Et sted ude i Øresund ligger et regulært ginparadis. Et svensk ginparadis der huser et af Sveriges mest anerkendte destillerier. Lørdag den 16. august kan du komme med En Verden af Gin på gintur til Spirit of Hven.
DER ER NU LUKKET FOR TILMELDING
Man skulle ikke tro det, men Københavns nærmeste destilleri ligger faktisk i Sverige. Destilleriet hedder Spirit of Hven og ligger på den svenske ø Hven midt i Øresund. Her har svensken lavet vidunderlig spiritus siden 2008. Den ene genstand tager som bekendt den anden, og inden længe kunne destilleriet byde på både whisky, snaps, vodka og minsandten også gin – en sprød og økologisk gin ved navn Hven Organic Gin, der som den eneste gin i verden ligger på fade inden destillationen.
Lørdag den 16. august 2014 kan du komme med En Verden af Gin på en eksklusiv gintur til Hven, hvor vi blandt andet vil blive vist rundt i destilleriet og ginlaboratoriet af selveste Master Distiller Henric Molin. Udflugten er et heldagsarrangement med følgende på programmet:
- Kl. 08. 45: Vi mødes inden afgang i Havnegade ved nr. 39
- Kl. 09.15: Afgang med færgen fra København til Hven
- Kl. 09.45: Morgenmad og smagning af svenske gin til de morgenfriske (who isn’t)
- Kl. 11.00: Ankomst til Hven
- Kl. 11.30: Rundvisning i destilleriet og ginlaboratoriet
- Kl. 12.30: Frokost i destilleriets restaurant
- Kl. 14.00: Smagning af Spirit of Hvens mange produkter med fokus på gin
- Kl. 15.30: Afgang med bus fra destilleriet
- Kl. 16.00: Afgang med færgen fra Hven til København
Prisen for denne himmelske gintur er 760 kr. pr. person (plus billettogebyr), og prisen inkluderer færgen tur/retur fra København til Hven, transport på Hven, morgenmad og ginsmagning på færgen, frokost med drikkevarer, samt rundvisning og smagning hos Spirit of Hven.
Tilmelding foregår via Billetto.dk/gintur-til-hven. Tilmeldingsfristen er frem til 04. august 2014 kl. 22.00. (DER ER NU LUKKET FOR TILMELDING)