Hendrick’s lancerer egen tonicvand

Et af de største brands indenfor gin, Hendrick’s, præsenterede den 3. marts deres nyeste produkt: En tonicvand kaldet Hendrick’s Quinetum.
Quinetum benytter kininekstrakt fra barken af cinchona træet, malurt, tidselekstrakt samt destillater af lavendel, appelsinblomst og hele appelsiner. Tonicvanden indeholder en alkoholprocent på 4 og flasken er inspireret af en gammel giftflaske.
Der er indtil videre tale om et meget begrænset parti på kun 4308 flasker, der alle bliver leveret personligt til udvalgte barer i hele verden af Hendrick’s brand ambassadører. Med tiden er det dog planen, at Quinetum skal lanceres i Storbritannien, USA, Spanien, Australien, Frankrig, Tyskland, Italien, Belgium, Schweiz samt nogle af de nordiske land. Lad os håbe, at det inkluderer Danmark.
Kilde: Diffordsguide
Tanqueray lancerer Malacca i Danmark

Torsdag den 28. februar lancerede Tanqueray den krydrede gin Tanqueray Malacca ved et event på den københavnske cocktailbar Ruby.
Der er tale om en relancereing af Malacca, der første gang blev lanceret i 2000 som en hyldest til Tanquerays grundlægger, Charles Tanqueray, som udarbejdede den oprindelige Malacca-opskrift i 1839.
Tanqueray har valgt kun at producere 100.000 flasker Malacca, og ifølge chefdestillatør hos Tanqueray, Tom Nichol, bliver der ikke produceret flere flaske, så længe han er chefdestillatør hos Tanqueray.
Hvis du bare må smage denne gin, kan den købes hos Juul’s Vin & Spiritus.