Ny Hernö Blackcurrant Gin udsolgt på få minutter
Det svenske Hernö brenneri har netop lanceret et meget begrænset parti af deres nye produkt Hernö Blackcurrant Gin. Ginnen, der kun er på 31% vol., indeholder lokal solbær og honning fra destilleriets nabo, MittBi, der er modnet i Hernö Swedish Excellence Gin, for at “kombinerar ginets fräschhet med de svarta vinbärens syrlighet och honungens sötma.”
Det begrænsede parti af Hernö Blackcurrant Gin talte kun 120 flasker, og blev udsolgt på kun få minutter. Destilleriet lover dog at være tilbage med endnu et parti til efteråret.
Kilde: Hernö Gin
Hendrick’s skovtur gav pote

For en måned siden meddelte Hendrick’s Gin, at chefdestillatør Lesley Gracie, sammen med tre andre, ville tage på en to ugers ekspedition til den venezuelanske regnskov for at finde nye ingredienser til kommende gin-produkter.
Vel hjemme fra regnskoven gør Hendrick’s status over ekspeditionen. Et af de mere interessante fund var planten scorpion’s tail, som venezuelas indfødte traditionelt anvender mod maveonde.
– The flavour of Scorpion Tail is really difficult to describe, as it doesn’t taste like anything I’ve ever experienced before. However, its intriguingly unique palate will sit well with Hendrick’s and is sure to excite and delight taste buds, fortæller Gracie til The Spirits Business.
Gracie destillerede 8,4 liter af scorpion tail koncentrat i den medbragte 10-liters destillator, og nu begynder arbejdet med at udvikle en limited edition gin.
Kilde: The Spirits Business
Whitley Neill Gin får en makeover
Den engelske super-premium gin Whitley Neill Gin offentliggjorde i denne uge, at et nyt design er på trapperne. Den nye sorte, matte flaske med opdateret logo og etikette skal understøtte det nye marketingbudskab ‘African Discovery’. Whitley Neill Gin er dybt forankret i det afrkanske kontinent med ni ingredienser, der inkluderer sydafrikansk stikkelsbær og frugten fra baobabtræet.
I forbindelse med lanceringen af det nye design følger en række events verden over samt uddannelse af bartendere i såkaldt “African-inspired theatre”, når den nye signaturdrink, The ‘Hero’ G&T, skal kreeres i baren: 2 dele Whitley Neill Gin, en sjat Peychaud’s Bitters, tre skiver appelsin og toppet med en premium tonicvand.
Kilde: Bar Magazine