30 frosne gin walkers trodsede den bidende kulde og begav sig ud på en sand gin odyssé gennem de københavnske gader og stræder. Anden etape af Copenhagen Gin Walk bød på cocktails og kage på fire af Københavns bedste cocktailbarer.
Der skal mere end adskillige minusgrader til at stoppe 30 tørstige deltagere til Copenhagen Gin Walk. Iført lange underbukser og store trøjer troppede deltagerne op på The Bird & The Churchkey i Indre By i København. Her blev arrangementet sparket i gang med en ginsmagning og G&Ts med den krydrede Opihr Gin ved general manager på The Bird & The Churchkey, Christian Tønnesen, og gin-entusiast Michael Sperling fra En Verden af Gin.
Heldigvis varmede aftenens mange cocktails de frostne lemmer. Efter ginsmagning på The Bird & The Churchkey bød aftenen på gin cocktails og røverhistorier på Ourselves Alone serveret og leveret af indehaver og bartender Søren Krogh Sørensen, en In Absinthia med gin, whiskey og absinthe serveret af bartender på K-Bar, Helena, og endelig en forfriskende gin punch efterfulgt af en South Side akkompagneret med en hyldeblomst crumble, præsenteret og serveret af bar manager på Candeur, Elias Malmberg.
Som billederne nedenfor tydeligt viser, var det en forrygende aften i selskab med gode mennesker, fremragende cocktailbarer og vidunderlige cocktails.
Tak til alle deltagere, barer og bartendere for endnu en sjov Copenhagen Gin Walk.
One thought on “Kolde næser og udsøgte cocktails”