Skotland er i øjeblikket på alles læber, og for en gangs skyld er det hverken på grund af whisky eller haggis, men derimod gin. Der er blevet produceret gin i Skotland i langt over 300 år, men det var først med lanceringen af Hendrick’s Gin i 1999, at den skotske gin vågnede fra sin lange dvale og viste verden, hvordan ordentlig gin skal laves.
Den skotske ginhistorie hænger af oplagte årsager uløseligt sammen med den engelske ginhistorie. Skotland har været en del af Storbritannien (United Kingdom) siden 1707, og derfor har den engelske ginkultur på godt og ondt præget den skotske ginkultur, med mange paralleller mellem Edinburgh og andre store britiske byer.
Som Skotlands største købstad blev ginnens forfader, den højt elskede nederlandske genever, sejlet ind i Edinburgh i slutningen af 1600-tallet.
Forbruget af spiritus steg voldsomt, da den britiske konge, Williams of Orange, fulgte op på et importforbud af franske varer med sænkning af afgifter på egenproduceret spiritus. Priserne faldt og forbruget løb løbsk.
Da Edinburgh blev ramt af voldsomme sociale og sundhedsmæssige problemer i starten af 1700-tallet, fik de dårlige egenproducerede efterligninger af genever, ligesom i London, skylden for befolkningens fordærv og ulykke – en periode der populært kaldes for ‘Gin Craze’. “Øl var godt, gin var skidt”, lød anbefalingen fra myndigheder, eksperter og ølproducenter.
Den tredje af i alt otte såkaldte ‘Gin Acts’ fra 1729-1751, som myndigheder forsøgte at nedkæmpe det enorme forbrug af spiritus med, introducerede en licens på produktion og salg af gin. Konsekvensen var øget bootlegging og illegal hjemmebrænderi i godt 400 private hjem i Edinburgh. Til sammenligning var antallet godt 5000 i London. Men her stopper parallelløbet mellem den engelske og skotske ginhistorie faktisk. Det endelige dødsstød for den skotske gin kom med ’The 1823 Excise Act’ (fra.. [wait for it]…. 1823), der sænkede afgifterne betragteligt på produktion af whisky. Fra det år blev gin reduceret til noget, som whiskydestillatører kun producerede, hvis de var i alvorlig pengenød. Den økonomiske fordel ved produktionen af whisky var ganske enkelt for stor, til at man ville kaste sig over den underlødige hvide spiritus.
En ting har dog ikke forandret sig de seneste 300 år. Skotland har siden 1700-tallet været hovedleverandør af neutral alkohol til de britiske storbyers produktion af gin. Ifølge en artikel fra The Herald Scotland, leverer Skotland i dag 70 procent af den neutral alkohol til hele Storbritanniens ginproduktion.
Der skulle gå godt 180 år, før den skotske gin igen gjorde sig bemærket. Vendepunktet blev lanceringen af Hendrick’s Gin i 1999 – en gin der ikke bare ændrede Skotlands, men hele verdens syn på gin. Hjulpet godt på vej af tendenser som craft distilling, street food markeder, “local produce”, og en stigende national følelse op til uafhængighedsvalget til september (2014), har ginnens popularitet i dag nået et niveau i Skotland, som aldrig er set magen til. Mikrodestillerier skyder op overalt i landet, og folk køber premium gin som aldrig før.
Hendrick’s Gin – ginnen der ændrede verdens syn på gin.
Det hele startede i Girvan
Da den familieejede whiskygigant William Grant & Sons i 1999 annoncerede deres kommende produkt, var der ikke mange, der løftede et øjenbryn. Der var trods alt bare tale om en gin. Men det skulle snart vise sig, at lanceringen af Hendrick’s Gin ville vende op og ned på en hel spirituskategori. Inspirationen var simpel: to eat a cucumber sandwich in a British rose garden.
Hendrick’s Gin bliver produceret af William Grant i Girvan det vestlige Skotland. Ginnens tolv botanicals består af traditionelle gin botanicals som enebær, koriander og angelikarod, men efter destillationen tilsættes yderligere to ingredienser: agurk- og rosenessens. En tilføjelse der adskilte Hendrick’s Gin fra alle andre gin i verden. Men den egentlige genistreg bag Hendrick’s succes begrænser sig dog ikke til ingredienslisten. En kombination af flaskning i en stilfuld apotekerflaske, sublim storytelling og unik smagsprofil i den florale ende af skalaen, sikrede ginnen øjeblikkelig berømmelse. Hendrick’s var den genistreg, ginkategorien havde brug for, for at komme videre fra Bombay Sapphires ginrevolution i 1987.
Hendrick’s Gin inspirerede alverdens destillatører og wannabees til at lege med alt fra ingredienslisten, til designet af flasken, og den omkringliggende fortælling. Det var meget tydeligt, at dette var hvad, der skulle til for at få succes. Siden da er listen af skotske gin bare vokset og vokset, og i dag er Skotland faktisk et af de mest ginproducerende lande i verden. Det er dog ikke noget, Hendrick’s kan tage hele æren for. Det skyldes især placeringen af Diagoes enorme destilleri, Cameron Bridge Distillery, i Fife, hvor både Tanqueray og Gordon’s bliver produceret. Der er dog ingen, der anser de to brands for at være skotske (andre end skattevæsnet). Til gengæld er en lang række mikrodestillerier skudt op overalt i landet, og adskillige whiskyproducenter har ligesom William Grant & Sons kastet sig over ginnen med oprejst pande.
Whiskyproducenterne vil også lege med
Ligesom Hendrick’s Gin er et produkt af et whisky brand, har en række andre anerkendte whiskyproducenter ligeledes kastet sig over produktionen af gin. Således finder man på den vestskotske ø Islay det legendariske whiskydestilleri Bruichladdich, der lancerede deres The Botanist Islay Dry Gin i 2010. Denne krydrede og kraftige gin er kendt for sine 31 botanicals, hvoraf de 22 vokser vildt på Islay, der tæller alt fra vild timian til mint og rødder. Rygtet siger, at det er et pensioneret lokalt ægtepar, der hver morgen indsamler de fleste lokale ingredienser under deres daglige gåtur. Så bliver det ikke meget smukkere.
I den modsatte ende af landet, nemlig i Fife på østkysten, finder man Wemyss Castle, der har været hovedsæde for Wemyss-klanen siden 1200-tallet, men også hjemsted for Wemyss Malts. Efter lidt over 200 års produktion af whisky, kastede klanen sig over ginnen med den bløde Darnley’s View Gin i 2010, og den kraftigt krydrede Darnley’s View Spiced Gin i 2012. Modsat deres whisky, bliver ginnen ikke produceret af Wemyss selv, men af det anerkendte industridestilleri Thames Distillers i London. Så helt skotske er de ikke, hvilket teksten ‘Product of Great Britain’ på flaskens etikette også vidner om. Men modsat Tanqueray og Gondon’s anses Darnley’s View af en eller anden grund som skotsk gin.
Håndværket er i højsædet
Et af kendetegnene ved de skotske gin er producenternes tilgang til destillationen som et håndværk. En bevægelse kaldet craft distilling, der har sine rødder i USA. Definitionen diskuteres stadig overalt i branchen, men kernen i craft distilling er det gode håndværket, høj kvalitet, ansvar, omhu og personlighed, og det kan komme til udtryk ved alt fra håndbyggede destillatorer, særlige egnsspecifikke ingredienser til personlige baggrundshistorier og ultra small batch produkter.
Der er mange eksempler på skotske craft distilleries, og efter et par ugers rundrejse i Skotland, er det blevet tydeligt for mig, at den skotske gins succes skyldes denne fokus på det gode håndværk og den høje kvalitet.
Et af de bedste eksempler på en skotsk craft gin er Caorunn Scottish Gin fra Balmenach Distillery midt i det skotske højland. Caorunn Gin er dybt forankret i den keltiske tradition med brug af lokale ingredienser fra de omkringliggende hills og glens med brug af seks traditionelle ingredienser og de fem lokale ingredienser: rønnebær (der hedder caorunn på keltisk), lyng, porse, mælkebøtte og den lokale æblesort coul blush.
Denne utrolig lækre og meget anderledes gin er blevet en enorm succes, ikke bare i Skotland men også i resten af verden, og Caorunn Gin er i dag den næstmest solgte skotske super premium gin, kun overgået af Hendrick’s Gin.
For Master Distiller ved Balmenach Distillery, Simon Buley, er en af de største fordele ved at være craft distiller indenfor gin, at produktet er relativt hurtigt ude hos forbrugerne: “I love the fact that I can handcraft a product that’s available for people to enjoy instantly. I’ve been making whisky for 16 years and some of it still hasn’t been released on the market”, fortæller Buley til Bon Appétits Sarah Doyle. Og før i tiden var den lange modningsperiode på whisky én af de eneste grunde til, at skotske destillatører ville kaste sig over ginnen. Man blev simpelthen nødt til at tjene til dagen, inden man kunne sælge sin whisky.
I den helt anden ende af craft distillery-skalaen finder vi den lille NB Gin. Ginnen bliver produceret i weekenden af et ægtepar i deres private garage i North Berwick lidt øst for Edinburgh. Stilen er klassisk og ingredienserne er traditionelle, men fokus på ingrediensernes kvalitet og det gode håndværk gør NB Gin til noget ganske særligt. En yderst velsmagende gin, man skal være heldig at falde over, når man rejser rundt i Skotland.
NB Gin ved den smukke stålbro Forth Bridge nord for Edinburgh.
Af andre bemærkelsesværdige craft gins kan nævnes Crossbill Gin, der som den eneste gin er lavet på 100 procent skotsk enebær, og Gilt Single Malt Gin fra Strathleven Distillers, produceret klods op af den gudeskønne sø Loch Lomond for foden af højlandets højeste peaks. Opvokset i en whiskyfamilie producerer grundlæggeren Ricky Christie gin og vodka på base af maltet byg, hvilken giver en ret anderledes gin.
Der er også det relativt nye Strathearn Distillery i Perthshire på den sydlige grænse til højlandet, der laver de tre gedigne højlandsgins Strathearn Heather and Rose Gin, Strathearn Oaked Highland Gin og Strathearn Classic Gin. Distilleriet laver både whisky og gin, der for nyligt fik plads på hylden hos det prominente stormagasin Fortnum & Mason i London.
Man kan heller ikke tale om både craft distillers og whiskyproducenter uden at nævne Blackwood’s Gin fra Blackwood Distillery på Shetlandsøerne. Blackwood, der laver både gin, vodka og whisky, har siden åbningen i 2003 været det nordligste destilleri i Skotland. Blackwood’s Gin kommer både i en vintage-udgave, og den fremragende 60%-udgave, der giver en killer godnat-negroni.
Et lignende slogan har det kommende Dunnet Bay Distillers, der efter planen åbner højlandets nordligste destilleri i Caithness i slutningen af juli 2014. Åbningen er destilleriet er blevet udskudt en del gange nu, så ingen har endnu smagt deres Rose Rock Gin. Men folkene bag vil blandt andet lave en vintage gin med håndplukkede ingredienser fra lokalområdet. Bestemt en gin, der skal holdes øje med.
Boë Superior Gin nydes bedst med en udsigt. Her i Stonehaven syd for Aberdeen.
I byen Doune lidt nord for Stirling i grænseområdet til højlandet finder man den meget traditionelle og lidt skarpe gin Boë Superior Gin, der nok mest er kendt som ginnen, der har fået en historiebog galt i halsen. Boë Superior Gin er opkaldt efter Professor Franz de la Boë, der ifølge destilleriet opfandt ginnen tilbage i 1658. Selvom historiske fakta altid kan diskuteres, har der i mange år været konsensus om, at opfindelsen af både gin og genever tilskrives den nederlandske professor Sylvius de Bouve, da han i 1572 udviklede en medicin mod lændesmerter ved at tilføje enebærolie til en spiritus lavet på maltet korn. Opfindelsen kaldte han ‘genièvre’ – det franske ord for enebær. Men Boë holder fast i navnet.
Ginnen er tilbage i Edinburgh
Opblomstringen af den skotske gin er også nået til hovedstaden Edinburgh. I november 2013 åbnede Summerhall Distillery som en del af det kreative miljø i baggården til Summerhall. Destilleriet var ved åbningen det første destilleri i Edinburgh i næsten 150 år, og deres første produkt er Pickering’s Gin, navngivet efter Marcus Pickering, der ejer destilleriet sammen med Matthew Gammell. Pickering’s Gin bliver lavet i en moderniseret spansk destillator på 500 liter, og består af ni klassiske gin botanicals. Ginnen har fremtrædende noter af sprød enebær, korianderfrø og citrongræs, og smager fremragende med tonicvand, og garneret med citrongræs og grapefrugt. Summerhall Distillery, der er officiel supporter af dette års Edinburgh Tattoo, har store planer for fremtiden med lancering af flere specialgin, og etablering af et ginmuseum, der kan ses i forbindelse med destilleribesøg.
Pickering’s Gin hos Summerhall Distillery i Edinburgh.
Edinburghs andet gindestilleri åbnede i slutningen af juni 2014, og tilhører Edinburgh Distillery, hvor Edinburgh Gins produkter nu bliver produceret. Edinburgh Gin har eksisteret i flere år, og blev indtil åbningen af Edinburgh Distillery produceret hos Spencerfield Spirit Company lidt nord for Forth Bridge få kilometer fra Edinburgh. Spencerfield Spirits åbning af et lokalt destilleri i selve hovedstaden, skyldes ønsket om at være en regulær Edinburgh-destilleret gin. Hvis du en dag befinder dig i Edinburgh, kan man besøge destilleriet. Booking foregår her.
Edinburgh Distillery laver flere gin-produkter, hvor især deres Edinburgh Raspberry Gin er velsmagende og anbefalelsesværdig.
Edinburgh Raspberry Gin – ginlikør med hindbær.
Skotland er et ginparadis
Efter godt to ugers rundrejse i Skotland står det klart, at Skotland er lige så spændende et ginland som Spanien. Også selvom udvalget endnu ikke kan måles med det, man finder i de spanske butikker.
Går man ind i landets mange whisky-butikker, viser ekspedienterne med stolthed de mange lokale gin frem. ”Local produced just a few miles away”. Det er en fornøjelse, at gin er blevet så stort i et så whisky-domineret land.
Det næste kapitel i det skotske gineventyr bliver uden tvivl turismen. Åbningen af to gindestillerier i Edinburgh og adskillige i højlandet, vidner om viljen og modet til at satse stort på gin, og langt de fleste tilbyder rundvisninger med smagninger. Tilmelding foregår typisk via deres websites.
Lad os bare håbe, at det ikke går som i 1823, hvor ginproduktionen døde hen på grund af feje tricks fra whisky-branchen.
Den skotske natur er smuk i al slags vejr. Her blandt marker nær Dunnottar Castle.
Kom og smag de skotske dråber
Som opfølgning på denne artikel afholder jeg en større ginsmagning på The Bird & The Churchkey i København, lørdag den 9. august kl. 14.00. Her vil jeg fortælle lidt om den skotske ginkultur og -historie, og så er der selvfølgelig mulighed for at smage en række klassiske skotske gins, samt helt nye gin som NB Gin, Pickering’s Gin, Gilt Gin og Caorunn Scottish Gin. Deltagelse koster 299 (plus gebyr), og tilmelding foregår via Billetto, her. (UDSOLGT)
Spændende og glimrende læsning! Jeg var slet ikke klar over, at der blev produceret så meget gin i Skotland – og at Hendrick’s gin var så revolutionerende.
Forøvrigt lige en lille teknisk detalje: ‘whiskey’ er den irske stavemåde og ‘whisky’ er den skotske 🙂
Venlig hilsen
Martin
Hendrick’s Gin var en vigtig brik i udviklingen af ginnen frem til den opblomstring vi ser i dag. Men der er helt sikkert nogen der mener, jeg lægger for meget i dens betydning.
Whisky/Whiskey bliver rettet med det samme. Jeg fik åbenbart byttet om på de to stavemåder. Tak for det.