
Når vejret tillader det, cykler Edward Godden og Joseph Lewis ud på deres ombyggede short john-cykel for at servere Gin and Tonics til folket. Sammen har de to venner, Edward og Joseph, etableret firmaet The Travelling Gin Company, hvor de i sommerhalvåret pakker den mobile bar med citroner, lime, lokale gins og mixers og cykler ud for at sælge gin på gadehjørner i London og til diverse arrangementer.
Ideen til det særprægede koncept fik de under en cykeltur fra London til Amsterdam i 2011, hvor de serverede Gin and Tonics for hinanden, efter en lang dag på cyklerne.
Siden da har tingene taget fart med adskillige bookings til markeder, fester, konferencer og butiksåbninger i England, Tyskland og Holland. Og indtil videre serverer de kun gin, men selv er de ikke afvisende overfor servering af andre former for alkohol: “Perhaps we’ll have different bicycles assigned to different mixers, but we just wanted to concentrate on making the best possible G & T and branching out into other gin-based mixers.” fortæller Edward til GOOD.is.
Selvom The Traveling Gin Company holder vinterpause, lover de at være tilbage i foråret med en masse nye tiltag. De er dog til at komme i kontakt med, hvis man skulle ønske at booke dem: Thetravellingginco.tumblr.com/
One thought on “Ginnens cykelbude”