Copenhagen Gin Club sætter i november måned fokus på den nye danske ginscene med en smagning af de fem nyeste danske ginner på markedet.
Der er sket rigtig meget på den danske ginscene de seneste par år. I disse år popper det ene mikrodestilleri op efter det andet rundt om i Danmark, og alle har de hver deres bud på, hvordan en moderne dansk gin bør være.
Månedens ginsmaging i Copenhagen Gin Club-regi sætter fokus på de nyeste kid i den danske gin fold. Her vil vi gå helt ned i botanicalbøtten og smager nærmere på fem helt nye danske ginner.
Aftenens smageprogram byder på:
- Copenhagen Distillery Orange Gin: Lavet på en neutral alkoholbase og tilsmagt med appelsin, pomerans, langpeber, kardemomme og selvfølgelig enebær.
- Mosgaard Dry Gin: Fynsk, økologisk, hvedemaltsbaseret gin tilsmagt med blandt andet enebær, anisfrø, mandler, nelliker, peber og appelsin.
- Njord Gin United Nature: Korn og drue-baseret gin fra jyske Spirit of Njord. Tilsmagt med alt fra timian, appelsinblomst og græskarkerner til pastinak, skovmærke og mælkebøtterod.
- ELG Gin No. 2: En genfortolkning af Old Tom-genren fra nordsjællandske Den Ny Spritfabrik A/S, der udelukkende er sødet ved enebær-maceration.
- Klelund Premium Dry Gin – vintage 2015: Resultatet af et enestående samarbejde mellem Klelund Plantage og Hammer & Son, der udelukkende er tilsmagt med håndplukkede botanicals fra den midtjyske plantagen.
Smagningen foregår, torsdag den 10. november 2016 kl. 19.00, på restaurant Den Røde Bøf, Dronningens Tværgade 22. Vi smager på i alt fem nye danske ginner, og slutter traditionen tro aftenen af med en Gin & Tonic.
Prisen er 250 kroner per billet (plus Billetto-gebyr). Tilmeld dig her:
https://billetto.dk/en/events/ginsmagning-de-nye-danske-ginner (UDSOLGT)