Den spanske ginkultur er for alvor ved at indtage det danske marked. Mest tydelig er den øgede fokus på Gin & Tonics – eller gintonica, som spanierne kalder dem – der i mange år har været noget nær en nationaldrink på Den Iberiske Halvø.
For nogle måneder siden fik jeg lejlighed til at smage mig igennem Ledger’s Tonics sortiment i forbindelse med et gæsteindlæg hos den danske blog og webshop Blog18.dk om spansk ginkultur og -historie og ikke mindst tonicvanden Ledger’s Tonic. Du kan læse indlægget i sin helhed her: http://blog18.dk/spansk-ginkultur-indtager-danmark/. Det følgende er en redigeret udgave af indlægget med fokus på Ledger’s Tonic som produkt.
Ledger’s Tonic er opkaldt efter Charles Ledger, der i 1864 fandt frem til en sort af kinatræ, hvis bark er særligt rigt på kinin. Cinchona Ledgeriana, som den blev opkaldt, fik stor betydning for især Englands massive problemer med malaria, og blev med stor succes plantet lokalt i kolonier som Indien og Java, så kolonisterne kunne helbrede febersygen lokalt. Det blev også forsøgt at introducere planten i Australien, hvilket dog ikke rigtig lykkedes.
Tonicvandens historie går dog meget længere tilbage end Charles Ledgers eskapader i Sydamerika i midten af 1800-tallet. For det hele startede under Spaniens tilstedeværelse i Peru i 1638, da hustruen til den daværende spanske vicekonge i Peru, Grevinden af Chinchon, blev alvorligt syg af malaria. Grevindens personlige læge behandlede hende med barken fra et lokalt træ, som inkaerne længe havde anvendt mod kuldegysninger. Træet fik navnet cinchona efter grevinden, og viste sig hurtigt som et effektivt middel mod mange former for febersygdomme, heriblandt malaria. Herefter fik kinabarken, med Spanien som monopoliserende leverandør, hurtigt udbredelse blandt Europas koloniserende lande, der var hårdt plaget af malaria rundt om i verden. Med Charles Ledgers opdagelse af Cinchona Ledgeriana i 1864, fik England for første gang selv adgang til kinabarkens fortræffeligheder.
Ledger’s Tonics
Med den spanske ginkulturs indtog i Danmark har vi ikke bare fået store, velsmagende og læskende gin & tonics på hvert gadehjørne. Vi har også fået en lang række nye tonicvand. Der kan nævnes den argentiske/chilenske 1724 Tonic Water, med en dyb sødme, mild bitterhed og let perlende tekstur. Og så er der den lidt kraftigere Indi Tonic fra Sevilla, der er en håndbrygget tonicvand med masser af appelsin. Og endelig er der kommer en række smagsatte tonicvand, der er designet til at fremhæve særlige træk i ginnen ved at tilføje smag fra traditionelle såvel som utraditionelle giningredienser – populært kaldet flavoured tonics. Af de mere interessante brands kan nævnes Peter Spantons Beverage-tonicserie (læs mere om den her) og den kalorielette Ledger’s Tonic-serie, der udover den almindelige Ledger’s Tonic Water også findes i varianterne Tonic Water & Licorice, Tonic Water & Cinnamon og Tonic Water & Tangerine.
Ledger’s tonicvand benytter naturlig kinin fra peruviansk Cinchona Ledgeriana fra Andesbjergene, og det kalorielette og naturlige sødemiddel Stevia som alternativ til sukker og kunstige sødemidler. Og det kan meget vel være, at stevia er en naturligt alternativ til de kunstige sødestoffer, men det smager altså stadig som light-produkter. Så hvis du har svært ved denne flade sødme, er Ledger’s Tonic nok ikke for dig.
Tager man udgangspunkt i den originale Ledger’s Tonic Water, får man en klassisk tonicvand med tydelige citrusnoter, mild bitterhed og let sødme fra stevia. Ganske klassisk tonicvand med et strejf af stevia-sødme.
Ledger’s Tonics smagsatte varianter byder på Ledger’s Tonic Water & Tangerine, der er frisk og let med tydelige noter fra mandarin og appelsin. Ledger’s Tonic Water & Licorice, der i min mening er seriens stærkeste kort, får man en sød og let saltet tonicvand. Hvis man er virkelig er glad for lakrids, vil et godt match være med Bulldog Gin, garnéret med lakridsrod og limeskiver.
Sidste variant er Ledger’s Tonic Water & Cinnamon, der er let krydret og med tydelig smag af kanel. Jeg havde succes med at matche den sammen med både Caorunn Scottish Gin og William Chase Elegant Crisp Gin. Begge gin indeholder æbler, der matcher tonicvandens kanelsmag helt perfekt. Garnér med æble, appelsinskal og kanelstang.
Der findes uendeligt mange smagsatte tonicvand
Kommer man forbi Spanien, vil man hurtigt opdage, at Ledger’s Tonic og Peter Spanton blot én af mange, mange, smagsatte tonicvand. Schweppes laver faktisk en fremragende serie, og brands som Origin kan også anbefales. Giv det et skud, for det er sjovt at lege med, og laver faktisk fremragende Gin & Tonics.
En Verden af Gin 