Onsdag den 11. november indtager Sipsmith Hotel Josty på Frederiksberg, og nu har du mulighed for vinde billetter til arrangementet.
November byder i år på meget andet end regnvejr og mærkeligt overskæg. Den 11. november får Danmark nemlig fint besøg fra den engelske hovedstad, når Sipsmith indtager Hotel Josty i København til et brag af en smagning.
Med i bagagen har de ikke bare deres fremragende Sipsmith London Dry Gin (læs om den her), deres vanvittige VJOP (Very Juniper Over Proof), deres bløde vodka og deres søde slåenbær gin. De har også medbragt tre rå destillater taget direkte fra destillatoren på tre forskellige tidspunkter under selve destillationen. På den måde kan du få et unikt indblik i tilblivelsen af Sipsmiths verdenskendte ginner.
Smagningen er arrangeret af Juuls Vin og Spiritus og afholdes på Hotel Josty, Pile Allé 14 A, 2000 Frederiksberg, onsdag den 11. november fra klokken 19:00 til ca. 21:00.
Billetprisen er normalt 269 kroner per person, men En Verden af Gin har fået tildelt to billetter til udlodning i en konkurrence.
For at vinde de to billetter, skal du svare rigtig på nedenstående spørgsmål inden, fredag den 23. oktober kl. 17.00. Vinderen bliver annonceret her på siden. Alle deltagere skal være fyldt 18 år.
Spørgsmål:
Sipsmith Distillery flyttede til nye og større produktionslokaler i 2014. Men hvilken London-bydel flyttede de til?
Svarmuligheder: A) Hammersmith, B) Chiswick, eller C) Highgate
Svaret: Sipsmith Distillery flyttede fra Hammersmith til Chiswick i 2014.
Tillykke til Richard Engelholm, der har vundet to billetter til Sipsmiths smagning på Hotel Josty, onsdag den 11. november.