Den lokaltproducerede håndværksgin med masser af egnspræg og personlighed er endelig kommet til Italien, hvor de frodige, toscanske bjerge og Firenzes lange historie har givet inspiration til den flotte og florale Peter in Florence Gin.
Det har længe været anerkendt, at de første spæde skridt i retning af det vi i dag kender som gin, blev taget med blandt andet italienske munkes enebærmedicin i 1300-tallet. Det var næppe en tilfældighed, for det italienske klima leverer nogle af de bedste enebær i verden. Og det gør sig faktisk også gældende for en lang række af de andre traditionelle ingredienser anvendt i gin. Klimaet i Italien, og i særdeleshed Toscana, er bare ideelt til produktion af gin.
Præcis de samme tanker gjorde Stefano Cicalese sig i 2015, da han første gang legede med tanke om at producere gin. Han undrede sig dog over, hvorfor langt de fleste “italienske” ginner, slet ikke produceres i Italien. Og hvorfor de få italienske ginbrands, som rent faktisk produceres i Italien, ofte benytter sig af udenlandske ingredienser.
– We have everything we need to make a great gin right outside our door here in Tuscany, so why don’t the italian producers use local ingredients? It makes no sense to me, udbryder Stefano imens han viser mig rundt på sin lille landejendom i de toscanske bjerge godt en halv times kørsel øst for Firenze.
I jagten på verdens mange lokale ginperler, er jeg taget til en tur til Firenze for at besøge det lille, toscanske gindestilleri Peter in Florence. Med inspiration fra områdets lokale råvarer og Firenzes historie har Master Distiller Stefano Cicalese siden midten af 2017 produceret gin med et markant egnspræg.
Destilleriet ligger omgivet af oliventræer og vinranker på en bjergskråning nær byen Pelago. Det er præcis så idyllisk, som det lyder. Måske lidt mere idyllisk, faktisk. På grunden ligger også hotellet Podere Castellare, der ligesom Peter in Florence Distillery, er et klimavenligt og bæredygtigt foretagende med det lokale som fokus.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af den italienske Roby Marton Gin
Dagens rundvisning starter med en introduktion til destilleriets kobberbeklædte skønhed; en 150-liters carterhead destillator fra den italienske destillatorproducent Green Engineering. Her dampes ginnens fjorten botanicals i italiensk hvedespiritus (i det omfang det er muligt at skaffe 100 procent italiensk). De fjorten botanicals inkluderer enebær, irisblomst, irisrod (også kaldet orris), korianderfrø, cassia, kardemomme, tørret bergamot, mandler, kvanrod, hyben, citronskal, rosmarin, lavendel og paradiskorn. Langt de fleste er dyrket lokalt og leveret af omkringliggende leverandører.
Det færdige gindestillat fortyndes med lokalt kildevand og tappes på halvliters flasker, smukt omsvøbt med guldindgraveret imiteret læder og blå tråd.
Godt et år inde i produktionen af Peter in Florence, hvor Stefano har etableret et lille destilleri komplet med destillator, smagerum og lager, er han slet ikke færdig med at udvikle på Peter in Florence ginnen og brandet. For godt nok anvendes der fortrinsvist lokale ingredienser, men for Stefano er det slet ikke lokalt nok. Han vil nemlig gerne dyrke det hele selv.
– Let’s take a walk in the fields. There’s something I want to show you, siger Stefano og viser vej til et af de fjerneste hjørner af grunden.
– This is the coriander garden. We had the first harvest of our own coriander seeds a few months ago, siger han og peger på en indhegnet have på godt 20×50 meter.
– All over the estate we have planted most of the botanicals we need for Peter in Florence. Lavender, rosemary, juniper, iris, coriander. In front of every wine stock over there we’ve planted rosehip bushes. Down there we have the almond trees, and over here we have our angelica garden, fortæller Stefano imens vi bevæger os rundt på den gavmilde bjergskråning for foden af hotellets hovedbygning.
Overalt i haven er der plantet en lang række planter – målet er 350 forskellige planter og træer – hvor nogle af dem skal anvendes til produktionen af gin. Resten skal anvendes til servering på stedets lille hotel, og måske på sigt sælges videre til andre producenter.
Enkelte af de mere aromatiske planter, som koriander og kvan, er hegnet ind, for ellers kommer de lokale plageånder, vildsvinene, og graver dem op, fortæller Stefano. Med det i tankerne er det alligevel en ret flot gestus at inkludere vildsvinet som en del af Peter in Florences logo.
Overgangen til at producere alle botanicals til Peter in Florence Gin selv vil ske gradvist, og kan meget vel komme til at tage flere år. Men det er slet ikke et problem, mener Stefano.
– It’s very important for us to use local botanicals in the production of the gin. It will be a lot of work but it’ll be the true taste of Tuscany.
Iris er særlig vigtig
Sammen med enebærrene spiller iris-blomsten en helt særlig rolle i Peter in Florence.
– The original latin name for Florence is ‘Florentia’, which mean ‘blooming’ or ‘flowering’ in English. It is a reference to the blooming iris fields in this area. That’s why the iris flower is on the city’s flag and coat of arms (våbenskjold). Iris is the foundation, it’s so central, to the identity of Florence. That’s why it’s very important to the gin. And that’s why we use both the flower and the root of iris in Peter in Florence.
Irisrod/orrisrod kaldes populært for det absolut dyreste blandt de traditionelle botanicals til ginproduktion. Sammen med både enebær, korianderfrø og kvanrod er irisrod nogle af de mest almindelige ingredienser indenfor London Dry Gin-stilen.
Tasting notes
Iris-blomstens centrale rolle er ret tydelig gennem hele oplevelsen af Peter in Florence.
I næsen er duften sprød med fremtrædende blomster og fyrrenålenoter. Man fornemmer både den fede rosmarin og den citruskrydrede korianderfrø bag den dominerende iris.
I munden er Peter in Florence supertør og blomstret. Blomsternoterne fra især irisrod er helt i front. Den er dominerende, men går aldrig over i parfumeret. De toscanske enebær står skarpt og tydeligt i glasset med både krydrede og tørre fyrrenålenoter, der bakker godt op om den flotte florale smagsprofil. Man fornemmer både den bitre appelsinskal og den sødlige kardemomme, den tørre citrus og en nærmest aromatisk rosmarin, der forvandler den sprøde fyrrenål fra enebærrene i forsmagen til en mere urtet (og federe) fyrrenål i eftersmagen.
Peter in Florence Gin & Tonic
Med Peter in Florences sprøde enebær og fremtrædende blomsternoter, er der rig mulighed for at lave masser af lækre drinks. Min personlige favorit er Peter in Florence Gin blandet med Fever-Tree Mediterranean Tonic, og pyntet med en halv skive grapefrugt og en rosmarinkvist. Sødmen og de let urtede noter i tonicvanden og den bitre og søde grapefrugt matcher ginnen perfekt og giver en rasende lækker Gin and Tonic.
Jeg kan også anbefale en miks med Thomas Henry Tonic, citronskive og rosmarinkvist.
Er man til blomstrede Gin and Tonics kan man mikse Peter in Florence med den schweiziske alpetonic Gents Tonic, og pynte med frisk lavendelkvist og citronskal.
Konklusion
For mig har de største smagsoplevelser indenfor gin været dem, hvor producenten har formået at skabe en gin med udpræget egnspræg og stor personlighed. Stefano Cicaleses fortolkning af Firenze og Toscana i skabelsen af Peter in Florence er både beundringsværdig og inspirerende. Det er ikke en nem opgave at omfavne et områdes historie og smagsprofil i den grad Stefano Cicalese har gjort det her.
Peter in Florences store styrke er producentens forståelse for omgivelserne. Stefano Cicalese er drevet af kærligheden til sin hjemby Firenze og områdets uovertrufne råvarer. Brugen af lokale ingredienser er afgørende for ginnens identitet. Den er dybt forankret i alt det, der gør Italien, Toscana og Firenze til noget helt særligt. Det er det samme, der gang på gang lokker bundfrosne danskere som mig til området: sansen for kvalitet, den afslappede tilgang til livet, og alle de gode smagsoplevelser.
Hver tår af Peter in Florence fører mig tilbage til de toscanske bjergskråninger, hvor vinden er varm og luften fyldes af blomster og urter. Det er varme sommerdage og lune efterårsaftener indkapslet i en flaske. Og ja, jeg elsker at bevæge mig gennem de smalle gader i Firenze og på de snoede landeveje i oplandet. Peter in Florence fremkalder alle de mange fantastiske ferieoplevelser, jeg indtil videre har haft i Italien.
I oktober 2018 rejste jeg til Firenze med det formål at besøge Peter in Florence (og drikke en hulens masse negronier i cocktailens hjemby, mere om det en anden gang). Jeg betalte selvfølgelig selv for turen, for hotelværelset med balkon ud til floden Arno, for de mange negronier, for blækspruttesalatten og for ginnen til denne anmeldelse.
Tak til Stefano Cicalese for rundvisningen på destilleriet og for gode tips til Firenzes bedste negronier.
En Verden af Gin 