Anmeldelse: Kongsgaard Dark Gin

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Annonce: Flasken til denne anmeldelse har jeg modtaget af importør og distributør Collection Spirits – men synspunkter, research og fotos nedenfor er mine egne.

Efter hele 18 måneder i et cognacfad er Kongsgaard Dark Gin nu klar til at se dagens lys. Resultatet er en intensiv, cremet og mørk fadlagret gin med stort fadpræg, sødmefuld vanilje og en enorm kompleksitet – og i centrum af det hele finder man de danske Guldborg-æbler, vi længe har beundret den oprindelige Kongsgaard Raw Gin for.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

I 1600- og 1700-tallet var træfade den mest belejlige måde at opbevare og transportere større mængder af væske på. Dengang var fadlagring en nødvendighed. Sidenhen har producenter af bl.a. øl, vin, rom, whisky og cognac forfinet og udviklet kunsten at fadlagre alkoholiske drikke i træfade. De erfaringer trækker nutidens ginproducenter i høj grad på, når de kaster sig ud i fadlagring af gin.

Flere anerkendte ginproducenter har gennem de seneste par år introduceret fadlagrede udgaver af deres ginner. Fælles for dem alle er, at der bliver tænkt meget over lagringsprocessen i forhold til træsort, klima, forkulningsgrad, fadenes størrelse og lagringsperiode. Der er nemlig mange detaljer at være opmærksom på, når det kommer til fadlagring af gin. Måske vigtigst af alt, når det kommer til fadlagring af gin, er, at ginnens vigtige enebærnoter ikke overdøves af noter fra fadene. For hvis den fadlagrede gin ikke længere er domineret af enebær, er der teknisk set ikke længere tale om gin.

LÆS OGSÅ: Min anmeldelse af Kongsgaard Raw Gin

Et af de nyeste skud på stammen indenfor fadlagret gin er Kongsgaard Dark Gin, der i al sin enkelthed er en fadlagret udgave af Kongsgaard Raw Gin. Men når det kommer til fadlagring, er intet så enkelt, som man umiddelbart skulle tro.

Kongsgaard Dark Gin startede sit liv som Kongsgaard Raw Gin, vintage 2016 (første vintage af Kongsgaard Raw Gin). Ginnen er tilsmagt med elleve botanicals, der udover de danske Guldborg-æbler også inkluderer bulgarsk enebær, friske citroner, ingefær, forkullet egetræ, harpiks, kanel, korianderfrø, galangarod, lakridsrod og jordmandler.

Kongsgaard Dark Gin
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Selve produktionen foregår hos Audemus Spirits i Cognac i Frankrig på en 800-liter stor Charentais-destillator over åben ild. Her destilleres den neutrale alkoholbase på 96,3% vol. over flere omgange. Alkoholbasen er lavet på fransk vinterhvede fra Picardy i det nordlige Frankrig. Denne særlige hvedesort har en anelse anis i smagen og en stråstruktur, der er yderst velegnet til destillation.
Hvedebasen fortyndes langsomt med vand fra Gensac-kilden i Grand Champagne i Cognac. Den legendariske kilde er elsket for sit særligt mineralholdige vand pga. kalksten i undergrunden. Det giver alkoholen en fløjlsblød tekstur, som udgør det perfekte fundament til at opbygge ginnens komplekse smagsnoter, og gør den ideel til fadlagring.

Kongsgaard Dark Gin
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Cognac i hjertet

Når man som Søren og Bettina Kongsgaard producerer Kongsgaard Gin i Cognac, kan man næppe undgå at bliver inspireret af den enorme ekspertise indenfor fadlagring, området er så kendt for. Med både forkullet egetræ, harpiks og selvfølgelig æbler som en del af ingredienslisten i Kongsgaard Raw Gin er fadlagring faktisk en oplagt vej at gå ned ad. Det er svært at se for sig, at det kan blive andet end fremragende.

– For os var målet at fremhæve udvalgte noter i ginnen, og få det i balance og harmoni med træets påvirkning. Nøglen til dette lå på lager, i kælderen lige under vores kedel, fortæller Søren Kongsgaard.

LÆS OGSÅ: Fadlagret gin er populært som aldrig før

Og med det, mener Søren selvfølgelig i destilleriets enorme kælder, hvor alle fadene med cognac opbevares.
Cognac lagres traditionelt på egetræ fra enten Limousin eller Tronqais. Limousin er naturligt egetræ og Tronqais er plantage egetræ. Til Kongsgaard Dark Gin faldt valget på Limousin af en helt særlig grund:

– De cognacfade vi har valgt at bruge, tilføjer som ethvert fad helt unikke karakteristiske noter til ginnen, men en del af hemmeligheden gemmer sig i træsorten. Det franske Limousin egetræ, har en fantastisk evne til over tid at udvikle fede, cremede vanilje noter, samt uimodståelige bløde tanniner der går i samspil med vores citrusnoter, siger Søren Kongsgaard og fortsætter:

– Til slut er tid selvsagt en kæmpe faktor, vi har måske gjort det lidt sværere for os selv, ved at bruge netop disse fade, men det er smukt at følge hvordan to vintre og helt forskellige somre, får fadet til at trække vejret og give tifoldigt igen.

Hele 18 måneder endte ginnen med at ligge i de tidligere cognacfade. I ginverdenen er det usædvanlig lang tid. Størstedelen af de fadlagrede ginner på markedet har kun ligget mellem fire og seks måneder på fad. Ved længere lagringstid risikerer man, at noterne fra fadene (både fra fadenes historik, som i dette tilfælde er cognac, og noter fra selve træet) overdøver ginnens vigtige enebærnoter. Og så er der ikke længere tale om gin.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Tasting notes

Den oprindelige Kongsgaard Raw Gins er blød og rund, med let krydrede noter af enebær, kanel og korianderfrø, efterfulgt at frisk citrus og sprødt æble. Men de 18 måneder i et cognacfad har så sandelig sat sit præg på ginnen.

Duften af Kongsgaard Dark Gin er stærkt præget af fadlagringen. Den øjeblikkelige indskydelse er cognac. Men inde bag de dominerende noter af træ og cognac finder man faktisk en del noter fra ginnens æbler. En mild men umiskendelige duft af æbler.

LÆS OGSÅ: Ni gode æbleginner til dit barskab

I munden fylder cognac-noterne fra fadene lige så meget som i næsen. Men flere karakteristika fra den oprindelige gin skinner igennem de mørke og dybe cognacnoter. Mest tydelig er ginnens æblenoter, der i et splitsekund giver associationer til en anden af Frankrigs fadlagrede kæmper, den fadlagrede æblebrændevin Calvados fra Normandiet. Æblepræget giver Kongsgaard Dark Gin en sødmefuld afrunding, der spiller flot sammen med den cremede vanilje fra egetræet.
Henimod eftersmagen kommer våde trænoter og citrus til syne sammen med en anelse kanel og varme fra ingefæren. Og først til allersidst får man et glimt af en mørk og våd fyrrenål fra enebærrene.

Kongsgaard Dark Gin
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Kongsgaard Dark Gin i cocktails

Lad os få det af vejen med det samme. Kongsgaard Dark Gin er ikke en gin, man bør anvende i Gin & Tonics. Fadpræget er ganske enkelt for tydeligt til, at ginnen fungerer godt sammen med tonicvand. Nej, Kongsgaard Dark Gin er en spiritus, som man skal gå til, som var det en cognac eller calvados. Drik den efter maden til kaffen. Drik den let afkølet til en god Arnold-film. Nyd den på terrassen med en enkelt isterning i. Når alt det er overstået, er du klar til at kaste dig ud i Kongsgaard Dark Gins sande kald: cocktailen Martinez.

  • 4,5 cl Kongsgaard Dark Gin
  • 4,5 cl. Dolin Rouge Vermouth
  • 0,7 cl. Luxardo Maraschino Liqueur
  • 2 dashes Angostura orangebitter
  • Pynt med en appelsinskal (the orange twist)

Fremgangsmåde

Omrør gin, vermouth, Luxardo og orangebitter grundigt i en kande sammen med masser af isterninger. Når væsken er kold sigter du indholdet ned i et afkølet coupeglas. Pynt med appelsinskal som vrides let over glasset, så skallens aromatiske olier rammer cocktailens overflade.

Resultatet er en meget kompleks martinez med stor sødme, fyldige fadnoter, appelsin og flot æblekrop.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Den kompleksitet og intensitet et fad kan tilføre en gin er altid en fornøjelse. Det er med dirrende spænding, man åbner en fadlagret gin for første gang, for man ved aldrig, i hvilket omfang fadet har præget ginnen.

Med Kongsgaard Dark Gin har det tidligere cognacfad fremhævet de fremtrædende æblenoter i Kongsgaard Raw Gin. De sødmefulde æbler klæder i den grad de mørke cognacnoter, egetræets cremede vaniljesødme og let friske citrus. Der sker meget i glasset fra start til slut, hvor man ved hver en tår kommer længere og længere ned i cognacfadets mørke. Kongsgaard Dark Gin er stor smagsoplevelse og et studie ud i fadlagringens ædle kunst.

Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.
Kongsgaard Dark Gin. Photo by Michael Sperling.

For mig er Kongsgaard Dark Gin nok mere en krydsning mellem en cognac og en calvados end en egentlig gin. De 18 måneder ginnen lå i cognacfadet sat et stort præg på smag og duft, så man med rette kan stille spørgsmålstegn ved enebærrenes  fremtrædende tilstedeværelse. Men det ændrer ikke på min fascination af Kongsgaard Dark Gin. Den taler til min kærlighed til æbler, til Frankrig, til calvados og til min respekt for håndværket bag fadlagring – alt i mens den udfordrer min passion for gin.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: