Anmeldelse: Roby Marton Gin

Vurdering: 4/5

Italienerne kan andet end at lave grappa. Den italienske Roby Marton Gin er noget så sjældent som en god cold compound gin, hvor ginnens botanicals er infuseret og ikke destilleret i neutral alkohol. Det giver selvsagt en noget usædvanlig gin.

Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.Der går efterhånden ikke en uge, uden der bliver lanceret en rasende spændende gin, man bare ikke kan leve uden. Og i øjeblikket er det især i lande, hvor traditioner for spiritus er alt andet end gin, at mange nye interessante ginner dukker op. Selv i et land som Italien, hvor vindruerne er altdominerende, er lækre ginner begyndt at dukke op til overfladen. Det er endelig blevet tid til at stille grappaen tilbage på hylden og hive den italienske gin frem i stedet.

Jeg har været en del i Italien de seneste par år, og det er aldrig lykkedes mig at finde en italiensk gin. Det samme oplevede Roby Marton, og derfor lancerede han den italienske Roby Marton Gin tilbage i 2013.

Roby Marton Gin har hjemme i det gudeskønne Treviso i Veneto, godt 30 kilometer nord for Venedig. Og den er bestemt ikke, som gin er flest. Roby Marton Gin er noget så sjældent som en cold compound gin – en produktionsmetode, hvor man lader en række botanicals trække i neutral alkohol (typisk en vodka) frem for at destillere den. Det minder meget om fremgangsmåden for de hjemmelavede snapse, vi elsker at lave og servere for venner og familie henover jul og påske. Men det er sjældent, man ser dem på det kommercielle marked. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om tre andre brands, der benytter samme cold compound-metode: den engelske Bathtub Gin fra folkene bag webshoppen Master of Malt, den engelske Butler’s Gin, der infuseres på en kanalbåd i det nordøstlige London, og så den lidt mere sjældne (på disse kanter) Myanmar Gin.

Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.

Der er med andre ord ikke ret mange cold compound ginner derude, og det er der især to forklaringer på. For det første anses det i spiritusbranchen for mindre fine produkter pga. af den manglende destillation. For det andet er infuserede ginner knap så holdbare som de destillerede ginner. Alkohol er en glimrende bærer af aroma og smag, men det virker allerbedst, når alkohol og botanicals destilleres sammen. Tag fx en billig parfume, hvor duften forsvinder allerede efter 30 minutter. Det er typisk billigt producerede parfumer, der gør brug af cold compounding, hvor blomster- og citrusessenser er blandet med neutral alkohol. Kvalitetsparfume med en lang holdbarhed er destilleret. Det samme gælder for gin (og anden tilsmagt spiritus). En cold compound gin vil med tiden miste både smag og duft – langt hurtigere end destillerede ginner. For at øge holdbarheden for cold compound gin er det vigtigt at anvende en god neutral alkoholbase og botanicals af høj kvalitet. Det ser vi med Bathtub Gin, og nu også med Roby Marton Gin.

Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.

Roby Marton Gin bliver lavet ved at infusere elleve botanicals i neutral alkohol fra korn: enebær, citronskal, appelsinskal, kanel, nelliker, tyttebær, stjerneanis, rosenpeber, peberrod, ingefær og lakridsrod. Efter infusionen fortyndes udelukkende med kildevand, ned til ginnens endelige alkoholprocent på 47.
Den opmærksomme læser har nok opdaget, at Roby Marton har en let gylden farve. Normalt forbinder man en gins gyldne farve med fadlagring, men ligesom Bathtub Gin tager Roby Marton Gin farve efter de botanicals, der er infuseret i alkoholen. Ifølge Roby Marton selv, stammer ginnens lette gyldne farve især fra lakridsroden og rosenpeberen. Derudover er ginnen ikke koldfiltreret, hvilket gør den uklar, når den er kold, og når den blandes med fx tonicvand.

Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

Roby Marton Gin bærer meget præg af de botanicals, der er infuseret i alkoholen – mere end mange andre ginner. Det er som om, de enkelte ingredienser er langt mere genkendelige og nærmest fremstår 1:1, som når man smager på de enkelte urter og krydderier. Således er den krydrede og fremtrædende ingefær meget tydelig og let at identificere. Det skyldes givetvis den manglende destillation, vi efterhånden er så vant til.

I næsen er ginnen ganske krydret med noter af peber, ingefær, nelliker, lakridsrod og stjerneanis. Enebærren er bestemt til stede, men falder lidt i baggrunden, og det er især ingefæren, der sætter det største aftryk på duften.

I munden kommer enebærren i forgrunden, men slås en del med den kraftige og lidt sæbede ingefær. Højst overraskende kommer den let blomstrede rosenpeber helt frem. Der er masser af søde citrusnoter fra især appelsin, der sammen med både en krydret nellike og en lidt udefinerbar kras friskhed (formodentlig fra peberroden) danner en fyldig smag hele vejen ud til eftersmagen, hvor lakridsrod og stjerneanis tager over. Smagen er hele vejen igennem kraftig, varm, intens og dejlig krydret, med et lidt andet forhold mellem enebærren og de krydrede noter, end man er vant til fra mere traditionelle ginner.

Gin and Tonic med Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.

Roby Marton Gin & Tonic

Det er en sand fornøjelse at få fat på en gin, hvor det er helt andre noter, der trækkes frem. Jeg har især et svagt punkt for rosenpeber, der de seneste ti år har været fast inventar i mit krydderiskab til brug i marinader, og selvfølgelig som garniture i Hendrick’s Gin and Tonics. Og nu er der endelig en gin mere, der er som skræddersyet til rosenpeber.
Til denne anmeldelse har jeg kastet mig ud i en gin and tonic med Roby Marton Gin, den tyske Thomas Henry Tonic, og garneret med ingefær og rosenpeber. Det smager rasende godt. Hvis du ikke lige kan skaffe Thomas Henry, så se dig om efter enten tyske Aqua Monaco Tonic eller bare Fever-Tree Tonic (den går man aldrig fejl af). Thomas Henry er lidt mere kraftig, lidt sødere og lidt mere bitter end Fever-Tree.
Og hvis du er i humør til fuld skrue på ingefæren, så lav en Italian Mule med 5 cl. Roby Marton Gin, 12 cl. Ginger Beer og 1 cl. friskpresset limesaft. Det fungerer virkelig godt.

Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Jeg er mindst lige så imponeret over smagen i Roby Marton Gin, som jeg var med Bathtub Gin. Det var først meget sent i processen, jeg fandt ud af, at der var tale om en cold compound gin, og ikke en destilleret gin. Dem der som jeg har forsøgt sig med egen infuseret gin, ved at hælde køkkenets krydderikurv ned i en nærmest tilfældig vodka, ved, hvad jeg taler om. De smager sjældent af særlig meget, og sjældent særlig godt. Roby Marton Gin er ligesom Bathtub Gin intens, varm, krydret, fyldig og frem for alt velsmagende. Og de gør det samme, som jeg selv gjorde. Go figure!

Det var ginnens gyldne farve, der fik mig til at kontakte Roby Marton, manden bag ginnen, og spørge ind til processen. Et eventuelt fads præg synes ikke tilstede i ginnen, og derfor måtte der være noget anderledes ved denne gin, tænkte jeg. Svaret var cold compound. Og selvom Roby Marton Gin er en infuseret gin, der normalt anses for mindre fint i spirituskredse, er det i min bog mindst lige så interessant som de destillerede ginner. Der er tale om en helt anden type gin, der smager anderledes, ser anderledes ud, men det er stadig gin. Og den får alligevel ikke lov til at overleve ret længe i mit ginskabet.

Roby Marton Gin. Photo by Michael Sperling.

Flaskens til denne anmeldelse er venligst doneret af manden bag Roby Marton Gin, Roby Marton. Mange tak for det!
Hvis du er blevet fristet, så fang en flaske Roby Marton Gin næste gang du er på ferie i Italien.

One thought on “Anmeldelse: Roby Marton Gin

  1. Pingback: Den bedste tonic til din gin | En Verden af Gin

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s