Anmeldelse: Elephant Gin

Vurdering: 5/5

Baobab, buchu og nordtyske æbler. Elephant Gin tager det bedste fra Afrika og blander det med det bedste fra Tyskland. Og så går 15% af overskuddet til at hjælpe de afrikanske elefanter. Velgørenhed er en vidunderlig ting – især når det kommer i form af gin.

Elephant Gin. Photo by Michael SperlingHvis du ligesom jeg er dybt fascineret af savannens store kæmper, og samtidig har et blødt punkt for gin (eller vice verca), så vil den tyske Elephant Gin helt sikkert pirre din nysgerrighed, lige så meget som den pirrede min. For udover at samle en lang række (for mig) eksotiske og anderledes ingredienser, slår den også et slag for bevarelsen af de afrikanske elefanter. Det gøres ved at donere 15 procent af overskuddet til to forskellige velgørenhedsorganisationer. Den ene er Big Life Foundation, der arbejder for at forhindre krybskytteri. Den anden, Space for Elephants Foundation, arbejder for at genskabe elefanternes ældgamle vandreruter, der blev ødelagt, da de afrikanske reservater blev indhegnet.

Idéen til Elephant Gin startede egentlig med et ønske om at skabe et produkt, der kunne bidrage til de to afrikanske velgørenhedsorganisationer. Valget faldt heldigvis på udviklingen af en gin, der tager udgangspunkt i de tre skaberes, Robin Gerlach, Tessa Wienker og Henry Palmer, egne oplevelser og indtryk fra Afrika.

Destilleret efter one-shot metoden

Selve ginnen bliver produceret godt 70 kilometer øst for Hamburg i Tyskland hos det anerkendte destilleri Spirituosen von Schwechower. Destilleriet er mest kendt for sin serie af frugtlikører og -brandy, men laver også spiritus for andre brands, præcis som man kender det fra Langley Distillery, Thamse Distillers og faktisk også fra Braunstein Bryggeri og Destilleri i Køge.

Destillationen foregår i en 400-liters kobbergrydedestillator fra den tyske producent Arnold Holstein. Ginnen er en London Dry Gin, lavet efter one-shot metoden. Ved one-shot metoden følges opskriften på normal vis, og efter destillationen fortyndes gin-massen kun med vand. Modsat finder man multi-shot metoden, hvor man ganger mængden af botanicals op, så man ender med en meget koncentreret gin-masse, der efterfølgende fortyndes med neutral alkohol og først derefter med vand. Multi-shot kan fx være en two-shot metode, hvor der anvendes dobbelt portion af botanicals, eller en three-shot, hvor der anvendes tredobblet portion, og så fremdeles.
Multi-shot metoden er smart, fordi man kan producere større mængder gin ved kun én destillation, og dermed spare penge. One-shot metoden anses dog for at være langt finere og langt bedre håndværk, men der er stærke fortalere for begge metoder.

Elephant Gin top. Photo by Michael Sperling

Usædvanlige gin-ingredienser

Sammensætningen af ingredienser i Elephant Gin er ganske usædvanlig. Typiske gin-ingredienser som korianderfrø, angelikarod og orris/irisrod m.fl. er skiftet ud med langt mere eksotiske og anderledes ingredienser fra såvel Afrika som fra Tyskland. Der er 14 ingredienser i alt:

  • Enebær – fra Makedonien, Ungarn og Toscana.
  • Fyrrenåle – fra Salzburgs bjerge tæt på BleiKogel i 2400-meters højde.
  • Lavendel – fra Frankrig.
  • Sød appelsinskal – fra Spanien.
  • Friske æbler – fra destilleriets egen plantage.
  • Cassiabark – fra Indonesien.
  • Ingefær – fra Kina.
  • Pimentobær – peberbær fra Mexico.
  • Harpagophytum – kaldes populært og langt mere mundret for Djævlens klo/Devil’s Claw fra Sydafrika.
  • Buchu – en afrikansk plante med en solbærlignende smag. Disse vokser i  bjergene i den vestlige del af Sydafrika.
  • Hyldeblomst – fra Ukraine og Polen.
  • Lion’s Tail – en afrikansk urt fra det sydlige afrika, der ofte ryges eller anvendes som te.
  • Afrikansk malurt – kendt fra især absinthe og vermouth. Elephant Gin finder sin malurt i Sydafrika.
  • Baobab – fra Malawi.

Alle 14 ingredienser udblødes én dag i neutral alkohol i den 400-liter store destillator. Efterfølgende fortyndes ginnen med lokal kildevand, og flaskes ved 45% vol. Hver batch giver godt 800 flasker Elephant Gin (0,5 liters flasker).

Elephant Gin batch label

Selve flasken fortjener næsten en artikel for sig selv. Det er en lille halvliters flaske gennemsyret af referencer til fortidens opdagelsesrejser til det afrikanske kontinent. Fx er flaskens trekantede frontetikette (og Elephant Gins logo) inspireret af frimærker fra 1900-tallet. Proppen er lavet af ægte kork og flaskehalsen er besnøret med plomberet snor (der lugter lidt af elefant). Hver batch er desuden navngivet og nummeret i hånden – min flaske er Batch: Dionysus; Bottle no. 377. Hver batch er i øvrigt navngivet efter “past great tuskers” eller elefanter, som Elephant Gin er med til at beskytte via førnævnte fonde. Min flaske er opkaldt efter hanelefanten Dionysus, der døde en naturlig død som 63-årig i 2003 på grund af meget nedslidte tænder. Dionysus var en af de få store hanelefanter, der undslap 1970’ernes ulovlige rovdrift på elfenben.

Tasting notes

Elephant Gin bottle. Photo by Michael SperlingMed fraværet af de mest traditionelle gin-ingredienser, er Elephant Gin meget anderledes end mange andre gins, jeg nogensinde har haft i glasset.
I næsen er Elephant Gin herbal (urtet) og en anelse floral. Aromaen er kraftig med tydelig enebær.
I munden er væsken fed, tyktflydende og cremet med et ordentlig spark af alkohol. Til at starte med opfattede jeg ginnen som sprittet, men der er nok nærmere tale om et resultat af den høje alkoholprocent på hele 45% vol. Man får derfor en lang og varm smag, frem for en ubehagelig brændende fornemmelse i munden.

Ginnen er intens, kraftig og smagfuld med krydrede og urtede noter. Enebærren er tydelig hele vejen igennem. Eftersmagen er lang og behagelig med fremtrædende noter af fyrrenåle og enebær, samt krydrede, peberlignende noter.

Elephant Gin & Tonic

Den meget kraftige gin kræver en værdig modstander/partner. Efter forsøg med både Fever-Tree Tonic og Fentiman’s Tonic er jeg dybt splittet. Med Fever-Tree får man en virkelig velsmagende G&T med masser af plads til Elephant Gins store armbevægelser. Ginnen kan tydeligt smages, og suppleres af tonicvandens fremragende citrusnoter og bitterhed. Men med Fentiman’s Tonic får ginnen faktisk lidt modspil. Dette match giver bare en langt mere velsmagende drink, også selvom nogle af ginnens nuancer drukner lidt i tonicvandens mindst ligeså kraftige smagsnoter. Ved parringen med både Fever-Tree og Fentiman’s valgte jeg at garnere med en skive æble.

Konklusion

Elephant Gin er på mange måder en usædvanlig gin. Det visuelle udtryk og den omkringliggende fortælling er gennemtænkt og veludført ned til mindste detalje. Den afrikanske inspiration rækker oven i købet helt ned i ginnens ingredienser, hvor en lang række traditionelle gin-ingredienser er skiftet ud med mærkværdige egnsspecifikke ingredienser fra Afrika og Tyskland. Elephant Gin er i den grad det bedste fra Afrika kombineret med det bedste fra Tyskland. Det er ikke uden grund, jeg nævner den som en af de mest interessante gins fra 2013.

Elephant Gin kan købes for 23-27 euros via en lang række europæiske webshops, men rygtet siger, at den snart er at finde på de danske hylder – let’s hope so.
Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af folkene bag Elephant Gin.

Elephant Gin logo. Photo by Michael Sperling

7 thoughts on “Anmeldelse: Elephant Gin

  1. Pingback: Vesterbro har det hele | En Verden af Gin

  2. Pingback: De 5 bedste gin fra 2013 | En Verden af Gin

  3. Pingback: Anmeldelse: Whitley Neill Gin | En Verden af Gin

  4. Pingback: TuesdayGT: Belgisk banan GT | En Verden af Gin

  5. Pingback: Den bedste tonic til din gin | En Verden af Gin

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s