I snart tre år har Facebooksiden Copenhagen Gin Club fungeret som En Verden af Gins forlængede arm på Facebook. Udover at destribuere artikler fra En Verden af Gin, har Copenhagen Gin Club også haft til formål at guide medlemmerne til alt den gode gin i København. Og nu er det endelig blevet tid til, at Copenhagen Gin Club selv inviterer til ginevents i hovedstaden.
Det har hele tiden været målet, at Copenhagen Gin Club skulle arrangere egne ginsmagninger og ginevents i København, og fra oktober 2015 vil Copenhagen Gin Club arrangere månedlige ginsmagninger og ginevents med temaer som “Nye spillere på markedet” og “Den skandinaviske ginrevolution”, men der vil også være gæsteoplæg fra forskellige gindestillatører og bartendere.
Første arrangement løber af staben, torsdag den 15. oktober, hvor temaet er “Alt er større i Amerika”. Her skal vi smage nærmere på amerikanske ginner som Barr Hill Gin fra staten Vermont, Letherbee Gin fra Chicago og Bluecoat Gin fra Pennsylvania m.fl.
Læs mere om Copenhagen Gin Clubs kommende arrangementer her: https://enverdenafgin.com/copenhagen-gin-club/