Nogle mennesker hjembringer ‘I Love Rome’ T-shirts og porcelænsfigurer af Colosseum efter en ferie i Rom – jeg hjembringer tonicvand. På en tur til Rom fandt jeg den spanske Indi Tonic Water.

Der er ikke meget, der slår hjembringelsen af uvurderlige skatte fra eksotiske og fjerne egne. Om en tonicvand lige frem kan være en uvurderlig skat, er der naturligvis delte meninger om, men for mig er det næsten blevet et ritual efter hjemkomsten, at finde yndlingsginnen frem fra skabet, og matche den med mit nye fund. Det er dog langt fra hver gang, at mine match lever op til forventningerne – lidt ligesom den hjembragte rødvin, der bare smagte bedre på terrassen i Toscana. Sådan var det desværre også lidt med Indi Tonic Water i et match med en af mine absolut yndlingsgins, Martin Miller’s Gin.

Selvom jeg fandt den i Rom, er Indi Tonic Water faktisk en spansk tonicvand. Den er inspireret af handlen med orientalske varer som krydderier, urter og andre råvarer, der var centreret omkring la Casa de Contratción (House of Trade) i Sevilla i 1600- og 1700-tallet.
Indi Tonic er lavet ved at udbløde appelsinskal (fra Sevilla, selvfølgelig), lime, citronskal, indisk kewrablomst, kardemommefrø, filippinsk kalamansi, cinchonabark (kinin), hvidt sukker og rørsukker i koldt vand og alkohol i et par uger, hvorefter indholdet destilleres ved lav temperatur. Der anvendes kun naturlige smagsstoffer, sødemidler og konserveringsmidler.

Indi Tonic har tydelig smag af søde appelsiner, kardemomme og citron. Den er mild i kulsyre og bitterhed fra kinin. Den er faktisk meget behagelig og velsmagende i sig selv, men lidt på en sodavandsagtig måde. Med det rigtige match kan Indi Tonic uden tvivl give virkelig lækre G&Ts. Den minder en anelse om 1724 Tonic, dog knapt så sød og frugtig i smagen.

Der er desværre ikke skrevet ret meget om Indi Tonic nettet. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde frem til noget brugbart under min research. Jeg gik derfor direkte til en af mine default gins, Martin Miller’s Gin. Men matchet mellem Indi Tonic og Martin Miller’s Gin fungerede desværre bedre inde i mit hoved, end det gjorde i glasset. Det er hverken ginnens eller tonicvandens skyld. Nogle gange er det bare ikke et godt match.

Martin Miller’s Gins fremtrædende smag af appelsinskal, krydrede enebær og svagt sødlige eftersmagen med noter af lakridsrod og appelsin giver ellers altid fremragende gin and tonics. Men denne gang, not so much. Indi Tonic er ganske enkelt for sød og mild i både bitterhed og kulsyre, og i kombinationen med Martin Miller’s Gin bliver drinken for tung og sød til min smag. Jeg forsøgte at garnere med ud af problemet med et par seriøse skiver citron, men det gav desværre ikke nok. Jeg savner stadig bitterhed og kulsyre.

Det er meget beklageligt, at jeg ikke havde flere flasker Inde Tonic med hjem fra Rom. Der er stadig et par dusin yndlingsgin i skabet, jeg gerne vil udsætte for. Måske vil Geranium Gin være et bedre valg, eller en spansk gin som No. 0 Gin eller Xoriguer Gin. Hvis du sidder inde med et godt match mellem en gin og Indi Tonic, hører jeg gerne nærmere i kommentartråden nedenfor.

Husk, at du altid kan finde min guide til tonicvand på det danske marked her. Den bliver løbende opdateret, efterhånden som nye varianter bliver introduceret for danskerne.