Copenhagen Gin Walk

Copenhagen Gin Walk - Hernö Edition

Arrangementet er udsolgt.

Det er endelig blevet tid til igen at trave København tyndt i jagten på gode gincocktails. Lørdag den 24. januar 2015 kaster vi os ud i en episk byvandring, der denne gang byder på et strejf af svensk luksus. Copenhagen Gin Walk er denne gang dedikeret til den svenske Hernö Gin, der udover deres fremragende Hernö Swedish Excellence Gin, også laver en Hernö Navy Strength Gin, en Hernö Old Tom Gin og Hernö Juniper Cask Gin, der er den eneste gin i verden, der er lagret på fade af enebærtræ.

Programmet for denne sjette Copenhagen Gin Walk byder på foredrag, ginsmagning og cocktail sessions. Master Distiller, Jon Hiillgren, fra Hernö Brenneri kommer og fortæller om sin ginproduktion, og de deltagende barer fortolker Hernös ginner gennem udsøgte cocktails. Let the fun begin.

Arrangementet byder bl.a. på følgende:

  • Hernö Gin – Foredrag og ginsmagning ved destillatør Jon Hillgren fra Hernö Brenneri.
  • Verandah – Cocktail session og let anretning af indisk mad ved restaurantchef Morten Rudal Christiansen.
  • K-Bar – Cocktail session ved bartender og ejer Kirsten Holm.
  • Madam Chu’s – Cocktail session ved barmanager Niklas Frank.

Arrangementet starter kl. 15.30 på Verandah (restaurant i The Standard), adresse: Havnegade 44, 1058 København. Vi slutter ca.kl. 18.50 hos Madam Chu’s, adresse: Gammel Strand 40.

Prisen er 299 kroner inkl. moms pr. deltager (plus Billetto-gebyr). Alle deltagere skal være fyldt 18 år ved arrangementets start.

Tilmeld dig via Billetto.dk her: http://billetto.dk/cphginwalk-herno (UDSOLGT).

One Comment

Der er lukket for kommentarer.