Anmeldelse: 6 O’Clock Gin and Tonic

Vurdering: 3/5

Hver for sig er 6 O’Clock Gin og 6 O’Clock Tonic Water blot endnu et par produkter på supermarkedernes hylder. Styrken ligger i parringen af de to, der giver en fremragende og forfriskende Gin and Tonic, der vil gøre sig godt på de varme sommerdage.

6 O'Clock Gin and TonicNoget af det bedste for en gin-entusiast på ferie er at blive sluppet løs i de lokale vin- og spiritusbutikker. På en tur til Edinburgh fik jeg lejlighed til ikke bare at smage en række skotske gin, men også en række engelske gin, man ikke kan få fat i herhjemme. En af dem var den engelske gin 6 O’Clock Gin ledsaget af dens faste partner 6 O’Clock Tonic Water.

6 O’Clock Gin og 6 O’Clock Tonic Water er skabt af engelske Bramley and Gage (reelt set er ginnen destilleret af Thames Distillers i London), der er særlig kendt for sine frugtlikører og sloe gins (slåenbærgin). Og hvorfor så lige det særprægede navn? Skaberen af 6 O’Clock Gin, Michael Kain, havde en bedstefar, der sejlede som maskinmester på sejlruter fra Europa til Afrika og Fjernøsten i 1800-tallet. Hver dag klokken seks mødtes besætningen for at indtage den nødvendige kinin for at mindske risikoen for malaria. Dette skete traditionelt ved at blande den meget bitre tonic med gin og masser af citron, så det bedre gled ned. Til ære for sin bedstefar har Michael Kain døbt produkterne 6 O’Clock Gin and Tonic.

6 O’Clock Gin

Ginnen er en traditionel London Dry Gin. Flasket på 43% vol. og bestående af syv ingredienser (hvor det syvende ingrediens bliver hemmeligholdt): enebær, korianderfrø, orrisrod, angelikarod, appelsinskal og hyldeblomst.

I næsen domineres 6 O’Clock Gin af en mild og sødlig enebær og en masse citrus, der minder mere om citronskal end appelsinskal.
Smagen er ligeledes mild. Enebærren og citrusnoter fra især korianderen fylder munden. Enebærren intensiveres smagen igennem og ledsages til sidst af en sødme, der formentlig stammer fra hyldeblomsten.

6 O'Clock Gin

6 O’Clock Tonic Water

6 O’Clock Tonic Water indeholder ingen syntetiske smags- og sødestoffer. I stedet anvendes naturlig kinin og essens fra citron og lime. Og det er også den oplevelse, man sidder med, når man smager på denne tonicvand. Fin balance mellem den bitre kinin og den lette sødmen fra sukkeret. Masser af citrus fra især citron.

6 O’Clock Gin and Tonic

6 O’Clock Gin og 6 O’Clock Tonic Water er skabt til at blive nydt sammen. Både ginnen og tonicvanden kan selvfølgelig parres med andre tonics og gins, men det er i denne parring styrken ligger. Enebærren i ginnen står tydelig frem og passer fremragende til tonicvandens lette sødme, bitre kinin og fremtrædende citrusnoter. 6 O’Clock er en Gin and Tonic lige efter bogen, der gør sig særlig godt på en varm sommerdag.

6 O'Clock Tonic

Konklusion

Hver for sig er 6 O’Clock Gin og 6 O’Clock Tonic Water mindre imponerende produkter. Men ved parringen af de to får man en fremragende og forfriskende Gin and Tonic, der tydeligvis er skabt til og for hinanden.

Hverken 6 O’Clock Gin eller 6 O’Clock Tonic Water kan købes i Danmark på nuværende tidspunkt. Flaskerne til denne anmeldelse er købt i Harvey Nichols i Edinburgh til 9 pund for en særlig Gin and Tonic-pakke.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s