Adskillige nye gins lanceret på Imbibe
På den netop afsluttede spiritusfestival i London, Imbibe, blev en lang række nye gins introduceret for bartendere, distributører og entusiaster fra hele verden.
Det nyetablerede destilleri Blackdown Spirits fra West Sussex i England introducerede deres nye spritusserie med gin, vodka og vermouth. Det der adskiller Blackdown Spirits Gin fra andre i gin-kategorien er anvendelsen af birkesaft, som tilføjes efter selve destillationen. Indtil videre er der produceret 200 flasker hver af gin, vodka og vermouth, og der vil først blive produceret flere flasker, når Blackdown Spirits kan tage deres nye destilleri i brug i starten af 2014.
En anden interessant premiere var premiumginnen Pinkster Agreeably British Gin, der med en let lyserøde farve og hindbærnoter går benhårdt efter det kvindelige segment. Pinkster Agreeably British Gin, der lavet af Charles Maxwell hos Thames Distillers i London, anvender fem ingredienser hvoraf det ene er friske hindbær.
Udover Blackdown Spirits Gin og Pinkster Agreeably British Gin blev Langley’s No. 8 og Luis Caballero’s Opihr Oriental Spiced Gin officielt lanceret i England.
Kilde: Harpers og The Drinks Report
Restaurant Roast klar med egen gin
Restauranten Roast, der ligger midt i London største madmarked, Borough Market, har lanceret deres egen gin, kaldet Roast Gin. Dermed følger Roast den verserende trend i London, hvor barer og restauranter benytter sig af egne husgins.
Roast Gin er destilleret hos Thames Distillers i London og infuseret med enebær, korianderfrø og angelikarod og fortyndet med det særligt bløde vand fra Perthshire i Skotland.
Ginnen er Restaurant Roasts husgin og anvendes til dens specialdesignede gincocktails, som Earl Grey Martini og Endless Love.
Prøv Roast Gin med restaurantens særlige sommer drinkskort frem til 2. september 2013.
Kilde: Harpers