Den 3. december slog svenske Hernö Gin dørene op for deres nye cocktailbar i Göteborg. Det er ginbrandets anden cocktailbar i hjemlandet – den første åbnede de i Stockholm i 2021.

Den nye Hernö Gin Bar i Göteborg er en 351m2 stor cocktailbar i centrum af den svenske storby. Med plads til 139 siddende gæster, en 8,6 meter lang bardisk og tastingrum til 32 personer er der lagt i ovnen til en stor satsning for Sveriges største ginproducent. 

– Man kan komme til os for at udforske og lære mere om Hernös ginprodukter, prøve vores cocktailmenu eller opleve, hvordan smagene fra vores cocktails og mad forstærker hinanden. Vi vil gerne inspirere flere til at drikke cocktails til mad, det er et hit! fortæller John-John Allerholm, der er F&B Manager på den nye Hernö Gin Bar i Göteborg.

Hernö Gin Bar – både i Göteborg, Stockholm og på ginhotellet i Härnösand – specialiserer sig i parringen mellem mad og cocktails. På madmenuen finder du bl.a. lokale retter som østers med havtorn og jalapeño, skagensalat med safran, Kroppkakor (også kaldet svenske dumplings) med flæsk og tyttebær og min personlige favorit: en dessert bestående af pære infuseret med Hernö Navy Strength Gin. Alle retter er mesterligt parret med alskens cocktails, der løfter hinanden på allerbedste vis. Personligt vil jeg anbefale cocktailen Experimental, lavet med Hernö Dry Gin, hindbær, kokosnød, rosé vermouth og amaro.

2025 har været et begivenhedsrigt år for Hernö Gin. I februar åbnede de et kæmpe hotel, Hernö Gin Hotel, i hjembyen Härnösand, som du kan læse mere om her. Den 3. december åbnede de så deres den nye cocktailbar i Göteborg. 

Hvis du kommer til Göteborg, kan du finde ginbaren på adressen Västra Hamngatan 16, Göteborg. Du kan læse mere om baren og bestille bord på deres hjemmeside https://www.hernogin.com/herno-gin-bar/goteborg 

Hernö Gin blev grundlagt i 2021 af Jon Hillgren i Härnösand i Sverige. Kort efter lancerede han Hernö Dry Gin, dengang kaldet Hernö Swedish Excellence Gin, der har gjort Hernö Gin til ikke bare Sveriges største ginbrand, men også det mest prisvindende ginbrand i verden.

Recent posts