Anmeldelse: Oslo Gin

Norge må siges at være den nordiske ginscenes late bloomer, men det får ikke Det Norske Brenneri og deres master blender Jon Bertelsen til at holde sig tilbage. Med Oslo Gin har de skabt en uhyre kompleks gin inspireret af den norske hovedstad og landets friske råvare.

Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.Der er efterhånden ved at komme godt gang i de skandinaviske ginscener. Den massive opblomstring af den moderne gin vi har set i både Danmark og det meste af verden, er indtil for få år siden udeblevet i Norge og Sverige. Det skyldes til dels de to landes statsmonopol på salg af spiritus, der gør det vanskeligt for ginbrands at opnå større udbredelse i deres hjemlande. Men i 2017 og 2018 er der i især Norge blevet lanceret op til flere spændende ginner, der ikke bare er moderne i sit udtryk, men også er inspireret af den lokale, norske flora. Et god eksempel er Oslo Gin, der trods sit navn, faktisk bliver produceret godt 250 kilometer syd for den norske hovedstad, i Grimstad.

Oslo Gin er en del af en nordisk ginserie fra Nordic Gin House, der under parolen ”To bring out the best of the Nordic distillery tradition” tæller fire ginner: den svenske Bergslagens Organic Gin, den danskinspirerede København Klassisk Gin, den finske Artic Blue Gin og endelig den norske Oslo Gin. Alle fire ginner er produceret med et ønske om autencitet og lokal forankring i henholdsvis Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Bag Oslo Gin står det velrenommerede destilleri Det Norske Brenneri i Grimstad. Destilleriet startede oprindelig som et mosteri (under navnet Puntervold) i 1951, men med ophævningen af det norske statsmonopolet på destillering i 2005, kastede virksomheden sig ud i destillation af akvavit og diverse frugtbrændevine. Således blev virksomheden Norges første privatejede destilleri (først under navnet Agder Brenneri, og fra 2014 under navnet Det Norske Brenneri). I dag er destilleriet nok bedst kendt for produktionen af over 70 forskellige akvavitter med brandet Arvesølvet blandt de mest populære. Men der bliver også produceret gin på det norske destilleri. Udover Oslo Gin producerer Det Norske Brenneri blandt andet også Harahorn Gin – der er den absolut største norske gin.

Oslo Gin og Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.
Oslo Gin og Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.

Siden 2016 har Det Norske Brenneri haft Jon Bertelsen tilknyttet som master blender med ansvar for både produktion og udvikling af destilleriets produkter. Jon er uden tvivl en af Nordens største eksperter inden for whisk(e)y, cognac, calvados og brændevine med en udpræget sans for kvalitet. Og det går igen i hans tilgang til produktion af gin.

– I udviklingen af en ny gin er udgangspunktet for os altid en klassisk gin med masser af enebærpræg. Og først derefter bygger vi ginnens særegne oven på.

Inspirationen til Oslo Gin, og dermed også dens særegne, er selvfølgelig Norges hovedstad, Oslo. Jon Bertelsen beskriver selv Oslo som verdens mindste storby, med alt fra letbaner, parker, fjorden og havet. Fortolket som gin er det blevet til en overraskende kompleks opskrift bestående af mere end tredive forskellige botanicals.

oslo-gin-6
Indgangen til Det Norske Brenneri i Grimstad. Photo by Michael Sperling.
oslo-gin-7
Destilleriets laboratorium med alle tænkelige destillater. Photo by Michael Sperling.

Detaljeringsgraden i Oslo Gin vil uden tvivl gå tabt på de fleste, der smager på ginnen, men det bekymrer ikke Jon Bertelsen.

– En stor del af ginnens over tredive botanicals er med til at danne et solidt fundament i smagen.

Man kan næsten kalde det en form for supporting role i ginnens smagsdesign, der giver nøgleingredienser som enebær, mynte (spearmint og pebermynte), hyldeblomst og citron mulighed for at tone flot og tydeligt frem i glasset. Udover førnævnte finder man blandt meget andet også birkeblade, kommen, korianderfrø, lyng, appelsinskal, kvanrod og orrisrod på listen over botanicals.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af den norske Kimerud Gin

Mange af ginnens botanicals er faktisk friske og leveret af et lokalt gartneri. Og det er der en helt særlig grund til.

– Når man tørrer visse ingredienser, mister man noget af smagen. Og med tørringsprocessen risikerer man at ende op med en smag af halm fremfor urtens særegne. For at skabe så frisk en gin som mulig, går vi efter at anvende friske ingredienser fra lokale leverandører til vores Oslo Gin, fortæller Jon Bertelsen, da vi smager os gennem laboratoriets destillater af alt fra 15-års lagret kinesisk appelsinskal til frisk pebermynte og lakridsrod.

Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.
Det Norske Brenneri. Photo by Michael Sperling.

De lidt over tredive botanicals bliver destilleret sammen med neutral alkohol fra hvede i destilleriets mindre arsenal af destillatorer. Det Norske Brenneri har intet mindre end fire forskellige kobber pot stills (grydedestillatorer): en 900-liters, 2 x 300-liters, en 60-liters og en 50-liters. De fleste fra den tyske destillatorproducent Arnold Holstein. Oslo Gin bliver dog kun produceret på de to 300-liters stills.

Efter et par timers destillation, hviler ginnen et par måneder, før den fortyndes med lokalt vand og tappes på en 0,5 liter flaske i en alkoholstyrke på hele 45,8% vol.

Tasting notes

Der sker meget i både smag og aroma, når det kommer til Oslo Gin. Med over tredive botanicals er det ikke overraskende.

I næsen er Oslo Gin tør med mørk enebær, frisk citrus, hyldeblomst og rosenblade, urter og menthol.

I munden indledes smagen med et stort enebærbrag og masser af blomst (først hyldeblomst, siden rosenblomst), der afløses af en krydret citrus, underspillet kommen og flot urtethed. Eftersmagen løftes markant med et skud mynte, der frisker fyrrenålen og blomsternoterne gevaldigt op i en lang finish, der ledsages af sødme fra enebærrene og hvad der synes at være lakridsrod.

Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.
Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.

Oslo Gin & Tonic

For Jon Bertelsen er der især én ting, der er vigtig i udviklingen af nye ginner: Schweppes-testen.

– Vi kan sidde og smage nok så meget på balancer og smagsnoter, men det eneste der for alvor tæller, er hvordan ginnen smager sammen med tonicvand. Derfor tester vi altid nye ginner op mod Schweppes Indian Tonic Water, i det vi kalder Schweppes-testen, der jo stadig er den mest anvendte tonicvand rundt om i verden.

Schweppes Indian Tonic Water er en ret kraftig tonicvand, der tilmed er rig på kulsyre. Det kræver derfor en kraftig gin for at trænge igennem en Schweppes.

Selv foretrækker jeg Oslo Gin mixet med Fever-Tree Indian Tonic. Gerne pyntet med frisk økologisk citronskal og lidt mynte, eller en halv skive grapefrugt. Alternativt frisk økologisk appelsinskal.

Man kan også mixe Oslo Gin med Thomas Henry Elderflower Tonic, pyntet med frisk økologisk citronskal.

oslo-gin-5
Oslo Gin. Photo by Michael Sperling.
oslo-gin-3
En af destilleriets to 300-liters Arnold Holstein destillatorer. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Det er en fornøjelse at se, at den norske ginscene er på vej op i gear. Både Sverige og Norge er late bloomers hvad gin angår, men jeg skal love for, de er kommet godt efter det.

Det kan godt være, at engagerede master blendere som Jon Bertelsen udtænker smagsdesign, der går langt over hovedet på størstedelen af gindrikkerne, men detaljegraden og kompleksiteten af Oslo Gin, vidner om en enorm faglig stolthed og nørderi på et højt plan i Jons arbejde. Nogen vil med rette kalde det overflødigt med over tredive botanicals i en gin, men efter et par timer i laboratoriet hos Det Norske Brenneri sammen med Jon, er over tredive botanicals, præcis hvad der skal til, for at indkapsle Jons store viden og fintunede sans for noter.

Oslo Gin er et spændende bekendtskab og et fremragende eksempel på, at Norge er på vej til at blive en stor ginnation.

De norske fjorde. Photo by Michael Sperling.

Tak til Jon Bertelsen, Det Norske Brenneri og Nordic Gin House for tage så godt imod mig under mit besøg i oktober 2018.

One Comment Tilføj dine

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.