Gin lavet af bartendere til bartendere
Ikke mange ved mere om alkohol end de bartendere, der nat efter nat skænker den ene drink efter den anden. Og derfor er det også bartendere, der har været med til at udvikle en ny spiritus-serie fra The 86 Co. Spiritus lavet af bartendere til bartendere.
Det er den tidligere direktør hos Pernod Ricard, Simon Ford, der sammen med fire andre partnere står bag The 86 Co. og dens eksklusive bartender-spiritus, der tæller rom, gin, tequila og vodka.
The 86 Co. har samlet førende Master Destillers og bartendere fra hele verden i udviklingen af produkterne i alt fra ingredienser og destillation til flaskernes design og etiketternes udseende. Alt sammen for at lave de optimale produkter for bartendere.
Nået usædvanligt har The 86 Co. valgt at lægge alle kortene på bordet, og offentliggjort en lang række detaljer om ingredienser fremstillingmåde for deres gin på 45 procent alkohol (ABV), Ford’s Gin:
49,5% italiensk enebær, 30,5% romænsk korrianderfrø, 3,2% spansk citronskal, 3,2% bitter appelsinskal fra enten Haiti eller Marokko, 3,2% grapefrugtskal fra Tyrkiet, 3,2% polsk angelikarod, 2,1% indonesisk cassiabark, 3,2% kinesisk jasmin og endelig 2,1% orrisrod fra enten Italien eller Marokko.
Ginnen er destilleret på neutral alkohol fra engelsk hvede hos Thames Distillery i London, hvorefter den fragtes til Californien og får tilsat vand fra en kilde i Mendocino County. Man kan læse mange andre interessante detaljer omginnen her: Ford’s Gin
Indtil videre er produkterne kun lanceret i USA men der er mulighed for, at produkterne kan introduceres på det europæiske marked på et senere tidspunkt.
Plymouth i nyt design
Mange har allerede lagt mærke til, at Plymouths flasker ser anderledes ud nede på hylden i supermarkedet. I et forsøg på at forny sit image, så det passer bedre til den igangværende opblomstring af gin-markedet, har Plymouth i december og januar arbejdet på at få skiftet deres flasker ud i det meste af verden.
Da opskriften på ginnen står fast, har man i stedet valgt at ændre udseendet på flasker og etikette. Det er resulteret i et udseende der leder tankerne i retning af en lommelærke/shaving bottle, en lille buttet, grøn flaske, hvor den oprindelige etikette med det ikoniske Mayflowerskib er blevet genintroduceret.
Til højre ses den tidligere flaske (tv.) sammen med den nye flaske (th.).
Gin presset af vodka i USA
Ifølge en amerikansk undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Restaurant Sciences er rom, gin og tequila ved at miste fodfæste på det amerikanske marked.
Konklusionen bygger på en undersøgelse af mere end 25 millioner drinksbestillinger på amerikanske restauranter, barer og natklubber i 2011 og 2012.
Forbrugerne vil i langt højere grad have såkaldte flavored vodkas.
Kilde: Huffington Post: Rum, Gin And Tequila Are Losing Popularity, Says Market Research