Dagene bliver kortere og kulden tager over. I et sidste desperat forsøg på holde fast i sommerfornemmelsen, bliver der mixet cocktails, der passer perfekt til overgangen fra sensommer til efterår.
Et af de positive ting ved efteråret er modningen af slåenbærrene. Det er derfor blevet tid til at hive slåenbærginnen frem.
Hvis man ikke allerede har kastet sig over en Autumnal G&T med sloe gin, gin og tonicvand, er det bestemt på tide at komme i gang. Men hvis man hellere vil kaste sig over noget andet end en avanceret G&T, er en Gin Genie måske vejen frem.
Bartenderen Wayne Collins vandt angiveligt Drinks Internationals Cocktail Challenge tilbage i 2001. Og ifølge ham selv er cocktailen opkaldt efter David Bowie-sangen ‘The Jean Genie’.
Opskrift:
- 8 friske mynteblade
- 45 ml. Fifty Pounds Gin
- 30 ml. Sipsmith Sloe Gin
- 30 ml. friskpresset citronsaft
- 15 ml. sukkerlage (1:1 sukker og vand)
Fremgangsmåde:
Muddle myntebladene i en shaker. Hæld gin, sloe gin, citronsaft og sukkerlage i shakeren, og shake godt sammen med en håndfuld isterninger. Si indholdet ned i et afkølet glas fyldt med is. Pynt med myntekvist. And Enjoy.