Oriental Spiced Gin matchet med Fentiman’s Light Tonic Water og garneret med ingefær og kardemommeskaller. Og det smager aldeles fremragende, Hr. Wouters.

Opihr Oriental Spiced Gin, Fentiman’s Light Tonic Water, garneret med ingefær og kardemommeskaller. Photo by Michael Sperling.
Opihr Oriental Spiced Gin matchet med Fentiman’s Light Tonic Water.

Lidt skuffende er Danmark kun repræsenteret med Geranium Gin 55, der uden tvivl en fremragende gin, men den er altså lavet af Langley Distillery i Birmingham. Hvor er de rigtige danske ginner som Njord Gin og Nordisk Gin, der evner at tænke det regionale særegne ind i produkterne? Bogen er kun en måned gammel, så hvis Manuel Wouters virkelig er så stor en ginguru, burde han i det mindste kende til disse to danske ginner. Lad det hermed være en opfordring til den kære Hr Wouters. Jeg kommer gerne forbi med en flaske.

En stor del af ginnerne, der beskrives i bogen kan faktisk købes i Danmark, men der er også en del, hvor man bliver nødt til at tage flyveren, når man skal shoppe gin. Jeg læser savlende om ginner som B-Gin Barrel Aged Gin og Filliers Dry Gin 28 Pine Blossom fra Belgien, og Buss N 509 White Grain Gin fra Holland. Dem bliver jeg simpelthen nødt til at smage. Belgien er hermed sat på must do soon-listen over ginlande at besøge den kommende tid. Belgium here I come!

Gin & Tonic - Around the World in 80 Gins af Manuel Wouters. Photo By Michael Sperling.

Manuel Wouters’ ginbog ‘Gin & Tonic – Around the World in 80 Gins’ kan købes via diverse webshops i Europa. Den er set til den nette sum af 19.99 Euro. Bogen til denne artikel er venligt doneret af Manuel Wouters’ forlag, Njam!

Mens vi venter på de rigtig gode bøger om gin

Når du er løbet tør for Fifty Shades of Grey-bøger, kan du passende kaste dig over de mange bøger om gin, der findes på markedet. Men der er meget skrammel derude, så her får du to bud på gin-litteratur, hvor du får noget for pengene.

Når det kommer til litteraturen, har gin-kategorien stadig meget at lære af publikationer om whisk(e)y, cognac og i særdeleshed vin. Det er fortrinsvis bloggere og skribenter som mig selv, der selvudgiver bøger om ginnens historie, produktionsmetoder og gode gin-cocktails. Men hvor er ginnens svar på Søren Franks bog ’Barolo – vinene fra Alba’ og Michael Jacksons ’Whisky: The definitive world guide to scotch, bourbon and whiskey’ med en gennemresearchet, kritisk og dybdegående behandling af ginnen, og de farverige og imponerende illustrationer som kan omvende selv den mest kritiske gin-hader?

Lad det være sagt med det samme. Bloggernes viden er der ikke noget i vejen med. Når man dagligt følger en række blogs om gin og andre alkoholiske drikkevarer, er det meget tydeligt, at disse bloggere ved, hvad de skriver om. Sammen med det rette forlag og i selskab med en fotograf, er jeg sikker på, at der kan komme noget rigtig godt ud til de tomme boghylder.

Til oktober udkommer Diffordsguides længe ventede bog om gin, Diffordsguide Gin: The Bartender’s Bible, og hvis den lever op til tidligere publikationer fra Diffordsguide, er der noget at glæde sig til. Indtil da kan vi underholde os med et par af de bedre bøger om gin, der på nuværende tidspunkt kan købes hos diverse online bogbutikker.

Cover of The Craft of Gin. Foto: Michael SperlingThe Craft of Gin: I 2012 gik de to bloggere Aaron J. Knoll fra den amerikanske gin-blog The Gin is In og David T. Smith fra den britiske gin-blog Summer Fruit Cup sammen for at arbejde på en fælles bog. De to blogs er nogle af de mest anerkendte og mest besøgte i verden, og selvom det transatlantiske samarbejde må være en udfordring, er den akkumulerede viden fra de to hoveder overvældende. Tilsammen har de skrevet langt over 400 anmeldelser af gin og utallige features om destillerier, barer og events.

I The Craft of Gin giver Knoll og Smith en introduktion til ginnens verden og en kort gennemgang af ginnens historie, produktionsmetoder og interviews med udvalgte craft (håndværks) destillerier. Højdepunktet er uden tvivl kapitlet hvor de mest almindelige gin-ingredienser som enebær, koriander, citrus m.fl. tages under behandling. Det er informativt og glimrende fortalt.

Illustrations in The Craft of Gin. Foto: Michael Sperling

For mig skuffer bogen dog på to områder. Det visuelle udtryk er begrænset til nogle få håndtegnede illustrationer af ingredienser, gin-flasker og destillatorer. Det passer perfekt til e-bogslæsere som Kindle, hvor E Inc-teknologien sætter mange begrænsninger i forhold til detaljer og farver. Men når man sidder med en hardback, virker det en anelse tamt.
Derudover er gennemgangen af udvalgte craft distillers i USA og resten af verden desværre kun blevet til en opremsning af craft gins og tasting notes. Det er ærgerligt, for det kunne have været passende med en analyse af hvad craft distilling kan være og hvordan det fortolkes forskelligt af de mange destillerier.

Alt i alt er The Craft of Gin en hæderlig og informativ introduktion til ginnens verden, der gør sig bedst som e-bog. Hvis du bare er lidt interesseret i gin, så gør dig selv den tjeneste, at klik forbi deres blogs i ny og næ.

The Craft of Gin er på 79 sider og udkom i juni 2013 fra forlaget White Mule Press.

The bartender’s GIN compendium. Foto: Michael SperlingThe bartender’s GIN compendium: Den amerikanske bartender, forfatter og skribent Gaz Regan begik i 2009 bogen, The bartender’s GIN compendium, der uden tvivl er den bedste bog om gin på markedet på nuværende tidspunkt. Det er meget tydeligt, at Regans mission var at gøre op med det støvede ry, som gin før i tiden led under.
Bogens 372 sider giver blandt meget andet en detaljeret gennemgang af ginnens og cocktailens historie, produktionsmetoder, udførlige opslagsværk over gin-cocktails og de mange ingredienser, der ofte anvendes i produktionen af gin, samt overblik over et utal af destillerier med historisk gennemgang, gins, ingredienser, tasting notes og anmeldelser. Der er ydermere blevet plads til lovteksterne, der definerer gin i blandt andet EU.

The bartender’s GIN compendium er et imponerende informativt værk, der ikke efterlader mange spørgsmål. Den er fortalt i et uformelt og levende sprog, som Regan er kendt for i sine mange klummer. Desværre er der ikke blevet råd til en fotograf. Bogen er fyldt med pressebilleder og lidt amatøragtige billeder fra barer, destillerier og diverse events. Det er bestemt bedre end ingenting, men ambitionsniveauet måtte gerne have været lidt højere.

Der er desværre også nogle konverteringsproblemer med Kindle-udgaven. Font-størrelsen vælter rundt og flere sider mangler. Det er dog velkendte problemer med de lidt ældre e-bøger og Kindle-læsere.

The bartender’s GIN compendium er som sagt på 372 sider og udkom i 2009 fra forlaget Xlibris Corporation.