Vesterbro har det hele

Smukke cocktails, smukke barer og smukke gins. Vesterbro har alt, hvad en ginnørd drømmer om. Tredje sprint af Copenhagen Gin Walk foregik i Københavns nye cocktailcentrum – Vesterbro.

Botanical Gin Walk. Mikkeller. Photo: Michael Sperling.Der var forår i luften, da tredje omgang af Copenhagen Gin Walk blev skudt i gang på Mikkeller Bar i Viktoriagade. 21 gin walkers var samlet til en tur rundt i Københavns vestlige brokvarter. Målet var fem af Vesterbros bedste ginspots.

Første stop på eftermiddagens rute var som nævnt Mikkeller Bar, hvor Mikkellers tasting koordinator, Mads Mortensen, guidede deltagerne i Mikkellers relativt korte spiritushistorie. Mikkeller er kendt for deres fremragende øl, men heldigvis er der også blevet plads til en gin kaldet Mikkeller Botanical Gin, der udover de traditionelle gin botanicals, selvfølgelig indeholder humle – simcoe humle.
For nogen blev det en lidt hård start på arrangementet, med en neat tasting af Mikkeller Botanical Gin, dog efterfulgt af en forfriskende Gin & Tonic med Fever-Tree Tonic, garneret med en skive grapefrugt.

Andet stop på gin walken bød på en rendyrket ginsmagning hos Juul’s Vin og Spiritus på Værnedamsvej. I butikkens memorabiliakælder præsenterede Max Scott os for spiritussmagningens mere tekniske aspekter, og en efterfølgende blindsmagning af Elephant Gin, Monkey 47 Distiller’s Cut 2012 og Sipsmith VJOP (plus en bonussmagning af Monkey 47 Distiller’s Cut 2011) – enhver ginnørd vådeste drøm.

Juul's line up. Photo: Michael Sperling.

Fra Juul’s gik flokken videre til Lidkoeb, hvor bartender Esben Pagh var klar til at vise, hvad man kan anvende den meget enebærkraftige og alkoholrige Sipsmith VJOP til. Esbens bud var et twist på en Fairbanks no. 1 med Sipsmith VJOP, Noilly Prat, abrikoslikør, grenadine og citron.

Lidkoeb Cocktail Session ved Esben Pagh. Photo: Michael Sperling.

Gin walkens fjerde stop var Duck and Cover i Dannebrogsgade. Her var barens ejer, Kasper Riewe Henriksen, klar i den mørke kælder med en Aviation lavet med den amerikanske nyklassiker Aviation Gin, Maraschino, viollikør og citronsaft.

Aviation Gin. Photo: Michael Sperling.

Det sidste stop på denne omgang gin walk, var den nyåbnede 1656 på Gasværksvej, der er en udspringer af 1105 i Indre By. Her gav bar manager Nicklas Jørgensen deltagerne et dybere indblik i den fremragende Geranium Gin, og oven i købet valget mellem en Gin & Tonic, Gin Martini eller en Snap Fever – alle lavet på Geranium Gin.

1656 Cocktailbar. Photo: Michael Sperling.

Som billederne nedenfor tydeligt viser, var det en forrygende aften i selskab med gode mennesker, fremragende cocktailbarer og vidunderlige cocktails.

Tak til alle deltagere, barer og bartendere for endnu en sjov og lærerig Copenhagen Gin Walk.
Hvis du vil læse mere om Copenhagen Gin Walks besøg på Vesterbro, har både Sjønnes Barskab og Hanehale skrevet om deres oplevelser på turen.

One thought on “Vesterbro har det hele

  1. Pingback: Anmeldelse: Monkey 47 Distiller’s Cut 2014 | En Verden af Gin

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s