I 2009 da den nuværende gin-renæssance blot var i sin vorden, præsenterede danske Henrik Hammer verden for Geranium Gin, der med en unik floral profil og fremtrædende citrusnoter bør stå i ethvert barskab med respekt for sig selv.
En god indikation af at en gin er god, kan være hvor hurtigt den bliver drukket. Sammen med No. 3 Gin er Geranium Gin den flaske, der altid holder kortest tid i mit ginskab. Det kan meget vel skyldes, at jeg drikker for meget, men den seneste flaske jeg købte, endte jeg med at give væk samme dag, fordi vedkommende aldrig havde smagt en G&T med Geranium Gin og Fever-Tree Tonic. Så kan man jo ikke andet end at forbarme sig over staklen.
Historisk set har geranium-planten (på dansk kaldet Storkenæb), ligesom enebær, været anvendt til folkemedicin og helsekost gennem århundreder. Ofte i kombination med andre typiske ingredienser kendt fra produktionen af gin, som koriander, citron og angelika (kvan). Det er derfor ikke første gang, at geranium og enebær er blevet kombineret.
De indledende eksperimenterende analyser af geranium-planten, udført af Henrik Hammer og hans kemiker far, Hudi Hammer, viste, at geranium-plantens blade indeholder æteriske olier som geraniol, geranyl formate, linalol, rose oxide m.fl., som også er til stede i frugter, grøntsager, krydderier og krydderurter som ofte anvendes i produktionen af gin. På et teoretisk plan betyder det, at geranium bør fungere fint i en gin. Men det krævede omhyggelige kemiske eksperimenter at finde den helt rigtige sort og den rette måde at udtrække de æteriske olier fra geranium-planten, så den rent praktisk kunne indgå i destillationsprocessen.
Den endelige opskrift består af ti ingredienser: enebær, geranium, korianderfrø, citronskal, appelsinskal, lakridsrod, cassiabark, angelikarod og orrisrod. Den tiende ingrediens er hemmelig.
Den geranium der anvendes i Geranium Gin, stammer fra et gartneri ved Hedehusene på Sjælland, men selve produktionen af ginnen foregår hos Langley Distillery i Birmingham i England. Her bliver ingredienserne udblødet (maceration) i 48 timer i neutral alkohol udvundet af hvede, for derefter at blive destilleret i en kobbergrydedestillator, kaldet Constance (der i øvrigt er over 100 år gammel). Ginnen bliver efterfølgende sendt til Thames Distillers i London for at blive flasket i den karakteristiske kantede flaske.
Tasting notes
I næsen får man en tydelig duft af enebær, citrus og blomster. Tilføjer man et par dråber vand til sit glas med gin (dette åbner op for aromastofferne og mildner alkoholen), vil geranium-plantens effekt være meget tydelig – en behagelig floral duft i næsen.
I munden får man, ligesom i næsen, en behagelig smag af enebær, geranium og citrus. I den lange eftersmag får man enebær og en svag sødme fra især lakridsrod og i nogengrad appelsin. Det er ikke en vanvittig kompleks smag. Jeg vil i højere grad kalde den velbalanceret mellem citrusnoterne og de florale noter. Jeg har nemlig smagt andre florale gin, hvor de blomstrede noter ”larmer” lidt i munden, hvilket slet ikke er tilfældet med Geranium Gin.
Overordnet set er Geranium Gin faktisk en meget behagelig gin. Det er ikke en gin, jeg vil drikke neat, men den skarpe alkohol man typisk oplever i duft og smag af gin, er i dette tilfælde mild og kortvarig. Dette tyder på en spiritus af meget høj kvalitet, har jeg netop lært på et spirituskursus i London.
Geranium Gin and Tonic
For godt et år siden udførte den hollandske cocktailblog, Mister Cocktail, en fremragende anmeldelse, hvor Geranium Gin blev udsat for fire forskellige tonicvand: Fever-Tree, Fentiman’s, 1724 og Thomas Henry. Her scorede Geranium imponerende 9,5/10 point på alle fire (læs blogindlægget her for kommentarer til alle fire tonicvand).
Til denne anmeldelse har jeg dog kun valgt at fokusere på kombinationen af Geranium Gin og Fever-Tree Tonic, der for mig er det ultimative partnerskab.
Citrusnoterne fra både gin og tonicvand fungerer virkelig godt. De florale noter fra ginnen kan smages tydeligt uden at blive dominerende og påtrængende. Mister Cocktail anbefaler at garnere med lidt appelsinskal, jeg foretrækker en skive citron i dette tilfælde.
Konklusion
Geranium Gin var uden overdrivelse en af de gin, der tilbage i starten af 2012 vækkede min interesse for gin (sammen med gins som No. 3 Gin, Monkey 47 og Sipsmith Gin). Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget begejstret. Så for mig at se, har Hammer & Son’s indledende kemiske undersøgelser af de æteriske olier i geranium-planten i den grad båret frugt.
Så næste gang du skal på bar, så husk at bestille en Geranium Gin og Fever-Tree Tonic, der med sine underspillede florale noter og den fremtrædende citrus, er det ultimative partnerskab i en G&T.
Geranium Gin fås et utal af steder i Danmark og i udlandet. Flasken til denne anmeldelse har jeg købt hos Juuls Vin og Spiritus på Vesterbro i København for 265 kr.
En Verden af Gin 
Hej Michael. Ved du hvilke Geranium plante der konkret anvendes? Vi har flere stående i haven, men synes virkelig ikke de kan frembringe nogen særlig duft eller smag selvom jeg modellere dem fuldstændigt (-;
Hej Frederik,
Jeg kender desværre ikke den eksakte sort af geranium. Der skal du nok have fat i Henrik Hammer – han ved det helt sikkert.
Hej Michael. Faldt lige over en gamle tråd. Jeg tog efterfølgende fat i Henrik Hammer og han ville selvfølgelig ikke ud med hele forretningshemmeligheden, men kunne dog berette, at man med en rosengeranium ikke skød helt ved siden af. Jeg købte efterfølgende en rosengeranium som er meget parfumeret,men sjovt at lege med.
Tak for update, Frederik.
Tak – det vil jeg prøve. God dag