Som om det ikke var nok med de ufattelig smukke omgivelser i Englands sydvestligste område Cornwall. Nu er de sørme også begyndt at lave mindst lige så smuk gin. Tarquin’s Gin er gedigen håndværk helt ned i de mindste detaljer.
Forvredne klipper, gyldne sandstrande, græsgrønne bakker og subtropisk klima. Cornwall er en fryd for øjet, og nu kan Cornwall også tilbyde lidt fryd til mund og mave. I starten af 2013 etablerede den kun 26-årige Tarquin Leadbetter sit eget destilleri, Southwestern Distillery i det nordelige Cornwall. Herfra flyder en stadigt tiltagende strøm af cornish gin og pastis.
I et interview med det fremragende engelske gin site, Ginfoundry.com, fortæller den køkkenassistentuddannede Tarquin, hvordan et for ham intetsigende ‘9 to 5’-kontorjob gav ham det sidste skub i retning af at starte sit eget destilleri:
– Keen to break free, I threw in the towel and went on an adventure into the unknown – to start up a small artisan business – combining my enthusiasm for great ingredients with something more rewarding in life, fortæller Tarquin.
Første skridt på vejen var et job som bartender i Notting Hill i London, hvor Tarquin lærte spiritusbranchen at kende indefra. Og da det gik op for ham, at en stor del af de mest kendte gin faktisk ejes af kun fire forskellige multinationale selskaber, vidste han straks, at der var grobund for en håndlavet og uafhængig gin på markedet.
Det tog to år fra beslutningen blev taget, til destilleriet stod klar blandt de grønne marker i det nordlige Cornwall (se lokationen på Google Maps). Undervejs destillerede Tarquin alt, hvad han kunne komme i nærheden af, og oparbejdede på den måde en enorm viden om duft- og smagsnoter. Målet var hele tiden at udvikle en frisk, klar og livlig gin. Derfor endte den endelige gin på tolv botanicals, der typisk er at finde i de fleste gin. Og dog. For Tarquin faldt i flere tilfælde for de lidt anderledes sorter. Fx er enebærren en særlig sort fra Kosovo, der er særlig “fresh and earthy/woody, but also quite floral”. Ligeledes anvendes en citronfrisk bulgarske korianderfrø, der ikke giver den typiske varme og krydrede noter, som man finder i andre gin. Desuden anvendes frisk skal fra sød appelsin, citron og grapefrugt fremfor de typiske soltørrede varianter. Derudover finder man følgende botanicals i Tarquin’s Gin: Orrisrod (Marokko), kardemommeskal (Guatemala), bitre mandler (Marokko), kanel (Madagaskar), lakridsrod (Usbekistan) og Devon violer fra Tarquins egen have.
De tolv botanicals udblødes natten over i neutral alkohol fra hvede i den lille specialbyggede kobber pot still kaldet Tamara (bare rolig, det er helt normalt at navngive destillatorer). Destillatoren er opvarmet ved åben ild, og derfor bliver den otte timer lange destillation overvåget ganske nøje. Meget kan gå galt under destillation, hvis man anvender ild fremfor mere moderne teknologier som steam jackets til at opvarme gryden. Bliver gryden fx for varm, risikerer man at ende med et for tyndt ginkoncentrat, fordi mængden af vanddamp øges ved for høj varme. Det er vigtigt ved især London Dry Gins, hvor det færdige ginkoncentrat skal være på minimum 70% vol.
Det endelige ginkoncentrat hviler i adskillige dage efter destillation, for derefter at blive fortyndet ned til den endelige alkoholprocent på 42 med kildevand fra det nærliggende Boscastle. Flaskningen af de godt 300 flasker hver destillation giver, foregår selvfølgelig også i hånden (med en tragt). Det samme er tilfældet med påsættelse af etiketter, isættelse af korkprop og forsegling med den karakteristiske blå voks. Tarquin slutter af med at påskrive batchnummer og underskrive hver eneste flaske i hånden. Jo, Tarquin er i den grad en dedikeret herre.
Tasting notes
Resultatet taler for sig selv: en frisk, klar og livlig gin. Men den er også elegant, delikat, velbalanceret og en anelse skrøbelig. Med sidstnævnte mener jeg en mild gin, der mangler lidt power.
Aromaen er mild med frisk. Der er både blomster- og citrusnoter at finde i næsen, mest af alt en frisk fyrrenål af enebær.
I munden er Tarquin’s Gin let, cremet og super tør. Den friske fyrrenålagtige enebær fra næsen går igen på paletten. De blomstrede noter er dog svær at finde i munden end det var i næsen. Tilgengæld er der masser af sprød citrus a la lime- og citronskal at finde. Eftersmagen er lang og tør af enebær, lakridsrodssødme, blomst og masser af krydrede noter fra peber og koriander.
Tarquin’s Gin & Tonic
Som udgangspunkt valgte jeg at gå den sikre vej. Tarquin anbefaler selv at servere Tarquin’s Gin med tonicvand og limeskal. Mit valg faldt på Fever-Tree Tonic. Limeskallen løfter den tørre og friske gin en anelse. Det er en fremragende kombination, men det bliver ærlig talt en anelse for tørt for mig. Derfor kastede mig ud i et miks med den tyske tonickrabat Thomas Henry Tonic og timian som garniture. Thomas Henry Tonic er en anelse mere citrustung tonicvand end Fever-Tree. Det giver derfor mulighed for at lege lidt mere med garnituren. Nu er jeg i al almindelig ret glad for kombinationen af timian og gin, og i dette tilfælde fungerede det faktisk glimrende.
Konklusion
Jeg har meget sympati med Tarquins ginprojekt. Det kræver nosser, at starte sit eget destilleri. Især når man har så lidt erfaring fra den branche, som Tarquin Leadbetter havde. Og jeg er sikker på, at vejen har været belagt med den ene forhindring og udfordring efter den anden. Men resultatet er ikke til at tage fejl af. Tarquin’s Gin er en usandsynlig god gin. Der er en god balance mellem den friske fyrrenåle-enebær, de sprøde citrusnoter og de lette florale noter.
Man drømmer sig væk til Cornwalls billedskønne omgivelser i selskab med Tarquin’s Gin. Heldigvis er den på vej ind på det danske marked. Første palle med gin blev afsendt den 3. april (ifølge en statusopdatering fra Southwestern Distillery på Facebook). Og ifølge importøren FreeCompany varer det ikke længe, før vi forhåbentlig kan finde Tarquin’s Gin rundt omkring hos diverse ginspots i Danmarks. Prisen vil ligge på omkring 400 kroner pr. flaske.
Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske importør FreeCompany.
9 thoughts on “Anmeldelse: Tarquin’s Gin”