Ny Gin Joint i London
På den nyåbnede Gin Joint i London er der ikke kun gin på barkortet, men også på menukortet i den tilhørende restaurant. Som forret kan man fx bestille en “Chilled cucumber and beefeater gin gazpacho with mint scone” og en “Gressingham duck sausage med pickled shallot, scallop and juniper”.
Hvis man er blevet lidt træt af den sædvanlige béarnaise sauce, kan man til hovedretterne vælge en “juniper and pepper corn sauce” til de mange forskellige bøffer.
Men det er ved Gin Joints dessertskort, at gin-hjertet for alvor galoperer. Udover en “Beefeater gin and tonic granita” kan man vælge en “25 ml. Beefeater Burrough’s Reserve Oak Rested Gin” serveret neat.
Gin Joint ligger i London-bydelen Barbican lidt nord for St. Paul’s Cathedral. Du kan læse mere om Gin Joint her og se hele deres menukort her.
Edinburgh Gin klar med Spiced Orange variant
Edinburgh Gin gør klar til vinteren og julen med endnu en variant af deres gin – Edinburgh Spiced Orange Gin – med røde Valencia appelsiner infused i deres originale Edinburgh Gin. Spiced Orange beskrives i pressemeddelelsen som en “‘warming gin’ with notes of cinnamon, spice and honeyed raisins.” og den kan fx serveres med danskvand, cava eller champagne.
Edinburgh Gin laver ud over den nye Spiced Orange også en variant med hindbær og en variant med hyldeblomst.
Kilde: The Spirits Business