Anmeldelse: Martin Miller’s Gin

Destilleret i England og blandet med de reneste og blødeste kildevand på jorden i Island. Globetrotteren Martin Miller’s Gin er kompromisløs i alle henseender og et skoleeksempel på, at vand har kolossal betydning for ginnens smag.

Som alle gode ideer i verdenshistorien blev Martin Miller’s Gin skabt på en bar, i let bedugget tilstand og i gode venners lag. Baren lå i Notting Hill Gate i London, året var 1998 og drinken der satte tankerne i gang, var selvfølgelig en ”sad looking gin and tonic.” Men når fuldemandssnak kaster citater som ”After all gin isn’t some boring neutral spirit; gin is the most seductive of drinks. Good gin should simply invite you to love it” af sig, så ved man, at udgangspunktet er i orden.
Resultatet er Martin Miller’s Gin. En kompromisløs gin, hvor der er tænkt nøje over enhver detalje.

Martin Miller’s Gin bliver produceret hos Langley Distillery i Birmingham, England, i en håndlavet kobbergrydedestillator fra legendariske John Dore & Co. fra 1898 kaldet Angela.

Ginnen indeholder ni ingredienser (plus et, hvilket jeg vender tilbage til), der destilleres af to omgange. Første destillation indeholder jord- og krydderelementer, der tæller enebær, koriander, angelikarod, lakridsrod, cassiabark, florentine orrisrod og en lille smule limeskal. Anden destillation indeholder citrus-elementerne: bitter appelsinskal, citronskal og limeskal. Alle sammen klassiske ingredienser der ofte optræder i gin.

Grunden til jeg skriver ”plus et” i parentes, er, at Martin Miller iblander meget små mængder af agurke-essense for at give ginnen en frisk, lang og tør eftersmag. Det Martin Miller kalder for en “drying agent”. De fleste vil sikkert tænke på Hendrick’s Gin, når der bliver sagt agurk i gin, men Martin Miller’s kom faktisk på markedet et par år før Hendrick’s. Grundet denne ekstra tilføjelse af agurke-essense, er Martin Miller’s Gin en Distilled Gin og ikke en London Dry Gin. De få men strenge EU-regler for produktion af London Dry Gin tillader nemlig ikke tilføjelse af smagsstoffer efter selve destillationen.

Det koncentrerede gin sendes til Islands eneste destilleri Borgarnes Distillery, hvor det iblandes agurke-essensen og arktisk kildevand fra den afsidesliggende kilde Selyri. Her godt 2000 kilometer fra det engelske destilleri hentes noget af det klareste, reneste og blødeste vand i verden. Og det er iblandingen af dette særlige vand, der er den centrale del af Martin Millers mesterværk: “Its here that the art of the blender takes place, where real magic is wrought.” Den færdige gin flaskes på 40% vol. i en kantet og krystalklar flaske, der understreger Martin Miller’s Gins tagline ’Arctic Clarity’.

Tasting notes

Ginnen er virkelig kraftig i aromaen. Næsen er fyldt med fed og krydret enebær, appelsinskal og  anelse sødlig lakrids. Den helt rigtige betegnelse må være ’zesty’ pga. den fremtrædende appelsin. Det er faktisk en ret behagelig og velbalanceret duft. Og jo længere tid den står i glasset, jo mere tydelig bliver appelsinen (hvilket formentlig skyldes fordampningen af alkoholen).
I munden er ginnen fyldig, fed og cremet, og hænger længe i munden med kortvarig burn fra alkoholen. Citrusnoter med appelsinskal er i front efterfulgt af en krydret enebær, der hænger længe i munden og ledsages i eftersmagen af en svag sødme fra lakridsrod og appelsin. Jeg kan desværre ikke finde agurken på samme måde, som man kan i Hendrick’s Gin. Der er ifølge Martin Miller’s Gins website dog også tale om ganske små mængder.

Martin Miller’s Gin og Tonic

For Martin Miller og hans venner startede det hele med en halvsløj G&T på en bar i 1998, og det er derfor heller ikke uden forventninger, at min gin og tonic blandes omhyggeligt efter Martin Millers forskrifter på websitet: 50 ml gin, Fever-Tree Tonicvand og en skive lime. Og jeg må indrømme, at Martin Miller’s Gin giver en fremragende gin and tonic. De fremtrædende citrusnoter med den søde appelsin står stærkt frem side om side med enebærren og tonicvandens sødme og bitterhed. Fever-Tree er et godt valg af tonicvand, men lur mig, om ikke også 1724 Tonic vil være et passende match.

Konklusion

Jeg må indrømme, at jeg blev meget overrasket over Martin Miller’s Gin. Positivt, selvfølgelig. Den fremtrædende appelsin og krydrede enebær giver en fremragende gin and tonic. Om det er den gin, Martin Miller havde i tankerne den aften på baren 1998, er svært at vide. Sikkert er det dog, at ginnens fremtrædende appelsinnoter har taget mig med storm. Og jeg glæder mig allerede til min næste Martin Miller’s Gin and Tonic.

Martin Miller’s Gin fås et utal af steder i Danmark og i udlandet. Flasken til denne anmeldelse er købt hos Juuls Vin og Spiritus på Vesterbro i København for 295 kr.